Stillingen er udløbet
Ansøgningsfristen for denne stilling er overskredet. Du kan stadig kontakte virksomheden direkte.
Grønlands Selvstyre søger en visionær og strategisk forstander til Inuili, der kan drive faglig udvikling og skabe succes for erhvervsskoleområdet i Grønland. Stillingen kræver stærke ledelses- og administrative kompetencer samt erfaring fra levnedsmiddelområdet. Du vil lede en engageret personalegruppe og sikre et trygt og udviklende arbejdsmiljø.
Forstander til levnedsmiddelskolen Inuili – Greenland Food College Vil du være med til at skabe succes for erhvervsskoleområdet i Grønland? Nyder du at have mange bolde i luften og arbejde struktureret, løsnings- og udviklingsorienteret? På Inuili arbejder et team fuld af dygtige, engagerede og innovative mennesker med at skabe fundamentet til fremtidens levnedsmiddeluddannelser, og til det mangler der en visionær, strategisk tænkende og kompetent forstander med stærke menneskelige såvel som organisatoriske og administrative kompetencer.
Som forstander for Inuili får du ansvaret for i samarbejde med den øvrige ledelse og medarbejderne fra skolen at drive den faglige udvikling på området i en retning, der understøtter den af Naalakkersuisut vedtagne politik, og sætte fokus på at skabe uddannelser inden for nogle af de områder, hvor samfundet netop nu har strukturelle udfordringer.
Du får også ansvaret for en engageret, kærlig men også sårbar personalegruppe som brænder for skolen, for skolens udvikling, for deres elever og arbejder målrettet for at stille hver enkelt elev bedst muligt, det være sig personligt, socialt og faglig.
Medarbejderne på skolen har alle stor vilje til at udvikle, undervise men også uddanne sig, og du skal derfor sikre at skolen er en tryg arbejdsplads for alle, hvor respekt, faglighed, ordentlighed og humor er i højsædet.
-
Vi søger derfor en forstander som har følgende kvalifikationer Erfaring med ledelse og personaleadministration, gerne en relevant lederuddannelse og som kan se sig selv i den systemiske ledelsesstil .
-
Indsigt og bred erfaring fra levnedsmiddelområdet – gerne solidt branchekendskab
-
Har stærke administrative og økonomiske kompetencer, og er velfunderet i økonomi , økonomistyring og budgettering
-
Er udadvendt, synlig, robust og tydelig i ledelsen af selvstændige, fagligt specialiserede undervisere, og kan skabe retning, engagement og følgeskab hos medarbejdere.
-
Kendskab til grønlandske forhold med minimum 5 år som herboende de sidste år (Grønland) og dobbeltsproget.
-
Er i stand til at inddrage bredt og sætte ambitiøse, realistiske og kvalificerede mål, og følge op på disse og sikre fortsat fremdrift og udvikling
-
Er samarbejdsorienteret og kan opbygge stærke relationer både internt og eksternt, og går forrest i at skabe det gode arbejdsmiljø.
-
Har en stærk kommunikativ og strategisk sans, der kan medvirke til, at beslutninger forankres i organisationen.
-
Er omstillingsparat og med på at skabe udvikling og finde løsninger, og gå forrest når det brænder på
-
Er struktureret, har stort engagement og overblik, og kan have mange bolde i luften samtidig med at være løsningsorienteret og udviklingsparat
Samtidig skal du også have flair for politik – du kommer til at lede en politisk styret organisation, hvor opmærksomheden på dit område vil være støt stigende de kommende år, og du skal derfor være parat til at rådgive Naalakkersuisut vedrørende spørgsmål som stilles af denne inden for dit felt.
-
Du skal derfor have mod på og være medvirkende til at Skabe og udvikle inspirerende læringsmiljøer med fokus på fordybelse, innovation og samarbejde der tiltrækker de grønlandske unge
-
Skabe stærke faglige miljøer omkring Grønlands erhvervsuddannelser så den uddannede arbejdskraft bliver højt kvalificeret
-
Sikre sammenhæng og progression gennem udbuddet af kurser og uddannelser
-
Sikre samarbejde, åbenhed og medinddragelse af interessenter fra indland og udland
Det er et stort ansvar, du skal løfte, men til gengæld får du et job, hvor ikke to dage er ens, og hvor du er med til at sætte et kæmpe aftryk på uddannelsesområdet. Din dagligdag vil være præget af at have mange forskelligartede bolde i luften, som du skal være med til at gribe. Det vil være krav, der rækker fra Departementet og det politiske udvalg i den ene ende til faglige og personalemæssige spørgsmål i den anden ende.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til 38. Lønnen med faste løndele og eget bidraget til pension i LR 38 udgør pr. 1. april 2025 månedligt Kr. 67.121 og årligt Kr. 805.452.
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår. Hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse. Arbejdstiden er som udgangspunktet 40 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der stilles tjenestebolig til rådighed for forstanderen jf. gældende regler. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist tjenestebolig. Tjenesteboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Der kan ikke anvises bolig til personer bosiddende i byen, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre.
Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål til, hvordan det er at arbejde som forstander på en brancheskole under Grønlands Selvstyre, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Departementet for uddannelse/ uddannelsesafdelingen Trine Egede +299 55 91 47 eller treg@nanoq.gl.
Ansøgningsfrist
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. senest 2. februar 2026
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Ac-fuldmægtig med interesse for fysisk planlægning og samfundsudvikling
Departementet for Finanser og Skatter søger en engageret holdspiller til landsplanlægning og klagesager. Stillingen indebærer udarbejdelse og opdatering af landsplanredegørelser, samarbejde med kommuner, klagesagsbehandling og udvikling af digitale værktøjer. Vi tilbyder faglig udvikling og en uformel omgangstone i en politisk styret organisation.
Juridisk studentermedhjælper
Departementet for Sundhed og Personer med Handicap søger en juridisk studentermedhjælper til at bidrage til juridisk sagsbehandling på sundhedsområdet. Stillingen er deltids og tilpasset studerende med fleksible arbejdstider. Vi søger en stabil, kvalitetsbevidst og samarbejdsvillig jurastuderende med mindst ét år tilbage af studiet.
Konsulent til Lønteknisk Kontor
Grønlands Selvstyre søger en konsulent til Lønteknisk Kontor. Stillingen indebærer ansvar for lønsystemet, datasikkerhed og support. Vi søger en struktureret person med teknisk forståelse og kendskab til overenskomster. Grønlandsk sprogkundskab er en fordel. Ansættelse kan ske som special- eller chefkonsulent afhængig af kompetencer.
Medarbejder til Tamu kantine
Dygtige medarbejdere søges til TAMU kantinen. Kreative og faglige dygtige medarbejdere med fokus på sundhed søges til Selvstyrets kantinen TAMU. Har du lyst til at blive en del af et nyt team, med fokus på sundhed og med rig mulighed for at sætte dit personlige præg, så søger vi en...
Dyrlæge
Dyrlæge søges til Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland. Stillingen indebærer ansvar for det veterinær- og fødevarefaglige arbejde i Grønland, herunder tilsyn, rådgivning og sagsbehandling. Du vil arbejde i Nuuk og deltage i udvikling af beredskabsstrategier for smitsomme sygdomme samt kødkontrol på slagterier.
Vis flere...
Ledige stillinger i samme kategori
Afdelingsleder til Apisseq
Vi søger en Afdelingsleder til den integreret daginstitution Apisseq. Apisseq er aldersintegreret med 69 børn. Din daglige placering vil være hos Nuun...
Afdelingsleder
Bliv en del af noget større – Afdelingsleder søges til Pilutaq i Sisimiut. Vil du være med til at gøre en forskel i nogle unges liv – og være med til...
Souschef eller lignende
Døgninstitutionen Qasapermiut søger en souschef til at varetage daglig ledelse og pædagogiske tiltag for unge mellem 13-17 år. Stillingen kræver ledel...
Afdelingsleder
Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret afdelingsleder til Forvaltning for Børn og skole under skoleafdelingen. Du vil lede og udvikle s...