Greenland Business School søger undervisere til merkantile og økonomiske fag. Du vil undervise i økonomi, strategi og business med fokus på grønlandsk praksis. Vi søger undervisere til uddannelser på MerX - AU- og BA-niveau. Dine undervisningsfag kan være afsætning, finansiering, erhvervsøkonomi, økonomistyring, erhvervsret, offentlig økonomistyring, investering og finansiering, årsrapport, organisationsadfærd, markedsføring og virksomhedsstrategi, HR i praksis og AU-afgangsprojekter.
Økonomi underviser til Greenland Business School, Niuernermik Ilinniarfik Greenland Business School søger Undervisere til merkantile og økonomiske fag
Vil du undervise i økonomi, strategi og business med afsæt i grønlandsk praksis?
På Niuernermik Ilinniarfik / Greenland Business School (GBS) søger vi undervisere, der kan gøre økonomiske og merkantile fag anvendelige og relevante for studerende, der skal arbejde i grønlandske virksomheder og offentlige organisationer.
Vi søger undervisere til uddannelser på MerX - AU- og BA-niveau.
GBS er en uddannelsesinstitution under Grønlands Selvstyre, der udbyder erhvervsrettede og praksisbaserede uddannelser. Vi arbejder målrettet med at udvikle tilbud, der matcher arbejdsmarkedets behov og styrker de studerendes kompetencer i en grønlandsk kontekst.
-
Dine undervisningsfag kan være: Afsætning (C- og B-niveau)
-
Finansiering (C-niveau)
-
Erhvervsøkonomi (10 ECTS)
-
Økonomistyring (10 ECTS)
-
Erhvervsret (10 ECTS)
-
Offentlig økonomistyring (5 ECTS)
-
Investering og finansiering (5 ECTS)
-
Årsrapport (10 ECTS)
-
Organisationsadfærd (10 ECTS)
-
Markedsføring og virksomhedsstrategi (10 ECTS)
-
HR i praksis (10 ECTS)
-
AU-afgangsprojekter
Fagpakken kan sammensættes afhængigt af din profil. Du er også velkommen til at søge, hvis du kan undervise i andre business-fag end ovennævnte.
Om dig:
Du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, erhvervsøkonomi, finansiering, strategi eller beslægtede områder – gerne på kandidatniveau. Alternativt har du dokumenteret tilsvarende faglige kompetencer opnået gennem solid praksiserfaring fra grønlandsk erhvervsliv, offentlig forvaltning eller rådgivningsvirksomhed.
Du har erfaring med undervisning, formidling eller kompetenceudvikling – eller et klart ønske om at udvikle dig som underviser. Pædagogikum, lektorgrad eller lignende er en fordel, men det er ikke et krav.
Det er en væsentlig fordel, at du kan undervise på grønlandsk og har kendskab til grønlandsk erhvervsliv og forvaltningsstruktur. Vi lægger stor vægt på, at du kan gøre undervisningen praksisnær og anvendelsesorienteret med udgangspunkt i lokale forhold. Undervisning kan foregå på grønlandsk og dansk og i nogle tilfælde engelsk.
Du kan skabe en tydelig og tryg undervisningsramme, hvor faglighed og anvendelse går hånd i hånd, og hvor studerende får gode betingelser for at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer. Du kan undervise i et flersprogligt klasserum og tilrettelægge undervisningen, så sproglige forskelle ikke bliver en barriere for fagligt udbytte. Du trives i en organisation i udvikling og bidrager konstruktivt til samarbejde på tværs af fag og funktioner.
Opgaver:
Dine opgaver omfatter undervisning, planlægning, eksamen og samarbejde med censorer. Du vil også bidrage til udvikling og kvalitetssikring af undervisningsforløb samt indgå i samarbejde med praktiksteder og virksomheder i Grønland.
Vi forventer, at du bidrager aktivt til faglig sparring og videndeling og medvirker til at skabe et professionelt og engageret læringsmiljø.
Som underviser refererer du til uddannelseslederen og uddannelseschefen og indgår i tæt samarbejde med både fastansatte og eksterne undervisere.
Vi tilbyder:
Et selvstændigt og fagligt udfordrende job på en institution i udvikling. Du bliver en del af et engageret underviserteam og får mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen ønskes besat d. 01.08.26 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, så kontakt uddannelseschef Annasofie Wædeled-Møller på +299 342554 eller anwm@gbs.gl
Læs mere om Greenland Business School på www.gbs.gl.
Ansøgning
Ansøgningsfrist 10. april 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Forud for en eventuel ansættelsessamtale vil udvalgte ansøgere modtage en mindre case, som danner grundlag for en faglig og didaktisk drøftelse, herunder undervisning i en praksisnær og flersproglig kontekst.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Email: Anwm@gbs.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
AU-ØR elev samt TNI elev indenfor kontoradministration
Skattestyrelsens Økonomiafdeling og Regnskabsafdeling søger AU-ØR elev samt TNI elev indenfor kontoradministration. Eleven vil få indblik i myndighedssagsbehandling, offentlig administration, budget & regnskab, økonomistyring, kundeservice og kommunikation. Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling samt en udfordrende hverdag.
Faglig koordinator AC / Specialkonsulent AC
Grønlands Universitet søger en Faglig koordinator AC / Specialkonsulent AC til kommunikation og internationalisering. Stillingen indebærer ansvar for intern og ekstern kommunikation samt internationalisering. Du vil referere til Universitetsdirektøren og arbejde tæt sammen med Ilisimatusarfiks ansatte og ledelse.
Køkken- / ernæringsassistent
Peqqissaanermik Ilinniarfik søger en køkken- / ernæringsassistent til at forestå den daglige forplejning af elever, kursister, undervisere og medarbejdere. Stillingen tilbyder personlig og faglig udvikling i et velfungerende arbejdsmiljø med ca. 28 ansatte. Arbejdet følger Ernæringsrådets anbefalinger og kræver stabilitet, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed.
AU / HR-praktikant til HR Udvikling, Grønlands Selvstyre
Formandens Departement søger en AU / HR-praktikant til HR Udvikling i Grønlands Selvstyre, Nuuk. Praktikanten vil deltage i daglige opgaver, herunder kursusaktiviteter, udviklingsopgaver, tekniske opgaver, og rekrutteringsaktiviteter. Fleksibilitet, nysgerrighed og ansvarlighed er vigtige egenskaber. Praktikanten skal påbegynde akademiuddannelsen i HR.
Socialfaglig medarbejder
Socialfaglig medarbejder søges til det Røde Kollegie ved GUX Nuuk. Arbejdet indebærer omsorgs-, praktiske og sociale opgaver for kollegieelever, herunder trivselssamtaler og fraværsopfølgning. Stillingen kræver en socialfaglig uddannelse og fleksibilitet i arbejdstider. Du vil indgå i et team med fokus på støtte til elevernes gennemførsel af gymnasiet.
Vis flere...
Jobtitel
Økonomi underviser
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
10. apr. 2026
Kontaktperson
Annasofie Wædeled-Møller
Anwm@gbs.gl
+299 342554
Kategori
Undervisning /
Lærer
Ledige stillinger i samme kategori
Lærer i familieklasse
Nuussuup Atuarfia søger en seminarieuddannet lærer til familieklassen. Skolen har 380 elever og 45 undervisere. Vi søger en engageret, ansvarsfuld og...
Lærer til familieklasse
Atuarfik Hans Lynge søger en seminarieuddannet lærer til familieklasse. Skolen ligger i Nuuk, Qinngorput, og tilbyder et udviklingsorienteret miljø me...
Lærere og forskolelærere
Kommuneqarfik Sermersooq søger engagerede lærere til Tasiilami Alivarpi, en byskole med 319 elever i Tasiilaq. Vi søger uddannede lærere til almene fa...
Juridisk - Økonomisk underviser
Greenland Business School søger en underviser til juridisk – økonomisk fag. Du vil undervise i jura og merkantile fag med fokus på grønlandsk praksis....