Fagchef til Dagtilbudsområdet

Kommuneqarfik Sermersooq søger en udviklingsorienteret Fagchef for Dagtilbudsafdeling. Du vil stå i spidsen for udviklingen af et af Grønlands vigtigste velfærdsområder med fokus på kvalitet, bæredygtighed og attraktive arbejdspladser. Stillingen er på fuldtid og er placeret i Nuuk.

Fagchef til Dagtilbudsområdet – vær med til at styrke fremtidens dagtilbud i Kommuneqarfik Sermersooq

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale

Kommuneqarfik Sermersooq søger en udviklingsorienteret Fagchef for Dagtilbudsafdeling.

Vil du stå i spidsen for udviklingen af et af Grønlands vigtigste velfærdsområder?

Dagtilbudsområdet i Kommuneqarfik Sermersooq står midt i en vigtig udvikling. Vi søger en fagchef, der kan skabe retning, styrke ledelsen og udvikle et dagtilbudsområde med fokus på kvalitet, bæredygtighed og attraktive arbejdspladser. Du bliver en central leder med stor indflydelse på udviklingen af områdets institutioner og de rammer, som børn, familier og medarbejdere møder hver dag.

Dagtilbudsområdet er et område med engagerede ledere og medarbejdere samt et stort udviklingspotentiale. Som andre kommuner oplever vi, at rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere stiller nye krav til vores måde at organisere, understøtte og udvikle området på. Derfor får du en central rolle i at styrke rammerne for ledelse, sikre bæredygtige løsninger og skabe de bedste forudsætninger for høj faglig kvalitet i vores dagtilbud.

En chefrolle med reel indflydelse

Som Fagchef for Dagtilbud bliver du en central strategisk leder i Forvaltningen for Børn og Skole, samt en del af ledelsen på et område med høje ambitioner og et stærkt politisk fokus. Samarbejde, udvikling og fælles ansvar er grundlaget for vores arbejde. Sammen med dygtige institutionsledere, medarbejdere og samarbejdspartnere skal du skabe rammerne for en organisation, der både kan håndtere hverdagens opgaver og samtidig udvikle sig med blik for fremtidens behov. Du vil referere direkte til direktøren.

Vi søger ikke en chef, der alene skal administrere den eksisterende organisation. Vi søger en leder, der trives med udvikling, som kan samle mennesker om fælles mål, og som har modet og evnen til at udfordre vante måder at tænke og organisere på. Du skal kunne bevæge dig sikkert mellem strategi og drift, skabe tillidsfulde relationer og omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater.

Hvis du motiveres af at sætte retning, udvikle organisationer og skabe varige forandringer i tæt samarbejde med ledere, medarbejdere og politikere, kan dette være den chefstilling, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel – ikke blot for en organisation, men for de børn og familier, vi er sat i verden for at skabe værdi for.

Om stillingen

Forvaltningen for Børn og Skole består af følgende afdelinger: Skole, MISI & afdeling for støttepersoner til børn og unge, Dagtilbud, Fritid & Kultur, Udvikling, Sundhedsfremme & Forebyggelse samt Staben.

Kommunens dagtilbud omfatter både dagpleje, dagplejeordning, vuggestue, børnehave og integrerede daginstitutioner. Der er fokus på, at kommunens daginstitutioner kan rumme alle børn og skabe de bedst mulige rammer for udvikling og trivsel. Alle ansatte indenfor dagtilbudsområdet i Kommuneqarfik Sermersooq arbejder til dagligt med børns trivsel, udvikling og læring ved at have ”barnet i centrum” for alle beslutninger.

Der er i alt 23 daginstitutioner i byer og 8 dagplejeinstitutioner i bygder i kommunen.

Stillingen er på fuldtid og er placeret i Nuuk.

Dine vigtigste opgaver

bliver at skabe overblik og prioritere indsatserne og sammen med ledere og medarbejdere udvikle løsninger, som styrker både driften og den langsigtede udvikling, samt:

·At arbejde strategisk og samtidig bevare fokus på driften

·Udvikle en mere bæredygtig organisations og ledelsesstruktur   

·Udvikle en kultur præget af tværfaglighed, læring og fælles ansvar

·Sikre rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling

·Økonomistyring og kapacitetsplanlægning

·Understøtte direktøren i at bygge bro mellem den politiske ledelse og den faglige organisation

·Politisk betjening og sagsfremstilling

·Udvikling af kvalitet og implementering af lovgivning

Din profil

·Har en relevant uddannelsesbaggrund som pædagog, lærer eller tilsvarende – gerne suppleret med videreuddannelse eller overbygning inden for fagområdet, forvaltning eller ledelse

·Har erfaring med ledelse af komplekse velfærdsområde, gerne fra en politisk styret organisation

·En strategisk leder og evner at omsætte politiske beslutninger til praksis

·Har fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og følgeskab

·Har erfaring og forståelse for forandringsledelse og organisationsudvikling

·Har stærke evner til at skabe tværsektorielt samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer

Dine personlige kompetencer

·Tydelig og empatisk

·Handlekraftig og tillidsskabende

·Ser muligheder frem for begrænsninger

·Analytisk med et strategisk overblik

·Nysgerrig og udviklingsorienteret

·God til at skabe engagement og motivation

·Kulturelt sensitiv med respekt for grønlandske forhold og lokalsamfund

Vi tilbyder:

Vi tilbyder dig et ansvarsfuldt, meningsfuldt og udviklende job, hvor du får mulighed for at præge fremtidens dagtilbudsområde til gavn for Kommuneqarfik Sermersooqs børn og familier.

Du bliver en del af en ambitiøs forvaltning med et stærkt fagligt miljø, et engageret lederteam og i tæt dialog med den politiske og administrative ledelse.

Der vil være gode muligheder for faglig sparring, ledelsesudvikling og indflydelse på forvaltningens samlede målsætninger.

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til: Direktør Tina Evaldsen, tlf. +299 22 65 56 eller e-mail: ks26tiev@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 678-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Kontaktoplysninger

Kommuneqarfik Sermersooq

Kuussuaq 2

3900 Nuuk , Grønland

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Netværkkoodinator og projektmedarbejder

Kommuneqarfik Sermersooq søger en ny kollega til Suialaa Arts Festival med tiltrædelse 01.09.2025 eller efter aftale. Stillingen vil løbe indtil 30. november 2027 med mulighed for forlængelse. Festivalen arbejder for at skabe en platform, hvor kunstnere og publikum fra Arktis og Norden kan mødes, udveksle ideer og inspirere hinanden.

Company Logo
Ungekonsulent

Center for Rådgivning og Familiebehandling søger en engageret ungekonsulent til at styrke trivsel og udvikling hos børn, unge og deres familier. Arbejdet indebærer rådgivning, relationsopbygning og tværfagligt samarbejde med fokus på forebyggende indsatser. Vi tilbyder et fagligt miljø med muligheder for kompetenceudvikling og supervision.

Company Logo
Kontorfuldmægtig

Kontorfuldmægtig søges til Staben i Forvaltning for Børn og Skole. Du vil være en del af maskinrummet bag kommunens dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Opgaver inkluderer fakturakontering, budgetcontrolling og bestilling af rejsebilletter. Vi søger en stabil, kvalitetsbevidst og serviceorienteret person med økonomiforståelse og IT-kendskab.

Company Logo
Ledende socialrådgiver

Forvaltning for Børn og Familie Tilioq Paamiut søger en ledende socialrådgiver til at udvikle og fastholde høj faglig specialisering, uddelegere sager, sikre kvalitet og styring af sagsprocesser, samt oplære medarbejdere. Stillingen kræver solid erhvervserfaring og ledelseserfaring er en fordel.

Company Logo
Specialkonsulent / Projektleder

Kommuneqarfik Sermersooq søger en specialkonsulent/projektleder til The Polar Academy Greenland og Mountain Leader i Tasiilaq. Stillingen indebærer projektledelse, undervisning og outdoor-aktiviteter for at styrke unges trivsel i Arktis. Du vil samarbejde med lokale og internationale partnere og have ansvar for strategisk udvikling og daglig drift.

Company Logo

Vis flere...

Jobtitel

Fagchef til Dagtilbudsområdet

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

21. jul. 2026

Kategori

Ledelse og personale /
Institutions- og skoleledelse (Ledelse og personale)

Ledige stillinger i samme kategori

Afdelingschef

Uddannelsesstyrelsen søger en visionær og handlekraftig afdelingschef til den pædagogiske afdeling. Du vil lede og udvikle afdelingen, sikre strategis...

Læs mere

Leder til Aktivitetscenter Naapiffik

Leder til Aktivitetscenter Naapiffik i Maniitsoq. Koordinere og udvikle Naapiffik for voksne med handicap. Ansvar for drift, personale, økonomi og akt...

Læs mere

Fagchef for Børn og Uddannelser

Kommune Qeqertalik søger en fagchef for Børn og Uddannelser med ansvar for ledelse, drift og udvikling inden for dagtilbud, folkeskole og undervisning...

Læs mere

Viceskoleinspektør

Har du lyst til at være med til at sikre børn og unge et grundlag for at få en uddannelse i fremtiden? Trives du i en hverdag med mange forskellige fa...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...