Stillingen er udløbet
Ansøgningsfristen for denne stilling er overskredet. Du kan stadig kontakte virksomheden direkte.
Qinngorneq søger en psykoterapeut/psykolog til et barselsvikariat i Nuuk. Stillingen indebærer psykoterapeutiske forløb med studerende og deltagelse i projekter for at øge gennemførsel og trivsel. Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og trivsel. Ansøgningsfrist er 8. juni 2026.
Qinngorneq søger psykoterapeut/psykolog til barselsvikariat i Nuuk i det nye Nationale Center for Terapi og Rådgivning Brænder du for at hjælpe unge og voksne mennesker? Har du lyst til at gøre en reel forskel for grønlandske studerende i en vigtig periode af deres liv? Vi søger en psykolog eller psykoterapeut til et barselsvikariat i Qinngorneq i Nuuk med opstart i august eller september 2026. Vikariatet forventes at have en varighed på ca. 12 måneder. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af psykoterapeutiske forløb med studerende samt deltagelse i projekter, der har til formål at højne gennemførsel på uddannelserne og øge trivsel blandt studerende.
Om Qinngorneq
Qinngorneq er et offentligt og gratis tilbud til studerende og har eksisteret siden 2014. Vi blev for nylig en del af Inulerivik - et nyt Nationalt Center for Terapi og Rådgivning, oprettet 1. oktober 2025. Dette betyder, at Qinngorneq også indgår i et større psykofagligt fællesskab med fokus på vidensdeling, sammenhold og samarbejde.
Vi består af fem afdelinger med 12 medarbejdere fordelt i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq, hvor alle medarbejdere refererer til chefpsykologen.
-
Vi tilbyder: En arbejdsplads med mulighed for at gøre en stor forskel for studerende i Grønland
-
En spændende og dynamisk arbejdsplads med mulighed for mange forskellige arbejdsopgaver
-
Et godt arbejdsmiljø med medarbejderens trivsel i højsædet
-
Gode muligheder for faglig udvikling via sparring, supervision og kurser
-
Mulighed for, at præge din stilling, fx via opstart af projekter, der tilgodeser vores primære formål
-
Et fantastisk sammentømret team med dygtige og engagerede kollegaer.
-
Vi søger dig, der… Er uddannet psykoterapeut eller psykolog
-
Er dobbeltsproget i dansk og grønlandsk
-
Er passioneret for at hjælpe unge og voksne
-
Har lyst og evne til tværfagligt samarbejde
-
Er socialt anlagt og har gode sociale færdigheder
-
Forstår vigtigheden af også at kunne tilbyde terapi online
-
Har kendskab til Grønland og grønlandsk kultur
Arbejdsopgaver
Som psykoterapeut/psykolog i Qinngorneq vil din primære opgave være at varetage individuelle psykoterapeutiske forløb med studerende med mulighed for at opstarte gruppeforløb. Derudover er der mulighed for at præge stillingen gennem udvikling og opstart af projekter, der understøtter vores primære målsætning om at fremme gennemførsel af uddannelserne og øge trivslen blandt studerende.
Vi har kontinuerligt fokus på udvikling af vores tilbud. Vi lægger derfor vægt på, at du har lyst til at være kreativ og tænke nyt i forhold til implementering af tiltag. I forlængelse heraf afholdes der jævnligt netværksmøder med vores lokale samarbejdspartnere.
Stillingen indebærer desuden mulighed for at tage på tjenesterejser, hvor du repræsenterer Qinngorneq over for både samarbejdspartnere og studerende. Størstedelen af klienterne kommer til samtale i deres lokale afdeling, og vi tilbyder også online samtaler med studerende, som ikke er bosat i en by med lokal afdeling.
Arbejdsforhold og faglighed
Vi er en arbejdsplads, der vægter fællesskab og trivsel højt. Vi har derfor udviklet klare retningslinjer for rammerne for terapien, som værner om vores ansatte mod udbrændthed og sikrer en kontinuerlig høj kvalitet af psykoterapien. Det betyder bl.a. at man kun skal have 20 aktive klienter ad gangen, og at det ikke forventes at man har mere end 3 psykoterapeutiske samtaler om dagen. Derudover har vi naturligvis givet tid til både uddannelse og supervision i arbejdstiden.
For at vedligeholde fællesskabsfølelsen i vores fantastiske team, har vi bl.a. etableret faste mødeaftaler med intern vidensdeling, intern supervision, bogklub og trivselstid. Derudover mødes hele teamet på tværs af Grønland til samling, hvor vi arbejder på udvikling af organisationen og tager på en personaleudflugt sammen. En gang om året tager hver enkelt afdeling ligeledes på en personaleudflugt sammen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Ansøgningsfrist: 8. juni 2026 kl. 12.00
Kontakt: Sara Lennert, mail: sart@nanoq.gl, tlf.: +299 52 47 70 eller Caroline Lund, mail: calu@nanoq.gl, tlf: +299 53 01 10
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Email: Calu@nanoq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Oversætter
Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning søger en oversætter til kvalitetssikring og oversættelse på tværs af hele departementet. Du vil arbejde tæt sammen med ledergruppen og kollegaer i andre afdelinger, og dine primære opgaver vil være kvalitetskontrol af oversættelser og oversættelse af tekster mellem grønlandsk og dansk.
Dyrlæge
Dyrlæge søges til Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland. Stillingen indebærer ansvar for det veterinær- og fødevarefaglige arbejde i hele Grønland, herunder drift af vaccinationsprogrammer, tilsyn og rådgivning på dyreværnsområdet, samt kødkontrol. Arbejdsstedet er i Nuuk med mulighed for rejseaktivitet.
Konsulent i Intern Revision
Intern Revision søger en konsulent til at styrke revisionen af Grønlands Selvstyre. Du vil arbejde med revision, rådgivning og udvikling af interne arbejdsprocesser. Vi søger en person med erfaring inden for revision, der kan arbejde selvstændigt og i teams, og som har fokus på ansvarlighed og kvalitet.
Psykoterapeut til Studieservice ved Ilisimatusarfik
Vi søger en psykoterapeut til Ilisimatusarfik, der brænder for at hjælpe studerende og fremme et godt studieliv. Du vil koordinere og udvikle indsatser for studerendes trivsel og uddannelsesvalg, herunder gruppesamtaler og oplæg. Stillingen kræver en socialrådgiveruddannelse suppleret med psykoterapeutuddannelse og erfaring med studerende.
Kontorleder til Inuili Food College Greenland
Inuili Food College Greenland søger en engageret kontorleder til at sikre en velfungerende administration og bidrage til skolens kvalitetsudvikling. Du vil lede skolens administrative funktioner, sikre effektive arbejdsgange og understøtte skolens strategiske ambitioner inden for fødevarer, landbrug og selvforsyning.
Vis flere...
Jobtitel
Psykoterapeut/Psykolog
Ansættelsesform
Midlertidig
Ansøgningsfrist
8. jun. 2026
Kontaktperson
Caroline Lund
Calu@nanoq.gl
+299 53 01 10
Kategori
Social og sundhed /
Psykologi og psykiatri
Ledige stillinger i samme kategori
Psykolog
MISI Kujalleq søger en engageret psykolog til at arbejde med børn og unge i Sydgrønland. Stillingen indebærer psykologiske undersøgelser, rådgivning o...