Socialrådgiver

Forvaltning for Børn og Familie søger en socialrådgiver til en fuldtidsstilling som sagsbehandler inden for myndighedsområdet, der arbejder med børn og unge. Arbejdsopgaverne inkluderer sagsbehandling af børnesager, udarbejdelse af handleplaner, og samarbejde med relevante instanser. Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver med erfaring i sagsbehandling og samtaleteknikker.

Med ansættelse snarest eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling som sagsbehandler - socialrådgiver inden for myndighedsområdet som arbejder med børn og unge.

Arbejdstiden er fra mandag – fredag (40 timer om ugen).

opgaverne vil primært bestå af:

·Sagsbehandling af børnesager, blandt andet journalisering af alle relevante oplysninger

·Indhentning af relevante oplysninger til relevante instanser afhængig af formålet og behovet

·Udarbejdelse, revidering af handleplan og vurdering om de igangværende foranstaltninger fortsat er den rette for familien

·Henvisning og visitering til relevante instanser afhængig af formålet og behov

·Foretage samtaler med borgere, herunder børn og unge samt samarbejdspartnere

·Koordineringsarbejde i forbindelse med visitationer, samværsaftaler, netværksmøder, familierådslagning, anbringelser, ændring af anbringelse, hjemgivelse m.m.

·Vurdering af om en anbringelse skal iværksættes. Ved iværksættelse, skal der laves en plan for nænsom anbringelse i tæt samarbejde med forældrene og anbringelsesstedet.

·Behandling af forskellige former for ansøgninger, herunder merudgifter, projekter, besøgsrejse, efterskoleophold, højskoleophold, ændring af anbringelse, hjemgivelse, efterværn m.m.

·Foretage årligt tilsyn med anbragte børn og unge

·Udarbejde støtteskrivelse til evt. psykiatri, Velfærdsforvaltningen, eller andre instanser.

·Udarbejdelse af socialfaglig undersøgelse

·Efterleve og anvende gældende regelsæt såvel som interne kompetenceplaner og retningslinjer

·Deltage i sparringsmøder for at sikre ensartet faglig tilgang i det daglige arbejde

·Bidrage til et respektfuldt og konstruktivt samarbejde i teamet, afdelingen og forvaltningen samt med eksterne samarbejdspartnere

·Indgå i socialvagten udenfor normal arbejdstid

·Ad hoc-opgaver efter aftale med afdelingsleder eller teamleder

Kandidaten:

Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver, eller inden for socialområdet, og har et bredt kendskab til sagsbehandling af børnesager, blandt andet i journalisering af relevante oplysninger efter samtaler, afholdelse af møder og ved modtagelse af forskellige former for skrivelse.

Vi forventer, at du er vant til at foretage forskellige former for samtaler, er tillidsvækkende, ikke tilbageholdende, og gerne har kendskab til forskellige former for samtaleteknikker med borgere, børn og samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at du har ambitioner og brænder for faget. Vi forventer også, at du kan arbejde selvstændigt, og kan indgå i et team, hvor samarbejde er nøgleordet. Du skal være omstillingsparat, tilgængelig og psykisk robust, da dagene kan være noget uforudsigelige. Du vil blive en del af udviklingen af forvaltningen, hvor vi forventer, at du er løsningsorienteret og kan fremkomme med konstruktiv kritik.

I forbindelse med, at arbejdet består af omkring 80 % administration, skal du have et godt kendskab til brugen af it-systemer, og være god til at formulerer dig skriftligt.

Rejseaktiviteter kan forventes i forbindelse med tilsyn eller anbringelser, hvorfor vi også forventer, at du er indstillet herpå.

Forvaltningen for Børn og Familie:

Forvaltningen for Børn og Familie varetager myndighedsområdet og rummer flere teams, som laver al sagsbehandling for børn, unge og familier. Opgaverne varetages af alle sagsbehandlerne på tværs af forskellige teams, og består af blandt andet udarbejdelse af socialfaglige undersøgelser, udarbejdelse af handleplaner, arbejder med forebyggelse, arbejder med anbragte børn og unge i plejefamilier eller døgninstitutioner samt unge i efterværn.

Underretningsvagten og akutvagten modtager alle underretninger for hele Kommuneqarfik Sermersooq og behandler dem. Derudover har de individuelle sagsstammer, hvor der er igangsat foranstaltninger.

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Afdelingsleder Poul Erik Munk Pedersen, tlf. +299 36 72 24 eller e-mail: pmup@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 120-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 25. februar 2026

Søg denne stilling

Kontaktoplysninger

Forvaltning for Børn og Familie

Email: Pmup@sermersooq.gl

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Jobtitel

Socialrådgiver

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

25. feb. 2026

Kontaktperson

Poul Erik Munk Pedersen
Pmup@sermersooq.gl
+299 36 72 24

Kategori

Social og sundhed /
Socialrådgivning

Ledige stillinger i samme kategori

Konsulent

Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret konsulent til Majoriaq Nuuk. Arbejdet indebærer arbejdsanvisning, jobafklaringsforløb og revalidering. Kon...

Læs mere

Socialkonsulent

Vi søger en engageret socialkonsulent til at styrke det tværfaglige samarbejde på daginstitutions- og velfærdsområdet i Sisimiut og bygderne. Du vil a...

Læs mere

Medarbejder

Siunnersuisut i Kommuneqarfik Sermersooq søger to medarbejdere til at arbejde med offentlig hjælp, førtidspension og borgerservice. Du vil indgå i et...

Læs mere

Socialrådgiver

Forvaltning for Børn og Familie søger 2 socialrådgivere til Anbragte team. Stillingen er fuldtid som sagsbehandler inden for myndighedsområdet, der ar...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...