Campus Kujalleq søger engagerede undervisere til merkantile fag som Erhvervsøkonomi, Afsætning, International Handel og Kulturforståelse. Stillingen indebærer undervisning på TNI/EUD-uddannelser og kursusafdelingen. Vi søger strukturerede og engagerede personer med relevant uddannelse og erfaring, der kan bidrage til udviklingen af lokale kompetencer i en grønlandsk uddannelseskontekst.
Faglærere Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq/ Campus Kujalleq søger faglærere i merkantile fag
Campus Kujalleq søger engagerede undervisere til fagene Erhvervsøkonomi, Afsætning, International Handel og Kulturforståelse og andre merkantile fag med tiltrædelse snarest den 1. juni 2026 eller efter aftale.
Skolen tilbyder en bred vifte af TNI/EUD-, samt KVU-uddannelser med fokus på administration og detailhandel. Som underviser vil du undervise elever på vores TNI/EUD-uddannelser med mulighed for at undervise på kursusafdelingen.
Brænder du for at undervise i de nævnte fag på en praksisnær og forståelig måde, og har du lyst til at arbejde med unge og voksne studerende i et udviklingsorienteret uddannelsesmiljø, så er det måske dig, vi søger.
-
Dine primære opgaver Undervisning i merkantile fag på grunduddannelsen Tunngaviusumik Niuernermik Ilinniarneq (TNI)
-
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
-
Udarbejdelse og tilpasning af undervisningsmateriale
-
Vejledning og støtte af studerende i deres faglige udvikling
-
Deltagelse i tværfagligt samarbejde og udvikling af uddannelserne
-
Vi forventer, at du Har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, erhvervsøkonomi, regnskab, finans eller lignende
-
Gerne har erfaring med undervisning eller formidling (pædagogisk uddannelse er en fordel, men ikke et krav) Har indsigt i erhvervslivets økonomiske sammenhænge og kan koble teori til praksis
-
Er struktureret, engageret og god til at skabe relationer til studerende
-
Har lyst til at arbejde i en grønlandsk uddannelseskontekst og bidrage til udviklingen af lokale kompetencer
-
Vi tilbyder 40 timers arbejdsuge
-
En meningsfuld stilling med stor indflydelse på uddannelse af fremtidens medarbejdere
-
Et engageret og tværfagligt kollegialt fællesskab
-
Gode muligheder for faglig og pædagogisk udvikling
-
Ansættelse efter gældende overenskomst og aftale
Om Campus Kujalleq
-
Campus Kujalleq er Sydgrønlands største uddannelsesinstitution med ca. 70 medarbejdere og ca. 300 årselever. Vi har fire uddannelsesafdelinger: En gymnasieafdeling med ca. 30 lærere og ca. 175 årselever
-
En TNI/EUD-afdeling for butiks- og kontoruddannelser med ca. 10 lærere og timelærere og ca. 125 elever pr. år
-
En turismeuddannelsesafdeling med ca. 5 lærere og timelærere og ca. 50 elever pr. år
-
En kursusafdeling, der udbyder kurser over hele Grønland
Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 4. maj 2026 kl. 13:00.
Vi forbeholder os ret til at afholde samtaler løbende.
Tiltrædelse sker den 1. juni 2026 eller efter nærmere aftale.
Ansættelsessamtaler afholdes enten via Teams eller fysisk på Campus Kujalleq og forventes afsluttet senest den 15. maj 2026.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. Uddannelseschef Nuka Helene Kielsen +299 647860 eller e-mail nk@cak.gl .
Mere information om Campus Kujalleq findes på vores hjemmeside: www.cak.gl.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Email: Nk@cak.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Underviser
Socialpædagogisk Seminarium i Nuuk søger en underviser til socialhjælperuddannelsen. Stillingen kræver stærke evner inden for koordinering, fleksibilitet og samarbejde. Underviseren skal forberede undervisning, skemalægge, være praktiklærer og vurdere studerendes opgaver. Erfaring inden for pædagogisk arbejde eller voksenuddannelse er ønsket.
Behandler til Allorfik Sermersooq i Nuuk
En behandler søges til Allorfik Sermersooq med tiltrædelse pr. 1. juli 2026. Vi forventer, at du har en mellemlang videregående uddannelse som fx lærer, pædagog eller socialrådgiver. Behandlingen i Allorfik har baggrund i motiverende samtale og en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmodel.
Forstander til døgntilbud Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq
Socialstyrelsen søger en kompetent forstander til døgntilbud Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq. Stillingen indebærer ansvar for et landsdækkende tilbud for borgere med multihandicap. Vi tilbyder stor indflydelse, faglig sparring og udvikling i pædagogisk og ledelsesmæssigt arbejde. Ansættelse fra 1. juni 2026 eller efter aftale.
Forsker med erfaring i vegetationskortlægning og herbivorer
Grønlands Naturinstitut søger en postdoc til Afdeling for Pattedyr og Fugle med startdato den 1. juli 2026. Stillingen fokuserer på herbivori og udvikling af kort over vegetationsbiomasse. Metoderne inkluderer feltbaserede målinger, dronekortlægning og AI-analyse. Forskningsresultaterne vil understøtte rådgivning om bæredygtig forvaltning af rensdyr- og moskusoksebestande.
Ledende oversætter
Vi søger en ledende oversætter til faglig ledelse af oversættere inden for sundheds- og handicapområdet i Departementet for Sundhed og Personer med Handicap. Du vil stå i spidsen for et nyt team, udvikle strukturer og processer, og koordinere oversættelsesopgaver. Erfaring med politisk betjening og gode sprogkundskaber er en fordel.
Vis flere...
Jobtitel
Faglærere
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
4. maj. 2026
Kontaktperson
Nuka Helene Kielsen
Nk@cak.gl
+299 647860
Kategori
Undervisning /
Lærer
Ledige stillinger i samme kategori
Undervisere i GUX Qaqortoq
GUX Qaqortoq søger undervisere i fag som Grønlandsk, Dansk, Matematik, Kulturfag og merkantile fag. Stillingen er som udgangspunkt en fastansættelse m...
Lærer i ældstetrinnet
Kangillinnguit Atuarfiat søger en lærer til ældstetrinnet, der kan undervise i fag som personlig udvikling, dansk, engelsk, religion, filosofi, samfun...
Lærer som ene underviser i specialklassen
Atuarfik Hans Lynge søger en seminarieuddannet lærer til specialklassen. Skolen ligger i Nuuk, Qinngorput, og tilbyder et udviklingsorienteret miljø m...
Lærer som barselsvikar til specialklassen
Atuarfik Hans Lynge søger en seminarieuddannet lærer som barselsvikar til specialklassen. Skolen ligger i Nuuk, Qinngorput, og tilbyder et udviklingso...