Specialkonsulent til The Polar Academy Greenland – Tasiilami Alivarpi

Tasiilami Alivarpi søger en lærer eller pædagog som specialkonsulent til The Polar Academy Greenland. Du vil være en central nøgleperson i skolens engagement i projektet, der styrker unges trivsel og kompetencer. Du vil arbejde tæt med elever, familier og kollegaer i et unikt program, der kombinerer fysisk træning, fællesskab og arktisk pædagogik.

SØG DENNE STILLING Tasiilami Alivarpi søger en lærer eller pædagog som specialkonsulent, der vil gøre en forskel for unge i Tasiilaq. Du bliver en central nøgleperson i skolens engagement i etableringen og gennemførelsen af The Polar Academy Greenland, et nyt udviklings- og uddannelsesprojekt for unge og deres familier, der starter hold op som pilotprojekt i henholdsvis skoleåret 2026/2027 og 2027/2028.

Projektet bygger på dokumenterede erfaringer fra The Polar Academy i Skotland og tilpasses de særlige muligheder og udfordringer i Tasiilaq. Formålet er at styrke unges mentale, sociale og fysiske trivsel, og at give dem kompetencer, livsmod og målrettethed i forhold til uddannelse, fællesskab og fremtid.

Om stillingen:

Du bliver skolens gennemgående tovholder i The Polar Academy Greenland projektet, og en central relation for de deltagende elever og familier.

Du indgår i:

Et lokalt team sammen med to kollegaer på Tasiilami Alivarpi

Et tværgående team med Igdlo og Mountain Leader Teamet (Ungdomskulturhuset), Vi Samarbejder i Tasiilaq, fritids- og kulturafdelingen i Tasiilaq

Et internationelt samarbejde med den skotske NGO The Polar Academy, som bidrager til træning, sparring og faglig ekspertise

Du vil være med til at realisere et ambitiøst og unikt program, der kombinerer fysisk træning, fællesskab, naturbaseret læring, familieinddragelse og arktisk pædagogik

Dine primære arbejdsopgaver:

Du bliver den daglige drivkraft fra skolen i programmet og vil arbejde tæt sammen med både eleverne, deres familier og skolens personale

Dine opgaver vil blandt andet være:

·Løbende programaktiviteter

·Deltage i og medfacilitere to ugentlige intensive fysiske træningssessioner (“insanity training”)

·Afholde eller støtte ugentlige fællesspisninger for elever og familier

·Indgå i træning i outdoor-færdigheder, inkl. sikkerhed, samarbejde og naturforståelse

·Bidrage til at planlægge og gennemføre 2–3 træningsekspeditioner om året på Ammassalik Ø

·Deltage en gang om året i den afsluttende ekspedition i det skotske højland sammen med de unge

·Være medarrangør til alumne-aktiviteter for elever og familier, der har gennemført programmet

Relation og udvikling:

·Skabe stabile, trygge og respektfulde relationer til elever og deres familier

·Understøtte eleverne i at afholde foredrag og formidlingsaktiviteter

·Styrke familiers engagement og fællesskab gennem dialog, aktiviteter og støtte

·Bidrage aktivt til udviklingen af Arktisk Pædagogik i samarbejde udvalgte kollegaer fra skolens lærergruppe

Samarbejde og koordinering:

·Være skolens faste tovholder og primær kontaktperson til projektets samarbejdspartnere

·Samarbejde tæt med The Polar Academy (Skotland) om skolens faglig metode og kvalitetssikring

·Bidrage løbende til udvikling og tilpasning af projektets metoder, struktur og årshjul

·Derudover indgå i skolens undervisning, fx idræt eller fag afhængigt af din profil

Vi søger dig, der:

Vi leder efter en medarbejder, der både fagligt og menneskeligt kan stå stærkt i et projekt, der kræver energi, vedholdenhed og relationelt nærvær.

Du:

·Er lærer- eller pædagoguddannet (eller har anden relevant uddannelse)

·Har stærke relationelle kompetencer og stor tålmodighed

·Har respekt for og lyst til at arbejde på østgrønlandske kulturpræmisser

·Har dyb interesse for og erfaring med outdoor-liv – også når vejret er barskt

·Trives i både fysisk krævende opgaver og processer med unge i sårbare livssituationer

·Kan skabe tillid, struktur og tryghed i unges og familiers udviklingsprocesser

·Er psykisk og fysisk robust og motiveres af at gøre en reel forskel

·Vil lærer østgrønlandsk, hvis du ikke allerede taler sproget

Det er en fordel hvis du:·

Har erfaring med naturpædagogik, friluftsliv, ekspeditioner eller idræt

·Har arbejdet med unge i sociale eller mentale udfordringer

·Har kendskab til grønlandske samfundsforhold

·Har lyst til at arbejde med udvikling af nye pædagogiske metoder (Arktisk Pædagogik)

Vi tilbyder:

Du bliver en del af et banebrydende pilotprojekt med stor lokal og national betydning. Vi tilbyder:

·Mulighed for at være med til at skabe mental, social og fysisk livsændring for unge og deres familier

·Tæt samarbejde med stærke lokale og internationale partnere

·Faglig udvikling i samarbejde med The Polar Academy (Skotland)

·Deltage i struktureret gruppe- og individuel supervision og faglig sparring

·Et engageret lokalsamfund og et arbejdsfællesskab i udvikling

·Mulighed for at få ansvar og indflydelse på opbygningen af projektet

·Et unikt arbejdsliv i Østgrønlands natur og kultur

Vilkår:

Der må påregnes aften- og weekendarbejde i projektperioder.

Rejseaktivitet til Skotland forekommer.

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Skoleinspektør Miriam Vang, tlf. +299 36 78 01 eller e-mail: miwa@sermersooq.gl eller til:

Head of Program, Tasiilami Tsuleralingiippuu – Vi samarbejder i Tasiilaq, Søren Skov, tlf. +299 55 06 47 eller e-mail: soren@susnow.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 219-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 9. marts 2026

Kontaktoplysninger

The Polar Academy Greenland – Tasiilami Alivarpi

Email: Miwa@sermersooq.gl

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.

Jobtitel

Specialkonsulent til The Polar Academy Greenland – Tasiilami Alivarpi

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

9. mar. 2024

Kontaktperson

Miriam Vang
Miwa@sermersooq.gl
+299 36 78 01

Kategori

Undervisning /
Pædagog

Ledige stillinger i samme kategori

Elevcoach

GUX Qaqortoq søger en elevcoach til en fuldtidsstilling. Du vil arbejde med unge under uddannelse og fokusere på deres trivsel. Opgaverne inkluderer t...

Læs mere

Pædagoger

Angerlarsimaffik Ivaneq søger pædagoger til at skabe et trygt og struktureret omsorgsmiljø for børn i alderen 0-17 år. Fokus er på anerkendelse og rel...

Læs mere

Underviser og tovholder for to rådgivningsuddannelser

Socialpædagogisk Seminarium (SPS) søger en underviser og tovholder til socialfaglige og socialretlige fagområder i Ilulissat. Stillingen indebærer koo...

Læs mere

Støttepersoner til 24 timer om ugen

Kommuneqarfik Sermersooq søger engageret og omsorgsfulde støttepersoner til børn på Nuussuup Atuarfia. Stillingerne er deltidsstillinger på 24 timer o...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...