Proceskonsulent

Socialstyrelsen søger en proceskonsulent til at styrke og udvikle indsatsen med familierådslagning for udsatte børn og unge i Grønland. Stillingen indebærer undervisning, facilitering og processtøtte i samarbejde med kommunerne, samt rejseaktivitet. Kandidaten skal have erfaring med familiebehandling, undervisning og tværfagligt samarbejde.

Socialstyrelsen søger proceskonsulent som brænder for familieområdet Vil du være med til at styrke og udvikle Socialstyrelsens indsats med at implementere Familierådslagningsmetoden for udsatte børn/unge og deres familier i Grønland? Er du god til at undervise, facilitere og procesunderstøtte og har du fokus på vigtigheden af det tværfaglige samarbejde? Så kan det være dig, vi søger!

Om stillingen

Stillingen er placeret i Familierådslagningsteamet, som arbejder med at understøtte den kommunane foranstaltning med familierådslagning på Børne- og unge området i hele landet.

Som proceskonsulent kommer du til at arbejde selvstændigt med undervisning, facilitering og processtøtte i forbindelse med implementering af familierådslagning rundt om på kysten i Grønland. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kommunerne, herunder særligt familiecentrene og vil være forbundet med en del rejseaktivitet. Yderligere er det vigtigt at styrke kommunernes forankring af familierådslagningsmetoden gennem etablering af lokale initiativleder- og initiativtagernetværk samt underviserkorps.

  • Opgaverne omfatter bl.a. Udarbejdelse af rammeaftaler for undervisnings- og implementeringsforløb i samarbejde med kommunerne
  • Udvikling, tilpasning og overlevering af undervisningsmaterialer
  • Planlægning og afholdelse af undervisningsforløb
  • Facilitering og støtte i kommunernes implementeringsproces
  • Løbende supervision af initiativtagere og samordnere
  • Være med til at sikre registrering samt deltage i evalueringsprocesser
  • Redigere og skrive tekster til vores website, udarbejde pjecer mv.
  • Deltage i planlægning og facilitering af møder, workshops og temadage indenfor familieområdet
  • Ad-hoc opgaver

Om dig

Vores ideelle kandidat har en faglig relevant baggrund indenfor f.eks. familiebehandling eller terapi, samt erfaring med at arbejde udviklings- og projektorienteret.

  • Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i de fleste af punkterne nedenfor: Socialrådgiver, socialpædagog eller lignende med efteruddannelse indenfor systemisk familieterapi eller lignende terapeutisk uddannelse 
  • Erfaring med systemisk familiebehandling og gerne familirådslagning
  • Erfaring med undervisning, facilitering og implementering gerne fra konsulentopgaver i kommunerne
  • Erfaring med samskabelse på tværs af faglige professioner
  • Lyst til at arbejde i et tværfagligt og tværkulturelt miljø, hvor hver enkelt bidrager til at skabe helhedsorienterede løsninger
  • Er udviklingsorienteret, fleksibel og åben for nye opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt, og tør tage ansvar og initiativ
  • Er god til at skabe og vedligeholde relationer
  • Arbejder systematisk, struktureret og løsnings- og udviklingsorienteret
  • Har solidt kendskab til Grønlandske samfundsforhold, særligt inden for det sociale område.  
  • Er dobbeltsproget i grønlandsk og dansk

Vi tilbyder

Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan være med til at styrke implementering af den tidlige indsats og familierådslagning i Grønland. I en alsidig funktion med varierende opgaver i et fagligt stærkt team med dygtige kollegaer med stor erfaring fra praksis indenfor vores fagområder i en afdeling, hvor vi er gode til at grine sammen.

  • Derudover får du: Et stærkt fagligt miljø, hvor vi prioriterer sparring og hjælper hinanden til hele tiden at blive bedre
  • En leder, der har tillid til din faglighed, stiller realistiske krav og prioriterer din udvikling
  • Gode kolleger, der lægger vægt på at have det godt sammen - også når vi har travlt
  • En uhøjtidelig omgangsform og indflydelse på egne arbejdsrammer
  • Mulighed for at rejse med arbejdet og opleve hele vores land

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst

Straffe- og børneattest

Socialstyrelsen forbeholder sig retten til at indhente straffe- og børneattest. Vi gør derfor opmærksom på, at ansættelsen først kan træde i kraft, når Socialstyrelsen har modtaget en tilfredsstillende børneattest fra Rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af Socialstyrelsen med skriftligt samtykke fra den pågældende, mens straffeattesten skal indhentes af den pågældende selv via Politiet.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Kontaktoplysninger

Naalakkersuisut

Imaneq 4

3900 Nuuk , Grønland

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Kontorfuldmægtig til Ledelsessekretariatet

Formandens Departement søger en struktureret og ansvarsbevidst kontorfuldmægtig til Ledelsessekretariatet. Opgaverne omfatter betjening af Naalakkersuisut, økonomistyring, rejsebestillinger og sagsbehandling. Vi forventer relevant uddannelse, erfaring og sprogkundskaber i grønlandsk og dansk. Vi tilbyder et udviklende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer.

Company Logo
Driftskonsulent

Driftskonsulent søges til Inuleriviks forkontor. Du vil samarbejde med psykologer, psykoterapeuter og sekretariatet. Stillingen kræver stærke administrative kompetencer og evnen til at håndtere både store og små opgaver. Du skal være serviceminded, struktureret og have gode kommunikationsevner. Inulerivik tilbyder behandling til børn, unge og voksne i psykisk mistrivsel.

Company Logo
Skatte/afgiftskonsulent

Grønlands Selvstyre søger en Skatte/afgiftskonsulent til Skattestyrelsen i Maniitsoq. Stillingen indebærer opkrævninger, bogføring og afstemninger. Vi søger en selvstændig, servicemindet person med regnskabsforståelse og gode IT-kundskaber. Dobbelt sproget grønlandsk/dansk er en fordel. Ansættelse fra 1. juli 2026 eller efter aftale.

Company Logo
Tolder

Grønlands Selvstyre søger toldere til ansættelse i Nuuk og Qaqortoq. Du vil indgå i et team med øvrige toldere og have ansvar for kontrol af rejsende flypassagerer, luftfragt, post- og skibsforsendelser samt administrative opgaver forbundet med toldopgaver.

Company Logo
Afdelingsleder

Bliv en del af noget større som afdelingsleder på Pilutaq i Sisimiut, en socialpædagogisk døgninstitution for psykisk sårbare piger. Vi søger en engageret person til at lede og udvikle institutionen, sikre faglig kvalitet og gøre en forskel i unges liv. Arbejdspladsen er i udvikling med fokus på læring og trivsel.

Company Logo

Vis flere...

Jobtitel

Proceskonsulent

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

23. jun. 2026

Kontaktperson

Mia Nielsen

+45

Kategori

Social og sundhed /
Socialrådgivning

Ledige stillinger i samme kategori

Ungerådgiver

Forvaltning for Børn og familie i MI Tasiilaq søger en ungerådgiver til at styrke en forebyggende og støttende indsats for unge. Opgaverne inkluderer...

Læs mere

Deltids rådgivere

Tusaannga søger deltidsrådgivere til telefonisk og digital rådgivning. Du skal have en sundheds- eller socialfaglig baggrund og være empatisk, omstill...

Læs mere

Behandler

En behandler søges til Allorfik Avannaa tiltrædelse per 1. august 2026 eller efter aftale. Vi forventer, at du har en mellemlang videregående uddannel...

Læs mere

Proceskonsulent

Socialstyrelsen søger en proceskonsulent til at styrke og udvikle indsatsen med at implementere Familierådslagningsmetoden for udsatte børn/unge i Grø...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...