Jurister med interesse for ansættelsesretten

Vi søger jurister med interesse for ansættelsesretten til Økonomi- og Personalestyrelsen. Du vil arbejde med en bred vifte af opgaver inden for individuel og kollektiv ansættelsesret, herunder rådgivning, forhandlinger og undervisning. Nyuddannede opfordres til at søge. Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø med faglig sparring og udviklingsmuligheder.

SØG DENNE STILLING Synes du, at ansættelsesretten lyder spændende?

Vi har 1-2 stillinger ledig, hvor du får mulighed for at sidde med en bred vifte af opgaver inden for både den individuelle og den kollektive ansættelsesret. Der vil for den rette erfarne kandidat være mulighed for ansættelse som specialkonsulent/chefkonsulent. Nyuddannede opfordres også til at søge. 

Om stillingen

Personale & Jura er et kontor i Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA), hvor vi rådgiver og vejleder ledere i centraladministrationen, underliggende enheder samt det grønlandske sundhedsvæsen i personaleretlige spørgsmål. Herudover er vi med til at vedligeholde, fortolke og forny de eksisterende overenskomster på vegne af Selvstyret og de grønlandske kommuner. 

Dine hovedopgaver som personalejurist

  • Udfærdigelse af partshøringer og afgørelser om skriftlige advarsler, afskedigelser og bortvisninger
  • Generel rådgivning og vejledning af ledere om ansættelsesretlige forhold
  • Rådgivning og fortolkning af overenskomster, tjenestemandslovgivningen samt øvrige love, bekendtgørelser og cirkulærer inden for det ansættelsesretlige område
  • Forhandlinger om fornyelse af aftaler og overenskomster på vegne af det offentlige Grønland 
  • Varetagelse af mæglingsmøder blandt andet i forbindelse med disciplinærsager, fratrædelsesaftaler og uenighed
  • Håndtering af voldgifts- og retssager i samarbejde med husets advokat
  • Udfærdigelse af ansættelsesretlige skrivelser samt vejledninger og udfærdigelse af retningslinjer på området
  • Undervisning af medarbejdere og ledere i Grønlands Selvstyre i grundlæggende ansættelsesret samt ad hoc oplæg om ansættelsesretten og overenskomsterne

Du har/er:

  • Cand. jur./Cand.merc.jur/BA.jur med interesse i arbejdsretten
  • God til at samarbejde, sparre og dele din viden med kollegaer
  • Gåpåmod, tager gerne en udfordring op og følger den til dørs
  • Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
  • Diplomatisk, serviceminded og venlig af natur

Vi tilbyder:

  • Et spændende og ansvarsfuldt job med personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • Et fagligt miljø med øje for lokalt kendskab, sprog og kultur
  • Fleksibelt arbejdsmiljø og tværfaglig sparring
  • Høj grad af indflydelse på dit arbejde
  • Et fagligt miljø, hvor faglig sparring vægtes højt
  • En uformel omgangstone og gode kolleger

Personale & Jura er et kontor, der ved tiltrædelse består af 8 personalekonsulenter og 3 personalejurister. Hver personalegruppe har en kontorchef. Personale & Jura er et kontor, der er organisatorisk placeret i Økonomi- og Personalestyrelsen, som hører under Departementet for Finanser og er en del af Naalakkersuisut. 

Du kan læse mere om Økonomi- og Personalestyrelsen og vores værdier her: www.asa.gl.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Inuk Uukkaaq Lundblad på mailadressen: iuld@nanoq.gl eller på tlf. nr. +299 34 66 07.

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Ansøgningsfristen er den 23. juli 2026. 

Forventet tiltrædelse er 1. september 2026 eller efter nærmere aftale. 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Kontaktoplysninger

Økonomi- og Personalestyrelsen / ASA

Email: Iuld@nanoq.gl

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.

Jobtitel

Jurister med interesse for ansættelsesretten

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

23. jul. 2023

Kontaktperson

Inuk Uukkaaq Lundblad
Iuld@nanoq.gl
+299 34 66 07

Kategori

Kontor og økonomi /
Jura

Ledige stillinger i samme kategori

Jurist til udvikling af boliglovgivning og politisk betjening

Som jurist i Bolig- og Ejendomsområdet vil du arbejde med udvikling og forvaltning af boliglovgivning i Grønland. Du får ansvar for juridisk sagsbehan...

Læs mere

Jurist til udvikling af boliglovgivning og politisk betjening – med personalebolig

Vil du arbejde med lovgivning og politisk betjening tæt på den politiske beslutningsproces på et område med stor betydning for borgernes hverdag og sa...

Læs mere

Jurist

Departement for Natur, Miljø, Energi og Forskning søger en ambitiøs og alsidig jurist til en central rolle. Stillingen indebærer juridisk rådgivning,...

Læs mere

Jurist

GENOPSLAG: Jurist søges til Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier, og Indenrigsanliggender. Stillingen indebærer rådgivning i...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...