Grønlands Selvstyre søger en rektor til GUX Qaqortoq. Vi leder efter en inddragende leder, der kan udvikle og motivere elever og medarbejdere. Du skal være administrativt dygtig og kunne forvalte ansvar strategisk, administrativt og pædagogisk. Erfaring med ledelse og personaleadministration er en fordel.
Rektor søges til GUX Qaqortoq med tiltrædelse snarest Efter tidligere rektors afgang er tiden nu kommet til at finde en ny rektor til GUX i Qaqortoq.
Vi leder derfor efter en ordentlig og inddragende leder, der brænder for at udvikle og motivere både elever og medarbejdere, og som er i besiddelse af robusthed og evner at holde hovedet koldt når der opstår udfordringer og situationer, der kræver handling, grundighed og overblik.
Vi søger en leder, der kan fortsætte arbejdet med at skabe et stærkt og velfungerende gymnasium, og som tør gå forrest for at skabe de udviklingstiltag, som kan være med til at styrke den gymnasiale uddannelse for de unge i Grønland i fremtiden. Derfor skal vores kommende leder være administrativ dygtig, og skal kunne forvalte det ansvar der medfølger, det være sig strategisk som administrativt og pædagogisk.
Vi søger derfor en leder, der bestræber sig på at udvikle både kortsigtede og langsigtede mål i samarbejde med en alsidig og passioneret lærergruppe med højt fagligt niveau. Faglig og pædagogisk udvikling og fælles handlinger på udfordringer er højt prioriteret og skal være en fortsat del af skolens rygrad i fremtiden, ikke mindst fordi skolen er en aktiv del i det nationale udviklingsarbejde for at styrke GUX-uddannelsen, hvor forandringer, udfordringer og muligheder er en del af udviklingsprocessen og dagligdagen.
-
Dine hovedansvarsopgaver vil være: At være en synlig og medinddragende leder for GUX Nuuk: indadtil i forhold til elever, lærere og det øvrige personale
-
udadtil i forhold til samfundet
-
At udvikle det gode arbejdsmiljø, sikre trivsel og fastholdelse af elever og personale.
-
At skabe gode rammer for den løbende udvikling af undervisningen og elevernes læring.
-
At administrere og sikre skolens og kollegiernes drift, herunder budgetstyring og økonomistyring.
-
At sikre og deltage aktivt i implementering af nye tiltag og lovgivning.
-
At deltage aktivt i samarbejdet med de øvrige rektorer og Departementet for Uddannelse.
Samtidig skal du også have flair for politik – du kommer til at lede en politisk styret organisation, hvor opmærksomheden på dit område vil være støt stigende de kommende år, og du skal derfor være parat til at rådgive Naalakkersuisut vedrørende spørgsmål som stilles af denne.
-
Vi søger derfor en rektorkandidat, som kan opfylde følgende kvalifikationer: Har erfaring med ledelse og personaleadministration, gerne en relevant lederuddannelse (dette er dog ikke et krav) og som kan se sig selv i den systemiske ledelsesstil – indsigt og erfaring fra gymnasieområdet er en klar fordel
-
Har stærke administrative og økonomiske kompetencer - vores rektorer skal være velfunderede i økonomi og budgettering
-
Er i stand til at agere i en foranderlig og kompleks hverdag med kontrolleret puls og overblik, og sætte klare rammer for udviklingen på skolen
-
Har stærke strategiske evner og formår at omsætte visioner til mål og resultater
-
Er synlig, robust og tydelig i ledelsen af selvstændige, fagligt specialiserede undervisere, og kan skabe retning, engagement og følgeskab hos medarbejdere.
-
Er i stand til at inddrage bredt og sætte ambitiøse, realistiske og kvalificerede mål, følge op på mål og sikre fremdrift
-
Er samarbejdsorienteret og kan opbygge stærke relationer både internt og eksternt.
-
Har en stærk kommunikativ og strategisk sans, der kan medvirke til, at beslutninger forankres i organisationen.
-
Meget gerne taler og forstår Grønlandsk, dansk og engelsk
-
Har vilje til og ambition om at skabe de bedst mulige resultater og muligheder for flest mulige unge.
-
Har relevant akademisk uddannelse og undervisningskompetence i mindst et fag på gymnasialt niveau.
Det er et stort ansvar, du skal løfte, men til gengæld får du et job, hvor ikke to dage er ens, og hvor du er med til at sætte et kæmpe aftryk på uddannelsesområdet. Din dagligdag vil være præget af at have mange forskelligartede bolde i luften, som du skal være med til at gribe. Det vil være krav, der rækker fra Departementet og det politiske udvalg i den ene ende til faglige og personalemæssige spørgsmål i den anden ende.
Løn – og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst For chefer ansat under Grønlands Selvstyre. Stillingen er pt. berammet i lønramme 36.
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse. Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Departementet for uddannelse/ uddannelsesafdelingen Trine Egede +299 55 91 47 eller treg@nanoq.gl.
Ansøgning og ansættelsesproces:
Ansøgningsfrist: 30. marts 2026
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Kontaktoplysninger
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Behandler
To behandlere søges til Allorfik Kujalleq med tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale. Behandlingen i Allorfik har baggrund i motiverende samtale og en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmodel. Allorfik Kujalleq tilbyder behandling mod alkohol-, hash- samt spilafhængighed. Der kan forekomme rejser i bygderne og forebyggende opgaver.
Udbudsjurist med interesse for økonomi
Grønlands Selvstyre søger en udbudsjurist med interesse for økonomi til Kontoret for Strategisk Indkøb. Du vil arbejde med strategisk indkøb, udbud og kontraktstyring. Vi søger en fleksibel og udadvendt medarbejder med en juridisk eller økonomisk baggrund, der kan håndtere mange opgaver og samarbejde tværfagligt.
Elmyndighedschef til Grønlands Elmyndighed
Grønlands Selvstyre søger en ansvarsbevidst og handlekraftig chef til Grønlands Elmyndighed. Stillingen kræver selvstændighed, systematik og initiativ. Du vil samarbejde med Nukissiorfiit og det lokale erhvervsliv. Rejseaktivitet er en del af jobbet. Du vil lede 3 kolleger og sikre el- og gassikkerheden i Grønland.
Afdelingschef for Cyber- og Informationssikkerhed
Grønlands Selvstyre søger en afdelingschef for Cyber- og Informationssikkerhed. Stillingen kræver ansvarlighed, analytisk tilgang og omstillingsparathed. Du vil styrke sikkerhedsniveauet i den offentlige sektor og samarbejde med organisationer for at øge digital sikkerhed. Stillingen indebærer ledelse, udvikling af vejledningsmateriale og oplysningskampagner.
Cater- og kantineassistent elev
Grønlands Selvstyre søger en elev til TAMU kantinen, hvor du vil blive oplært i tilberedning af retter, menuplanlægning og hygiejne. Du vil arbejde i et selvkørende team med fokus på læring og godt arbejdsmiljø. Arbejdstiden er 40 timer om ugen, mandag til fredag, uden aften- eller weekendvagter.
Vis flere...
Ledige stillinger i samme kategori
Uddannelseschef til Maniitsoq
Uddannelsesområdet omfatter folkeskole, daginstitutioner, Qeqqani MISI, Majoriaq samt kultur- og fritidsområdet. Uddannelseschefen skal prioritere tvæ...
Souschef
Prinsesse Margrethes Børnehjem søger en souschef til at arbejde med anbragte børn i Tasiilaq. Stillingen indebærer ansvar for pædagogisk retning, pers...
Afdelingsleder til integreret institution Annersuaq
Annersuaq er en integreret institution normeret til 64 børn med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehaver. Vi søger en afdelingsleder med erfaring til vores...
Souchef til Nukariit
Nukariit søger en dygtig og engageret souchef til en integreret institution med 5 vuggestuestuer og 3 børnehavestuer. Institutionen har en normering p...