Wymagana uwaga
pages.job.expired_info
AC-fuldmægtig / Specialkonsulent til Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland. Engageret og dygtig medarbejder med interesse for natur, miljø og råstofudvinding. Stillingen indebærer sagsbehandling af ansøgninger, udvikling af miljøvurderinger og moniteringsprogrammer, projektadministration og kommunikation med interessenter.
AC-Fuldmægtig/Specialkonsulent AC-fuldmægtig / Specialkonsulent til Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland.
Søges: Engageret og dygtig medarbejder med interesse for natur, miljø og råstofudvinding.
Om Miljøstyrelsen:
Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen) er en enhed normeret til 5 medarbejdere under Departementet for Natur og Miljø ved Grønlands Selvstyre.
Miljøstyrelsen udgør sammen med Råstofstyrelsen Råstofmyndigheden i Grønland.
Miljøstyrelsens opgaver:
Miljøstyrelsens opgave er at sikre, at udviklingen af mineprojekter i Grønland sker med mindst mulig negativ effekt på miljø og natur. Miljøstyrelsen bidrager med faglig viden om miljøforhold til støtte for politiske afgørelser i henhold til Mineralloven. Miljøstyrelsen foretager derudover vurderinger og træffer afgørelser om miljø, natur og klimaforhold på råstofområdet. Dine opgaver vil så vidt muligt blive tilpasset dine interesser, uddannelsesmæssige baggrund og erfaringer fra tidligere ansættelser.
Stillingen:
Der er tale om en fast stilling som AC-fuldmægtig til besættelse snarest muligt. En kandidat med de rette kompetencer og tilstrækkelig erfaring vil, på baggrund af en konkret vurdering, kunne tilbydes ansættelse som Specialkonsulent.
I det daglige vil du komme til at arbejde sammen med engagerede kollegaer i Råstofmyndigheden i forbindelse med udvikling af mineprojekter. Miljøstyrelsens arbejdsområder omfatter bl.a.:
− Sagsbehandling af ansøgninger om feltaktiviteter, efterforskning og udnyttelse;
− Udvikling og kvalitetssikring af miljøvurderinger og moniteringsprogrammer;
− Miljøtilsyn på relevante tilladelsesområder;
− Projektadministration;
− Udarbejdelse af beslutningsoplæg til Naalakkersuisut og orienteringer til ledelsen;
− Varetagelse af den løbende kommunikation med mineselskaber og andre interessenter på råstofområdet.
Du vil skulle indgå i samarbejdet med Departementet for Natur og Miljø og med Departementet for Mineralske Råstoffer samt Råstofstyrelsen. Derudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med Miljøstyrelsens videnskabelige rådgivere hos Nationalt Center for Miljø og Energi og hos Grønlands Naturinstitut.
Kvalifikationer:
Miljøstyrelsen er en lille styrelse med et stort ansvarsområde. Det er derfor afgørende, at du motiveres af mange og alsidige udfordringer og kan holde hovedet koldt og bevare humør, overblik og fokus i perioder, hvor vi har travlt. Du må meget gerne have en solid arbejdserfaring fra et tilsvarende område og selvfølgelig en imødekommende og positiv tilgang til samarbejdet med dine kolleger og styrelsens samarbejdspartnere. Du er pligtopfyldende og loyal og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs og yde den bedst mulige støtte for de politiske beslutninger.
Vi lægger vægt på, at du har:
-
En relevant videregående uddannelse inden for naturvidenskab, statskundskab, miljøforvaltning, eller lignende.
-
Flere års administrativ erfaring fra relevant arbejde i en privat eller politisk styret organisation.
-
Interesse for og gerne erfaring med miljøområdet herunder råstofudvinding.
-
Kendskab til og gerne erfaring med miljøvurderinger og miljømonitering.
-
Erfaring med projektstyring.
-
Interesse for og gerne erfaring med offentlig forvaltning og offentlig ret.
-
Gode sprogkompetencer på dansk og engelsk og gerne grønlandsk.
-
En stærk ansvarsfølelse og en proaktiv og organiseret tilgang til dine opgaver.
-
Gode IT-kompetencer og gerne kendskab til F2, GIS og Excel på brugerniveau.
-
En social og imødekommende natur samt en positiv indstilling og et godt humør.
Vi tilbyder:
En alsidig og udfordrende stilling med gode muligheder for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi prioriterer en positiv og respektfuld omgangstone og arbejder målrettet på at fremme høj trivsel. Vi er præget af dynamik, ambition og en stærk ansvarsfølelse – både individuelt og kollektivt. Vi søger derfor en person, der vil trives i et sådant miljø og aktivt bidrage til at understøtte og videreudvikle det.
Om rejseaktivitet:
Rejseaktivitet i og uden for Grønland i forbindelse med tilsyn og deltagelse i konferencer og borgermøder kan forventes i mindre omfang.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til styrelseschef Steen Christensen, tlf. +299 345187, e-mail: chrs@nanoq.gl.
Løn og Ansættelsesvilkår:
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig:
Der kan anvises personalebolig til stillingen, hvortil der betales husleje efter gældende regler. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Ansøgning:
Dane kontaktowe
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
E-mail: Chrs@nanoq.gl
Udostępnij ofertę pracy na
Dostępne oferty pracy w tej samej firmie
Kommunikationskonsulent
Arctic Hub søger en kommunikationskonsulent med erfaring inden for strategisk kommunikation, presse og SoMe. Du vil være ansvarlig for formidlingsopgaver, pressehåndtering, hjemmeside- og sociale medier ved et knudepunkt for arktisk forskning i Nuuk.
Souschef
Souschef søges til døgntilbuddet Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq. Ansvarlig for pædagogisk arbejde, ledelseserfaring og samarbejde med personale. Uddannet pædagog med interesse i multihandicappede børn/voksne.
Kontorchef for aeronautiskkontor i Infrastrukturafdelingen
Grønlands infrastruktur er i rivende udvikling, og vi søger en kontorchef med god samfundsøkonomisk indsigt og indgående kendskab til makroøkonomiske principper og politiske beslutningsprocesser.
Ledende Kollegieinspektør
Ledende kollegieinspektør søges til Campus Kujalleq til at lede kollegieafdelingen i en organisation i udvikling. Stillingen kræver samarbejde med ledelsen og evne til at varetage fortrolige opgaver. Ansøgere skal have relevant uddannelse, ledelseserfaring og kendskab til ejendomsvedligeholdelse og pædagogik.
Køkkenmedhjælper til KTI Sisimiut
KTI Sisimiut søger en køkkenmedhjælper til at tilberede mad til studerende og ansatte samt deltage i diverse opgaver i kantinen. Stillingen kræver fokus på kvalitet, serviceorientering og mødestabilitet.
Show more...
Tytuł stanowiska
AC-Fuldmægtig/Specialkonsulent
Typ stanowiska
Pełny etat
Termin składania aplikacji
16 cze 2025
Osoba kontaktowa
Steen Christensen
Chrs@nanoq.gl
+299 345187
Job category
Inżynieria i technologia /
Chemik, inżynier chemii, wydobycie surowców
Dostępne oferty pracy w tej samej dziedzinie
AC-fuldmægtig / Specialkonsulent (barselsvikariat) til Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland
AC-fuldmægtig / Specialkonsulent søges til Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland. Stillingen er et ni måneders barselsvikariat med mulighed for...