HireMe
Kommuneqarfik Sermersooq

Digitaliseringskonsulent

Kommuneqarfik Sermersooq

Slået op for 1 time siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 22 okt. 2026 Frist: 11 nov. 2026

Kommuneqarfik Sermersooq søger en digitaliseringskonsulent til at understøtte digital udvikling og forbedre service og arbejdsgange. Stillingen er ideel for nyuddannede datamatikere eller personer med relevant IT-baggrund, der ønsker at bidrage til kommunens digitalisering.

Digitaliseringskonsulent

Vil du være med til at forme den digitale udvikling i Kommuneqarfik Sermersooq?


Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret og udviklingsorienteret digitaliseringskonsulent til IT & Digitalisering.


Vi står over for en spændende udvikling, hvor digitalisering skal understøtte bedre service, mere effektive arbejdsgange. Derfor søger vi en medarbejder, der har lyst til at være med til at opbygge og udvikle vores digitaliseringsområde.


Stillingen er alsidig, og arbejdsopgaverne vil udvikle sig i takt med afdelingens og organisationens behov. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi fortsat bygger strukturer, skaber overblik og styrker den digitale modenhed på tværs af kommunen.


Stillingen er særligt relevant for en nyuddannet datamatiker eller en kandidat med tilsvarende IT-faglig baggrund, som ønsker at udvikle sig inden for digitalisering, projektarbejde og informationssikkerhed.


Om stillingen

Som digitaliseringskonsulent vil du arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og udvikling. Du får mulighed for at deltage i både strategiske og praktiske opgaver, hvor du er med til at identificere muligheder, udvikle løsninger og understøtte den fortsatte digitale udvikling i kommunen.


I den første periode vil der blandt andet være fokus på at skabe overblik, dokumentere eksisterende løsninger, optimere arbejdsgange og bidrage til etableringen af et stærkt fundament for fremtidige digitaliseringstiltag.


Dine arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte

·Deltagelse i kommunens digitaliseringsprojekter

·Udvikling og implementering af digitale løsninger

·Analyse og optimering af arbejdsgange og processer

·Kortlægning og dokumentation af systemer og digitale arbejdsprocesser

·Bidrag til oprydning og strukturering af kommunens digitale landskab

·Deltagelse i fællesoffentlige digitaliseringsprojekter og samarbejder

·Samarbejde med fagområder om at identificere og realisere digitale muligheder

·Test, implementering og dokumentation af nye løsninger

·Bidrag til arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse

·Arbejde med adgangs- og rettighedsstyring

·Medvirken til vurdering af systemer og løsninger med fokus på compliance, sikkerhed og god digital forvaltning

·Andre opgaver inden for IT, digitalisering og udvikling i takt med afdelingens behov


Vi forestiller os, at du

·Er uddannet datamatiker eller har en tilsvarende relevant IT-uddannelse

·Har interesse for digitalisering, teknologi og systemudvikling

·Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt

·Kan arbejde selvstændigt og struktureret

·Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere med både tekniske og ikke-tekniske kolleger

·Trives med en varieret hverdag, hvor ikke alle opgaver er defineret på forhånd

·Har lyst til at være med til at opbygge og udvikle et digitaliseringsområde


Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til udvikling, automatisering, informationssikkerhed eller IT-drift.


Vi tilbyder

·En spændende stilling med stor mulighed for indflydelse

·Mulighed for at være med til at opbygge og præge kommunens digitaliseringsindsats

·En bred og varieret opgaveportefølje

·Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

·Deltagelse i tværgående og fællesoffentlige projekter

·Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger

·Mulighed for at udvikle kompetencer inden for digitalisering, projektarbejde og informationssikkerhed


Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.


Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl


Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.


Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til: Chef Christine Lynge Heilmann, tlf. +299 52 91 02 eller e-mail: ks96chhe@sermersooq.gl


Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 1081-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.


Ansøgningsfrist: 11. november 2026

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Kuussuaq 2, 3900 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Kommuneqarfik Sermersooq

Digitaliseringskonsulent

Kommuneqarfik Sermersooq · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job