Nuuk Internationale Friskole søger en daglig leder til fritidsordningen NUAN, der huser størstedelen af skolens 1.-4. klasseelever. Du vil indgå i et ledelsesteam på seks og arbejde tæt sammen om den pædagogiske opgave. Vi vægter dannelse, ambition, fællesskab og trivsel som fælles værdier.
Nuuk Internationale Friskole er en attraktiv arbejdsplads med dygtige og dedikerede ledere og medarbejdere, en engageret forældregruppe og ikke mindst masser af skønne og forskellige børn. Vi har ansvaret for cirka 200 elevers skolegang, herunder deres gang i skolefritidsordningen.
Og her kommer du ind i billedet, hvis du vil være personaleleder og pædagogisk leder.
Vi søger en daglig leder til vores fritidsordning NUAN, der huser størstedelen af skolens 1.-4. klasseelever (ca. 80 børn) og 5-6 medarbejdere. Du brænder for ledelse, og du ønsker at arbejde for en fritidsordning, der tænker på tværs af skole og fritidsordning, når det handler om dannelse, faglig og pædagogisk udvikling, leg, læring og trivsel.
Du vil indgå som én af et samlet ledelsesteam på seks, da skole og fritidsordning arbejder tæt sammen om den pædagogiske opgave.
Vi har dannelse, ambition, fællesskab og trivsel på dagsorden som fælles værdier, da vi ønsker at skabe hele unge mennesker med de sociale og personlige kompetencer i orden. ’Everybody Matters’ er skolens motto - det betyder god trivsel og er et stærkt grundlag for læring.
Forventninger til dig
· Du har en pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring
· Du er anerkendende, nærværende og inspirerende
· Du er tydelig og synlig og kan træffe kvalificerede beslutninger
· Du giver relevant faglig sparring og brænder for personaleudvikling
· Du sætter pædagogisk retning og omsætter teori og idé til virkelighed
· Du kan kommunikere klart og tydeligt på skrift og i tale
· Du vægter det gode og konstruktive forældresamarbejde
· Du kan formulere individuelle handleplaner for sårbare elever
Opgaver
· Du skal varetage personaleledelse og pædagogisk udvikling
· Du skal lave vagtplaner, vikardækning og vægte det gode lærer-pædagogsamarbejde.
· Du skal med resten af ledelsen være med til at udstikke den pædagogiske retning
· Du skal med resten af ledelsen være med til at styrke samarbejdet mellem skole og NUAN
· Du skal være med til at tegne vores ansigt udadtil: de gode fortællinger
Vi tilbyder:
· en spændende og levende arbejdsplads, der er i tæt dialog med sin forældrekreds
· mulighed for at udvikle og sætte et tydeligt præg på børns skoleliv
· et stærkt team af engagerede og samarbejdende kolleger
· en robust og imødekommende skolekultur præget af fællesskab og tillid
· faglige udfordringer og mulighed for at præge udviklingen af vores fællesskab
Er du nysgerrig på skolen, er du meget velkommen til at kontakte os eller aftale tid for et besøg.
Vi ønsker:
· at opfordre alle til at søge uanset baggrund, religiøs/åndelig overbevisning, politisk ståsted og kulturel baggrund
· at fortsætte udviklingen af vores skole og byder alle input velkommen i den proces
· at du som interesseret ansøger deler dine kompetencer med os – vi er villige til og har i bred forstand mulighed for at tilpasse stillingen til den rette ansøger.
Straffe- og Børneattest
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når vi har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når vi har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af friskolen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af ansøger hos Politiet.
Praktisk information
Send en ansøgning, hvor du tydeligt beskriver dine erfaringer som lærer og din motivation for at søge stillingen, sammen med relevante bilag (eksamenspapirer, udtalelser og CV) til: nif@nif.gl Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Pilo Samuelsen på telefon +299 38 25 01 eller på mail: pilo@nif.gl
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem NPK og Nuuk Internationale Friskole. Tiltrædelse: snarest muligt.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid. Der tilbydes ikke bolig til stillingen. Ansøgningsfrist: 26. maj 2026 Samtaler afholdes løbende.
Kontaktoplysninger
Nuuk Internationale Friskole
Narsaviaq 24
3900 Nuuk , Denmark
Email: Pilo@nif.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Lærer
Nuuk Internationale Friskole søger 3 lærere til forskellige opgaver. Vi søger lærere med stærke undervisningskompetencer, der kan bidrage til skolens faglige og dannelsesmæssige mål. Stillingerne kræver engagement i musik, sprog eller fleksibel fagdækning. Vi tilbyder en levende arbejdsplads med mulighed for at præge børns skoleliv.
Pedel
Nuuk Internationale Friskole søger en pedel, der er serviceminded, samarbejdsvillig og fleksibel. Du skal kunne servicere skolens tekniske installationer, være omgivet af børn og beherske grønlandsk, dansk og engelsk. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med et stærkt team og en god atmosfære.
Jobtitel
Leder til skolefritidsordning
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
26. maj. 2026
Kontaktperson
Pilo Samuelsen
Pilo@nif.gl
+299 38 25 01
Kategori
Ledelse og personale /
Institutions- og skoleledelse (Ledelse og personale)
Ledige stillinger i samme kategori
Forstander til døgntilbud Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq
Socialstyrelsen søger en kompetent og faglig dygtig person til forstanderstillingen i døgntilbud Ivaaraq, med tiltrædelse 1. juni 2026. Ivaaraq er et...
Leder til Nukariit
Leder til den integrerede institution Nukariit i Qinngorput. Institutionen har plads til 120 børn i alderen 0-6 år fordelt på 8 stuer. Vi søger en led...
Leder til Nukariit
Leder til den integrerede institution Nukariit i Qinngorput. Institutionen har plads til 120 børn i alderen 0 – 6 år og består af et medarbejderteam p...
Skoleleder
Skoleleder søges til Itillip Atuarfia i Itilleq. Ansvar for daglig drift i samarbejde med lærere, ledelse og forvaltning. Fokus på læring, robusthed o...