Uddannelsesstyrelsen søger en visionær og handlekraftig afdelingschef til den pædagogiske afdeling. Du vil lede og udvikle afdelingen, sikre strategisk sammenhæng og bidrage til implementeringen af styrelsens vision. Stillingen kræver indgående kendskab til den grønlandske folkeskole og solid ledelseserfaring.
SØG DENNE STILLING Da vores mangeårige kollega og afdelingschef skal varetage nye opgaver i styrelsen, søger Uddannelsesstyrelsen en visionær og handlekraftig afdelingschef til den pædagogiske afdeling, som har ansvar for konsulentbistand, pædagogisk udvikling, produktion af undervisningsmidler samt udlån og formidling til folkeskolen.
Uddannelsesstyrelsen har for nylig gennemført en organisatorisk fornyelse med overgang fra to til tre afdelinger i forbindelse med overtagelsen af driftsansvaret for GUX, Attat og NUIKI. Som ny afdelingschef får du mulighed for at præge udviklingen og sætte retning for en række nye initiativer især på folkeskoleområdet, samt styrke samarbejdet på tværs af organisationen og sikre en pædagogisk udvikling, der understøtter et stærkt og sammenhængende uddannelsessystem.
Dine kerneopgaver:
-
At lede og udvikle afdelingen både fagligt og administrativt
-
At skabe strategisk og driftsmæssig sammenhæng mellem Uddannelsesstyrelsens afdelinger og eksterne samarbejdspartnere
-
At bidrage aktivt til implementeringen af Uddannelsesstyrelsens vision og mission
-
At stå i spidsen for afdelingens teams samt indgå som en central del af styrelsens samlede ledelse
-
Implementering og videreudvikling af lovgivning inden for folkeskoleområdet
-
Personaleledelse, økonomistyring og overordnet driftsansvar
-
Projektstyring og koordinering på tværs af styrelsens tre afdelinger
-
Sikring af et velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og på tværs af organisationen
-
Ledelse af en afdeling, som er organiseret i 4 mindre specialiserede teames
-
Har indgående kendskab til den grønlandske folkeskole, det grønlandske samfund, kultur og uddannelsessystem
-
Har en relevant akademisk uddannelse – gerne suppleret med erfaring fra folkeskole- eller uddannelsesområdet
-
Har solid ledelseserfaring, gerne fra offentlig forvaltning
-
Er en tydelig og troværdig kommunikator med gennemslagskraft og stærke samarbejdsevner
-
Brænder for at skabe udvikling – menneskeligt, organisatorisk og fagligt
Bliv en del af et engageret fagligt fællesskab
I Uddannelsesstyrelsen arbejder vi for at sikre høj kvalitet i hele uddannelsessystemet – fra folkeskole til ungdomsuddannelser – og du bliver en central figur i en organisation i forandring med stor mulighed for at præge udviklingen.
Om Uddannelsesstyrelsen
Uddannelsesstyrelsen er en politisk styret organisation og arbejder både med betjening af Departementet, og det politiske niveau samt udvikling og produktion. Uddannelsesstyrelsen undergår for tiden omorganisering af arbejdsområder og procedurer – som du gerne skal hjælpe til med. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige funktioner, der udover mere traditionelle styrelsesfunktioner, bl.a. har eget forlag, trykkeri og informations- og udlånssamlinger. Styrelsen beskæftiger sig hovedsagelig med folkeskole, efterskoler og friskoler og som nyt GUX, Attat og NUIKI. Vi er ca. 55 kolleger, der i et uformelt miljø sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.
Ansættelsesvilkår
Stillinger lønfastsat svarende til LR 38. Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2024 månedligt Kr. 59.010 og årligt Kr. 708.118.
Der vil ske ansættelse på overenskomstvilkår iht. ”Overenskomsten mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, for lærere i folkeskolen”. Hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt. For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat, og at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde og mistede fridage ikke finder anvendelse.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Ansættelsesstart
Pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Ansøgning
Indsend ansøgning, opdateret CV og relevante bilag ved at trykke ”Send ansøgning”. Ansøgningsfristen er den 10. august 2026
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til styrelseschef Kaali Olsen på telefon +299 34 61 58, e-mail: kaol@nanoq.gl eller souschef Brita Toft Hyldgaard på telefon +299 34 62 18 eller e-mail: brth@nanoq.gl
Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på Naalakkersuisuts hjemmeside - under job. Uddannelsesstyrelsen modtager ikke ansøgninger via mail.
Kontaktoplysninger
Uddannelsesstyrelsen
Email: Kaol@nanoq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Jobtitel
Afdelingschef
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
10. aug. 2026
Kontaktperson
Kaali Olsen
Kaol@nanoq.gl
+299 34 61 58
Kategori
Ledelse og personale /
Institutions- og skoleledelse (Ledelse og personale)
Ledige stillinger i samme kategori
Afdelingsleder
Bliv en del af noget større som afdelingsleder på Pilutaq i Sisimiut, en socialpædagogisk døgninstitution for psykisk sårbare piger. Vi søger en engag...
Skoleinspektør
Skoleinspektør søges til Atuarfik Edvard Kruse i Uummannaq. Stillingen er ledig fra 1. august 2026. Skolen fokuserer på læring, trivsel og inklusion....
Skoleinspektør
Uddannelsesstyrelsen søger en engageret skoleinspektør til Ado Lyngep Atuarfia i Aasiaat. Skolen er en specialiseret kostskole for børn og unge med ps...
Afdelingschef til den pædagogiske afdeling
Uddannelsesstyrelsen søger en visionær og handlekraftig afdelingschef til den pædagogiske afdeling. Stillingen indebærer ansvar for konsulentbistand,...