Uddannelsesstyrelsen søger en visionær og handlekraftig afdelingschef til den pædagogiske afdeling. Du vil lede og udvikle afdelingen, sikre strategisk sammenhæng og bidrage til implementeringen af styrelsens vision. Stillingen kræver solid ledelseserfaring og kendskab til det grønlandske uddannelsessystem.
SØG DENNE STILLING Da vores mangeårige kollega og afdelingschef skal varetage nye opgaver i styrelsen, søger Uddannelsesstyrelsen en visionær og handlekraftig afdelingschef til den pædagogiske afdeling, som har ansvar for konsulentbistand, pædagogisk udvikling, produktion af undervisningsmidler samt udlån og formidling.
Uddannelsesstyrelsen har for nylig gennemført en organisatorisk fornyelse med overgang fra to til tre afdelinger i forbindelse med overtagelsen af driftsansvaret for GUX, Attat og NUIKI. Som ny afdelingschef får du mulighed for at præge udviklingen og sætte retning for en række nye initiativer, styrke samarbejdet på tværs af organisationen og sikre en pædagogisk udvikling, der understøtter et stærkt og sammenhængende uddannelsessystem.
Dine kerneopgaver:
-
At lede og udvikle afdelingen både fagligt og administrativt
-
At skabe strategisk og driftsmæssig sammenhæng mellem Uddannelsesstyrelsens afdelinger og eksterne samarbejdspartnere
-
At bidrage aktivt til implementeringen af Uddannelsesstyrelsens vision og mission
-
At stå i spidsen for afdelingens teams samt indgå som en central del af styrelsens samlede ledelse
-
Implementering og videreudvikling af lovgivning inden for folkeskoleområdet
-
Personaleledelse, økonomistyring og overordnet driftsansvar
-
Projektstyring og koordinering på tværs af styrelsens tre afdelinger
-
Sikring af et velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og på tværs af organisationen
-
Ledelse af en afdeling, som er organiseret i 4 mindre specialiserede teames
-
Har indgående kendskab til det grønlandske samfund, kultur og uddannelsessystem
-
Har en relevant akademisk uddannelse – gerne suppleret med erfaring fra skole- eller uddannelsesområdet
-
Har solid ledelseserfaring, gerne fra offentlig forvaltning
-
Er en tydelig og troværdig kommunikator med gennemslagskraft og stærke samarbejdsevner
-
Brænder for at skabe udvikling – menneskeligt, organisatorisk og fagligt
Bliv en del af et engageret fagligt fællesskab
I Uddannelsesstyrelsen arbejder vi for at sikre høj kvalitet i hele uddannelsessystemet – fra folkeskole til ungdomsuddannelser – og du bliver en central figur i en organisation i forandring med stor mulighed for at præge udviklingen.
Om Uddannelsesstyrelsen
Uddannelsesstyrelsen er en politisk styret organisation og arbejder både med betjening af Departementet, og det politiske niveau samt udvikling og produktion. Uddannelsesstyrelsen undergår for tiden omorganisering af arbejdsområder og procedurer – som du gerne skal hjælpe til med. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige funktioner, der udover mere traditionelle styrelsesfunktioner, bl.a. har eget forlag, trykkeri og informations- og udlånssamlinger. Styrelsen beskæftiger sig hovedsagelig med folkeskole, efterskoler og friskoler og som nyt GUX, Attat og NUIKI. Vi er ca. 55 kolleger, der i et uformelt miljø sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.
Ansættelsesvilkår
Stillinger lønfastsat svarende til LR 38. Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2024 månedligt Kr. 59.010 og årligt Kr. 708.118.
Der vil ske ansættelse på overenskomstvilkår iht. ”Overenskomsten mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, for lærere i folkeskolen”. Hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt. For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat, og at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde og mistede fridage ikke finder anvendelse.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Ansættelsesstart
Pr. 1. april 2026 eller efter aftale.
Ansøgning
Indsend ansøgning, opdateret CV og relevante bilag ved at trykke ”Send ansøgning”. Ansøgningsfristen er den 28. februar 2026
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til styrelseschef Kaali Olsen på telefon +299 34 61 58, e-mail: kaol@nanoq.gl eller souschef Brita Toft Hyldgaard på telefon +299 34 62 18 eller e-mail: brth@nanoq.gl
Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på Naalakkersuisuts hjemmeside - under job. Uddannelsesstyrelsen modtager ikke ansøgninger via mail.
Kontaktoplysninger
Grønlands selvstyre
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
AU / HR-praktikant til HR Udvikling
Formandens Departement søger en AU / HR-praktikant til HR Udvikling i Grønlands Selvstyre, Nuuk. Praktikanten vil deltage i daglige opgaver, herunder kursusaktiviteter, udviklingsopgaver og rekrutteringsaktiviteter. Fleksibilitet, nysgerrighed og ansvarlighed er vigtige egenskaber. Praktikanten skal påbegynde akademiuddannelsen i HR.
Udbudsjurist med interesse for økonomi
Har du lyst til at arbejde med strategisk indkøb for Grønlands Selvstyre herunder gennemførelsen af indkøb og udbud? Har du styr på de udbudsjuridiske aspekter eller er du en god dataanalytiker? Så er du måske vores nye kollega i Kontoret for Strategisk Indkøb, Indkvartering og Lejemål.
Ledige stillinger i samme kategori
Viceinspektør
Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq søger en viceinspektør til en spændende stilling med gode udviklingsmuligheder. Skolen er opdelt i mindre afdelinger...
Leder til den integrerede institution Nukariit i Qinngorput
Den integrerede institution Nukariit søger en leder til at skabe en tryg hverdag for 120 børn i alderen 0-6 år. Institutionen har 28 ansatte og forven...
Afdelingsleder
Integreret institution Sikkersoq søger en pædagog som afdelingsleder. Stillingen er fuldtidsstilling på 40 timer om ugen. Sikkersoq er beliggende i Nu...
Teamleder
Seernaq søger en ansvarlig og engageret teamleder til Boenhed Seernaq i Nuuk. Stillingen er fuldtid med 40 timer om ugen, primært på hverdage. Du vil...