Afdelingschef for Cyber- og Informationssikkerhed

Wymagana uwaga

pages.job.expired_info

Som afdelingschef for Afdeling Cyber- og Informationssikkerhed får du en central rolle i at styrke robustheden overfor en bred vifte af trusler. Dit arbejde vil primært handle om at højne sikkerhedsniveauet, samt forståelsen af Cyber- og Informationssikkerhed i den offentlige sektor.

Afdelingschef for Cyber- og Informationssikkerhed Grønlands digitale udvikling skaber store muligheder, men også større og mere komplekse sårbarheder. Det stiller store krav til offentlige myndigheder - men også virksomheder, organisationer og borgere, der skal øge deres sikkerhedsniveau og -forståelse.

Som afdelingschef for Afdeling Cyber- og Informationssikkerhed får du en central rolle i at styrke robustheden overfor en bred vifte af trusler. Dit arbejde vil primært handle om at højne sikkerhedsniveauet, samt forståelsen af Cyber- og Informationssikkerhed i den offentlige sektor. Du vil også bidrage til at understøtte andre organisationer, virksomheder og øge den generelle forståelse for digital sikkerhed hos borgerne. Din indsats vil derfor være afgørende for øget robusthed og modstandskraft i hele samfundet.

Afdelingen for Cyber- og Informationssikkerhed

Afdelingen er normeret til fire, udover afdelingschefen. Afdelingen er i opbygning og består pt. af to engagerede AC-fuldmægtige og to vakante stillinger, heraf en sikkerhedsofficer.

Cyber- og Informationssikkerheden i Grønland og centraladministrationen sikres kun gennem en solid samarbejdsorganisation på tværs af centraladministrationen, erhvervslivet og øvrige offentlige myndigheder. Derfor er fokus i afdelingen på gode relationer og samarbejde. Samarbejdet skal bygge på tillid, troværdighed og fortrolighed med det formål at øge motivationen for arbejdet med Cyber- og Informationssikkerhed.

 

  • Dine opgaver: Opbygning af afdelingen for Cyber- og Informationssikkerhed i tæt samarbejde med afdelingen, styrelseschefen og IT-chefen
  • Sikre, at der udformes vejledningsmateriale og hjælpeværktøjer, som dækker en bred vifte af informationssikkerhedsrelaterede emner rettet mod forskellige målgrupper
  • Afvikle workshops, kurser og møder hvor informationssikkerhedsemner er på dagsordenen.
  • Udvikle koncept for oplysningskampagner ift. cyber- og informationssikkerhed rettet mod forskellige målgrupper
  • Opbygge afdelingens eksterne samarbejdsorganisation med øvrige myndigheder, leverandører og virksomheder internationalt
  • Rådgivningsfunktion indenfor cyber- og informationssikkerhed rettet mod offentlige myndigheder og erhvervsliv
  • Budgetansvar for eget område
  • Andre nødvendige og forefaldende opgaver inden for cyber- og informationssikkerhed
  • Opgaven er kompleks, men omkring dig er en kompetent afdeling, engageret ledergruppe, og Digitaliseringsstyrelsen har flere dygtige samarbejdspartnere og leverandører, som leverer bistand og sparring af høj kvalitet. Trives du med klare mål og strukturer, er dette stillingen for dig.

Dine faglige kvalifikationer

  • Vi forestiller os, at du har flere af nedenstående kompetencer: Længere videregående uddannelse, gerne med vægt på administration, jura, samfundsforhold eller kompetencer svarende hertil
  • Kendskab til cyber- og informationssikkerhedsområdet, herunder awareness
  • Erfaring med risikostyring, beredskabsarbejde, og/eller forandringsledelse.
  • Forstår tekniske problemstillinger og kan bidrage til løsningen med et organisatorisk sigte
  • Har god organisationsforståelse og har leveret resultater inden for tværgående projekter
  • Er dygtig til at kommunikere og kan formidle komplekse områder på en forståelig måde
  • God forståelse for IT og digitalisering er en fordel
  • Trives i en omskiftelig hverdag, som kan indebære alt fra gennemgang af procedurer og kommunikationsindsatser til håndtering af sikkerhedshændelser og afholdelse af oplæg internt og eksternt

Der vil være et introduktions- og uddannelsesprogram ifm. stillingen. Indholdet af programmet vil afhænge af dine kompetencer ved ansættelse.

 

Sikkerhedsgodkendelse en forudsætning for stillingen

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under din ansættelse.

 

Dine ledelsesmæssige kvalifikationer

Afdelingschefen for Cyber- og Informationssikkerhed vil have en stor berøringsflade i centraladministrationen, i erhvervslivet, med danske og internationale myndigheder og samarbejdspartnere, samtidig med, at en afdeling skal opbygges med transparente og klare arbejdsgange. Det kræver en engageret, handlekraftig og kommunikativ leder, som vægter service og imødekommenhed højt.

  • Derudover forestiller vi os en erfaren leder, som: kender til forandringsledelse, udøver differentieret ledelse, og anser ledelse som en faglighed, der udvikles kontinuerligt
  • er loyal over for opgaven og anser fortrolighed som en grundforudsætning for opgaveløsningen
  • ved at gode resultater opnås gennem høj medarbejdertrivsel og ærlige samarbejdsrelationer
  • Cyber- og Informationssikkerhedsområdet handler i vid udstrækning om kontinuerlige forbedringer, hvilket forudsætter, at afdelingschefen kan konkurrere status quo på en rolig og ubesværet facon med afsæt i høj faglighed.

Om os

Digitaliseringsstyrelsen sætter retningen for sikre, standardiserede, digitale løsninger for det grønlandske samfund. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi både med digitalisering af Grønland, IT-drift af Grønlands centraladministration og Cyber- og Informationssikkerhed. Styrelsens ansvarsområder er omfangsrige, og det samme er interessen og forventningerne til styrelsens rettidige leverancer. Vi er stolte af at varetage det overordnede ansvar for digitalisering og Cyber- og Informationssikkerhed af Grønland, og det er en opgave, vi går til med stor ydmyghed. Det stiller krav til både vores faglighed og personlige kompetencer, hvilket giver os en travl og alsidig hverdag. Derfor arbejder vi målrettet med høj medarbejdertrivsel gennem gode samarbejdsevner, respekt for forskellighed både fagligt og personligt og fokus på højt niveau af integritet i opgaveløsningen.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er for tiden klassificeret svarende til (LR 38-mi - INDSÆT LØNRAMME).

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Dane kontaktowe

Naalakkersuisut

Imaneq 4

3900 Nuuk , Grønland

Udostępnij ofertę pracy na

Dostępne oferty pracy w tej samej firmie

Kursusleder med speciale i turisme

Kursusleder med speciale i turisme søges til Campus Kujalleq til en deltidsstilling med ansvar for planlægning, udvikling og gennemførelse af kursusaktiviteter inden for turismeafdelingen.

Company Logo
Projektledere eller specialkonsulenter til Renoveringssekretariatet

Som projektleder i Renoveringssekretariatet træder du ind i et stærkt teknisk team med ansvar for renoverings- og vedligeholdelsesprojekter inden for uddannelse, kollegier, kirker, sociale institutioner, havne og boligområdet.

Company Logo
Pædagog

Sungiusarfik Ikinngut søger tre socialpædagoger til en landsdækkende døgninstitution for unge og voksne med fysisk- og psykisk udviklingshæmninger i Ilulissat. Opgaverne inkluderer deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde, målrettet pædagogisk arbejde og bevarelse af sunde arbejdsforhold.

Company Logo
Medarbejder til det sikkerheds- og forsvarspolitiske område

Grønlands Selvstyre søger en medarbejder til det sikkerheds- og forsvarspolitiske område i Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning. Stillingen indebærer koordinering af sager med danske sikkerhedsmyndigheder, policy-udvikling, dialog med internationale samarbejdspartnere og ministerbetjening.

Company Logo
Timelærer til Serviceøkonom- og Guideuddannelserne på Campus Kujalleq

Timelærer søges til Serviceøkonom- og Guideuddannelserne på Campus Kujalleq. Ansvarlig for undervisning, udvikling af undervisningsmaterialer, vejledning af elever og bidrag til et inkluderende læringsmiljø. Kræver relevant akademisk uddannelse, undervisningserfaring og sprogkundskaber.

Company Logo

Show more...

Tytuł stanowiska

Afdelingschef for Cyber- og Informationssikkerhed

Typ stanowiska

Pełny etat

Termin składania aplikacji

27 kwi 2025

Osoba kontaktowa

René Kvist

+299 34 87 45

Job category

Technologia informacyjna /
Zarządzanie IT

Dostępne oferty pracy w tej samej dziedzinie

IT- og Digitaliseringschef

Som IT- og digitaliseringschef i Qeqqata Kommunia vil du have det overordnede ansvar for at lede og udvikle kommunens IT- og digitaliseringsområde. Du...

Czytaj więcej

Background mountains

Zapisz się na nasz newsletter

Dołącz do rynku pracy przyszłości i wyróżnij się spośród innych, zapisując się na nasz newsletter na hireme.gl. Zapewniamy Ci informacje o najciekawszych ofertach pracy i pomagamy znaleźć wymarzoną pracę zanim inni kandydaci zdążą się zdecydować.

...