Royal Greenland søger en Head of Global HR Development til deres hovedkontor i Nuuk. Stillingen indebærer ansvar for HR-udviklingsinitiativer på tværs af organisationen, med fokus på lederudvikling, talent management og organisatorisk udvikling. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen og have indflydelse på virksomhedens HR-strategi.
Vil du være med til at forme fremtidens HR i en global virksomhed med rødder i Grønland og aktiviteter på tværs af kontinenter?
Kan du skabe udvikling i krydsfeltet mellem kultur, forretning og mennesker?
Motiveres du af at bygge HR-initiativer, der gør en reel forskel, fra lederudvikling og talent management til trivsel og organisatorisk udvikling?
Har du erfaringen med og gennemslagskraften til at arbejde tæt sammen med ledere på tværs af organisationen?
Og drømmer du om en rolle, hvor du både får strategisk indflydelse og mulighed for at skabe konkrete resultater?
Så kan dette være en helt særlig mulighed.
En nøgleposition med globalt ansvar
Som Head of Global HR Development bliver du ansvarlig for at udvikle og drive vores samlede HR udviklingsindsats på tværs af Royal Greenlands lokationer i Grønland, Europa og Nordamerika.
Hos Royal Greenland er vi tæt forbundet med det samfund, vi er en del af, og vi har et tydeligt ansvar for beskæftigelse og uddannelse i Grønland. Det afspejles i vores HR-arbejde, hvor du får en central rolle i at udvikle initiativer, der både styrker forretningen og skaber værdi for samfundet – lokalt og globalt.
Du bliver en del af HR-ledergruppen, og refererer direkte til Direktøren for HR og kommunikation. Samtidig får du ledelsesansvar for et team på 5 medarbejdere med forskellige specialistområder indenfor HR-udvikling.
Stillingen er placeret på Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk – midt i en virksomhed, hvor grønlandsk kultur og værdier møder internationale perspektiver.
Dine ansvarsområder
Du får det overordnede ansvar for blandt andet:
·Lederudviklingsprogram for hele koncernen
·Implementering af Royal Greenlands værdier
·Talentudvikling og succession planning
·Learning & development initiativer
·Trivselsmålinger og opfølgning på engagement
·Performance- og udviklingsprocesser
·Selskabets uddannelsesinitiativer
·Arbejdsmiljøområdet
·Understøttelse af forretningens strategiske udvikling gennem HR-indsatser
Du vil have ansvaret for din egen afdeling, men kommer til at arbejde tæt sammen med både HR Operations og HR Business Partnering for at sikre, at vores HR-indsatser skaber reel værdi i hele organisationen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
·Har solid erfaring indenfor HR-udvikling og organisationsudvikling
·Har erfaring med at drive HR udviklingsinitiativer for større og komplekse organisationer
·Er stærk både strategisk og operationelt
·Har erfaring med ledelse af specialister og/eller HR-teams
·Kan navigere sikkert i kulturelt komplekse miljøer
·Er struktureret, samlende og skaber fremdrift i opgaver og projekter
·Er vant til at samarbejde med senior ledere og skabe følgeskab
·Har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor HR, kommunikation, organisationsudvikling eller lignende
I Royal Greenland benyttes grønlandsk, dansk, engelsk og en række andre sprog. Stærke sproglige kompetencer er en fordel.
Hvad tilbyder vi?
Hos Royal Greenland bliver du en del af en virksomhed der er forankret i Grønland, og som har international rækkevidde.
Du får:
·En central strategisk rolle med stor indflydelse
·Stor mulighed for at præge kompetenceudvikling i hele organisationen
·Et grønlandsk og internationalt arbejdsmiljø med høj kompleksitet og store ambitioner
·Dygtige kolleger og tæt samarbejde med ledelsen på tværs af organisationen
Er du klar til næste skridt?
Hvis din interesse er vakt og du kan se dig selv i stillingen, vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Direktør for HR og Kommunikation, Bodil Marie Damgaard på bomd@royalgreenland.com eller telefon +299 560644.
Ansøgninger sendt pr. mail vil ikke blive taget i betragtning.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Qasapi 4, 3900 Nuuk, GL
Head of Global HR Development
Royal Greenland · Nuuk
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.