Arctic Hub søger en kommunikationskonsulent med erfaring inden for strategisk kommunikation, presse og SoMe. Du vil være ansvarlig for formidlingsopgaver, pressehåndtering, hjemmeside- og sociale medier ved et knudepunkt for arktisk forskning i Nuuk.
Kommunikationskonsulent Brænder du for strategisk kommunikation og har du erfaring med presse og SoMe? Så er det måske netop dig, vi søger.
Arctic Hub er et knudepunkt for arktisk forskning og er lokalt forankret i Nuuk. En af vores kerneopgaver er at bygge bro mellem forskning og samfund, og her spiller kommunikation en helt central rolle.
Kommunikation og pressehåndtering
Som kommunikationskonsulent i Arctic Hub bliver du primus motor for sekretariatets formidlingsopgaver, kommunikationsplatforme samt pressehåndtering.
Du vil få ansvaret for at vedligeholde vores hjemmeside og sociale medier. Du får også ansvaret for pressehåndtering, som indebærer at skrive og sælge historier, målrettet relevante målgrupper, medier og andre relevante platforme. Derudover skal du kunne klæde sekretariatsleder og bestyrelse på til mødet med pressen, og håntere indkommende henvendelser fra national- samt international presse- og medier.
Formidling og tovholderskab
Kommunikationskonsulenten har desuden ansvaret for at idéudvikle og være tovholder på vores artikel- og videoproduktioner. Det indebærer, at du får ideerne, kan skrive artikler og samtidig koordinere og agere bindeled til vores tilknyttede freelancere (skribenter, fotografer, oversættere, grafikere mv.).
Du vil også være ansvarlig for kommunikationsopgaver under blandt andet planlægning og koordinering af vores løbende formidlingsevents, såsom: Workshops, gå-hjem møder, og ved vores formidlingskonkurrence Paasisavut.
Det kan vi tilbyde dig
Hos Arctic Hub får du et alsidigt og dynamisk job med mange facetter i et uformelt arbejdsmiljø. Du vil blive en del af vores kompetente og ambitiøse team bestående af en sekretariatsleder, to projektmedarbejdere, to konsulenter samt en studentermedhjælper. Vi er et lille team som hjælper hinanden på tværs. Hos os er der plads til faglig vækst, og du vil i høj grad kunne præge dine arbejdsopgaver. Du vil få et solidt indblik i arktisk forskning og erfaring med at formidle forskning til mange forskellige målgrupper.
Vi ser gerne at du:
- har en relevant uddannelsesbaggrund – eksempelvis i kommunikation eller journalistik.
- arbejder strategisk med kommunikation, har næse for den gode historie, og har styr på de journalistiske værktøjer.
- har erfaring med SoMe og pressehåndtering.
- kan begå dig på et højt niveau i skrift og tale på grønlandsk, engelsk og dansk.
- har indsigt i eller interesse for arktisk forskning, samt et godt kendskab til de samfundsmæssige- og politiske forhold i Grønland.
- er proaktiv, og kan arbejde selvstændigt såvel som sammen med andre.
Om Arctic Hub
Arctic Hub er et centralt og unikt knudepunkt for arktisk forskning med særligt fokus på Grønland. Grønland og Danmark har i fællesskab etableret sekretariatet i Nuuk, og ambitionerne for hubben er mange og høje. I sekretariatet beskæftiger vi os med at bygge bro mellem forskning, uddannelse, samfund, forvaltning og erhverv. Du kan læse mere om Arctic Hub på www.arctichub.gl
Ansøgningfrist: 12. januar 2026
Kontaktperson: Avijâja Rosing-Olsen, Sekretariatsleder avijaja@arctichub.gl eller på telefon +299 361284
Ansættelsestype: fuldtid
Ansættelsesform: Overenskomstvilkår
Ansættelsestidspunkt : Stillingen ønskes besat snarest muligt efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgere med de rette dokumenterbare faglige kompetencer kan eventuelt ansættes som special- eller chefkonsulent efter forudgående aftale.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Dane kontaktowe
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
E-mail: Avijaja@arctichub.gl
Udostępnij ofertę pracy na
Dostępne oferty pracy w tej samej firmie
Souschef
Souschef søges til døgntilbuddet Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq. Ansvarlig for pædagogisk arbejde, ledelseserfaring og samarbejde med personale. Uddannet pædagog med interesse i multihandicappede børn/voksne.
Kontorchef for aeronautiskkontor i Infrastrukturafdelingen
Grønlands infrastruktur er i rivende udvikling, og vi søger en kontorchef med god samfundsøkonomisk indsigt og indgående kendskab til makroøkonomiske principper og politiske beslutningsprocesser.
Ledende Kollegieinspektør
Ledende kollegieinspektør søges til Campus Kujalleq til at lede kollegieafdelingen i en organisation i udvikling. Stillingen kræver samarbejde med ledelsen og evne til at varetage fortrolige opgaver. Ansøgere skal have relevant uddannelse, ledelseserfaring og kendskab til ejendomsvedligeholdelse og pædagogik.
Køkkenmedhjælper til KTI Sisimiut
KTI Sisimiut søger en køkkenmedhjælper til at tilberede mad til studerende og ansatte samt deltage i diverse opgaver i kantinen. Stillingen kræver fokus på kvalitet, serviceorientering og mødestabilitet.
Personalejurist til tidsbegrænset ansættelse i 12 måneder
Personalejurist søges til tidsbegrænset ansættelse i 12 måneder hos Grønlands Selvstyre. Stillingen indebærer rådgivning om ansættelsesretlige forhold, forhandling af tillæg og fortolkning af overenskomster.
Show more...
Tytuł stanowiska
Kommunikationskonsulent
Typ stanowiska
Pełny etat
Termin składania aplikacji
12 sty 2026
Osoba kontaktowa
Avijâja Rosing-Olsen
Avijaja@arctichub.gl
+299 361284
Job category
Sprzedaż i komunikacja /
Komunikacja i dziennikarstwo
Dostępne oferty pracy w tej samej dziedzinie
Studieadjunkt i journalistik
Afdeling for Journalistik søger en studieadjunkt i journalistik og medier med studiekoordinatorfunktion. Stillingen omfatter undervisning, vejledning...