Uddannelsesstyrelsen søger en engageret skoleinspektør til Ado Lyngep Atuarfia, en specialiseret kostskole for børn og unge med psykisk udviklingshæmning. Stillingen kræver forståelse for grønlandske kultur- og samfundsforhold og evnen til at lede i en kontekst, hvor relationer og kontinuitet er afgørende. Ansættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Skoleinspektør til Ado Lyngep Atuarfia i Aasiaat Ledelse med omsorg, relationskompetence og kulturel forankring
Uddannelsesstyrelsen søger en engageret og helhedsorienteret skoleinspektør til Ado Lyngep Atuarfia i Aasiaat med tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Om Ado Lyngep Atuarfia
Ado Lyngep Atuarfia er en specialiseret kostskole for 16 børn og unge med psykisk udviklingshæmning i alderen 14–20 år fra hele Grønland. Skolen fungerer både som undervisningssted og hjem, og har en særlig betydning for elever, der ofte kommer langt hjemmefra og fra meget forskellige lokale og kulturelle sammenhænge.
Skolens hverdag bygger på tryghed, relationer, struktur og respekt for den enkelte elevs livsvilkår, sprog og kulturelle baggrund. Med i alt 21 medarbejdere arbejder skolen tværfagligt og helhedsorienteret for at skabe sammenhæng mellem undervisning, omsorg og daglig livsmestring.
Om stillingen
Som skoleinspektør har du det samlede pædagogiske, ledelsesmæssige og administrative ansvar for Ado Lyngep Atuarfia. Du forventes at være en nærværende, synlig og anerkendende leder, der skaber ro, retning og mening i en kompleks hverdag.
Stillingen kræver forståelse for grønlandske kultur- og samfundsforhold, respekt for lokale kulturer og evnen til at lede i en kontekst, hvor relationer, tillid og kontinuitet er afgørende – både for elever, medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere i hele landet.
Dine primære ansvarsområder
Som skoleinspektør skal du:
-
Lede og videreudvikle kostskoletilbuddet gennem et tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde mellem skole og kostafdeling
-
Sikre et struktureret, elevcentreret og trygt lærings- og udviklingsmiljø, tilpasset elevernes individuelle behov og forudsætninger
-
Udøve tydelig, anerkendende og dialogbaseret ledelse, baseret på tillid, respekt og gensidig forståelse
-
Opbygge og fastholde et stærkt og velfungerende ledelsesteam
-
Have ansvar for en sikker, stabil og bæredygtig drift, både pædagogisk, personalemæssigt og organisatorisk
-
Styrke et nært og respektfuldt samarbejde med forældre, ofte på tværs af store geografiske afstande
-
Sikre et konstruktivt samarbejde med elevernes hjemkommuner, forvaltninger og øvrige relevante samarbejdspartnere
-
Vi søger dig, der: Har relevant specialpædagogisk indsigt og erfaring
-
Har forståelse for – og respekt for – grønlandske kulturelle og sociale vilkår
-
Er tydelig, empatisk og ansvarstagende i dit lederskab
-
Arbejder målrettet for elevernes trivsel, udvikling og livsduelighed
-
Har stærke relations- og kommunikationsevner og kan skabe tillid på tværs af fagligheder og kulturer
-
Har et anerkendende, inkluderende og udviklingsorienteret menneskesyn
-
Gerne har en lederuddannelse, men dette er ikke et krav
-
Vi tilbyder dig: En meningsfuld og samfundsvigtig lederstilling i det grønlandske uddannelsessystem
-
Stor selvstændighed og mulighed for at sætte tydeligt præg på skolens udvikling
-
En engageret og dedikeret personalegruppe med høj faglighed og stærk praksisforankring
-
En arbejdsplads med fokus på fællesskab, samarbejde og gensidig respekt
-
Et positivt og støttende arbejdsmiljø
-
Muligheden for at gøre en reel forskel for nogle af Grønlands mest sårbare – og samtidig helt unikke – børn og unge
Løn og ansættelsesforhold
Der vil ske ansættelse på overenskomstvilkår iht. ”Overenskomsten mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, for lærere i folkeskolen”. Hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Stillingen er for tiden lønfastsat svarende til 36. Lønnen med faste løndele og eget bidraget til pension i LR 36 udgør pr. 1. april 2024 månedligt Kr. 51.463 og årligt Kr. 617.559.
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Ansættelsesstart
Pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Ansøgning
Indsend ansøgning, opdateret CV og relevante bilag ved at trykke ”Send ansøgning”. Ansøgningsfristen er den 6. juli 2026
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til styrelseschef Kaali Olsen på telefon +299 34 61 58, e-mail: kaol@nanoq.gl eller teamleder Naya Pedersen Lyberth på telefon +299 34 62 13 eller e-mail: nasp@nanoq.gl
Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på Naalakkersuisuts hjemmeside - under job. Uddannelsesstyrelsen modtager ikke ansøgninger via mail.
Kontaktoplysninger
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Email: Kaol@nanoq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Projektleder til Arctic Hub
Vi søger en engageret projektleder til Arctic Hub, der vil styrke forskningens rolle i samfundet og udvikle samarbejdet mellem forskning, myndigheder, uddannelse, erhvervsliv og borgere i Grønland. Du vil arbejde med projekter, der fremmer samarbejde og udvikling, og repræsentere Arctic Hub ved konferencer og møder.
Personalekonsulent
Grønlands Selvstyre søger en personalekonsulent til Personale & Jura. Du vil arbejde med personalesagsbehandling, udarbejdelse af ansættelseskontrakter og rådgivning om overenskomster. Vi søger en struktureret og ansvarlig person med gode samarbejdsevner og kendskab til grønlandske forhold. Ansættelse sker i Økonomi- og Personalestyrelsen.
Afdelingschef til den pædagogiske afdeling
Uddannelsesstyrelsen søger en visionær og handlekraftig afdelingschef til den pædagogiske afdeling. Stillingen indebærer ansvar for konsulentbistand, pædagogisk udvikling, produktion af undervisningsmidler samt udlån og formidling til folkeskolen. Du vil lede og udvikle afdelingen, skabe strategisk sammenhæng og bidrage til implementeringen af styrelsens vision og mission.
Konsulent til Najugaqarfik Elisebannguaq
Grønlands Selvstyre søger en konsulent til Najugaqarfik Elisebannguaq, en døgninstitution for handicappede. Opgaver inkluderer regnskab, IT-support, postfordeling og sekretæropgaver. Vi søger en erfaren PC-bruger med gode samarbejdsevner og overblik. Tilbyder spændende job med indflydelse og mulighed for personalebolig.
Oversætter
Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning søger en oversætter til kvalitetssikring og oversættelse på tværs af hele departementet. Du vil arbejde tæt sammen med ledergruppen og kollegaer i andre afdelinger, og dine primære opgaver vil være kvalitetskontrol af oversættelser og oversættelse af tekster mellem grønlandsk og dansk.
Vis flere...
Jobtitel
Skoleinspektør til Ado Lyngep Atuarfia i Aasiaat
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
6. jul. 2026
Kontaktperson
Naya Sophia Pedersen
Kaol@nanoq.gl
+299 34 61 58
Kategori
Ledelse og personale /
Institutions- og skoleledelse (Ledelse og personale)
Ledige stillinger i samme kategori
Praktik - og kvalitetskoordinator
Greenland Business School søger en praktik- og kvalitetskoordinator til at arbejde med praktikkoordinationsopgaver, praktikpladsgodkendelse og kvalite...
Teamleder til uddannelser
Har du mod på nye udfordringer? Søg ind til en spændende stilling som fremsynet og visionær teamleder med solid viden om uddannelser. Du vil være en d...
Afdelingschef
Uddannelsesstyrelsen søger en visionær og handlekraftig afdelingschef til den pædagogiske afdeling. Du vil lede og udvikle afdelingen, sikre strategis...
Ledende skoleinspektør
Ledende skoleinspektør til Tasersuup Atuarfia søges. Skolen har 430 elever og 55 lærere. Vi søger en målrettet og visionær leder med økonomisk forståe...