Lærere til Atuarfik Kilaaseeraq

Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq søger 3-4 lærere til indskoling og mellemtrin samt en rådgivningslærer i specialundervisning. Skolen er i udvikling og gennemgår en totalrenovering. Vi søger lærere, der engagerer sig i elevernes trivsel og skoleliv, og som kan skabe trygge rammer og samarbejde med kolleger og lokalsamfund.

Skolen har ca. 334 elever, 18 klasser fra 1. til 10. klasse, 5 specialklasser samt AKT-tilbud. Der er ca. 40 undervisere tilknyttet skolen.

Atuarfik Kilaaseeraq er en skole i udvikling – både menneskeligt, fagligt og fysisk. Skolen er midt i en omfattende totalrenovering frem mod 2027, og undervisningen foregår aktuelt i forskellige midlertidige undervisningsmiljøer rundt i Maniitsoq.

Vi tror på, at godt lærerarbejde gør en forskel. På Atuarfik Kilaaseeraq ser vi læreren som langt mere end en fagperson. Læreren er en vigtig voksen i elevernes hverdag og en central del af det fællesskab, som skolen bygger på. Derfor betyder relationer meget hos os – både mellem lærer og elev, mellem kolleger og i samarbejdet med hjemmene.

Vi tror på, at elever udvikler sig bedst, når de mødes af tydelige voksne, faglige ambitioner, humor og omsorg. Samtidig tror vi på, at undervisning bliver stærkere, når den tager afsæt i elevernes interesser, kultur og erfaringer fra livet udenfor skolen. Derfor arbejder vi aktivt med at skabe forbindelser mellem skoleliv, fritidsliv og lokalsamfund.

Maniitsoq er en by med et stærkt fritids- og idrætsliv, og skolen samarbejder løbende med foreninger, aktiviteter og lokale aktører. Vi ønsker lærere, der har lyst til at engagere sig i det arbejde og være med til at skabe en skole, hvor børn og unge oplever sammenhæng mellem undervisning, fællesskab og hverdagsliv.

Vi ønsker samtidig en skolekultur, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder tæt om både hverdagens udfordringer og skolens udvikling. Et vigtigt pædagogisk indsatsområde på skolen er et stærkt skole-hjem-samarbejde og tydelige aftaler med forældrene omkring elevernes skoleliv.

Vi arbejder blandt andet med:

  • styrkelse af læsning, matematik og fremmedsprog,
  • teamsamarbejde og fælles forberedelse,
  • tydelig klasseledelse,
  • og undervisning, der giver mening for eleverne.
  • Undervisningen organiseres med fokus på både faglighed og trivsel, og vi lægger vægt på, at lærerne har tid til samarbejde og forberedelse.

Atuarfik Kilaaseeraq gennemgår i disse år en omfattende totalrenovering som følge af tidligere problemer med skimmelsvamp i bygningerne.

Målet er ikke bare nye lokaler, men en skole med gode og menneskelige rammer, hvor børn og unge kan trives, lære og udvikle sig langt ind i fremtiden.

Undervisningen foregår derfor midlertidigt på flere lokationer i byen:

  • Yngstetrinnet holder til i Maliina
  • Mellemtrinnet holder til i Majoriaq
  • Ældstetrinnet holder til i Mini Kollegiet
  • Specialklasserne holder til i Klubben

Det giver udfordringer i hverdagen – men også et stærkt kollegialt fællesskab og mulighed for at være med til at forme fremtidens skole i Maniitsoq.

Vi søger aktuelt 3-4 lærere, som har lyst til at være med til at skabe en tryg, faglig og levende skolehverdag – særligt i indskoling og mellemtrin. Samt en rådgivningslærer I specialundervisning.

Vi søger især lærere med interesse for:

  • klasselærerfunktion,
  • dansk,
  • engelsk,
  • grønlandsk,
  • matematik,
  • samt fysik I 8.klasser
  • og det tætte samarbejde omkring elevernes hverdag og trivsel.

Vi hører samtidig meget gerne fra lærere med andre fagprofiler, som kan se sig selv i skolens værdier og måde at arbejde på.

  • kan skabe trygge og tydelige rammer,
  • har lyst til teamsamarbejde,
  • og som ser relationer som en vigtig del af undervisningen.
  • sprogfag,
  • klasselæreropgaver,
  • faglig udvikling,
  • og samarbejde omkring elevernes trivsel og skoleliv.

Maniitsoq er en by med stærke fællesskaber, et aktivt fritidsliv og storslået natur. Byen har gennem de senere år været præget af udvikling og investeringer i både boligområder, fritidstilbud og skoleområdet.

Der er gode muligheder for:

  • fritidsaktiviteter og foreningsliv,
  • vandre- og sejlture i den grønlandske natur,
  • ski og friluftsliv,
  • samt et nært og levende lokalsamfund.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende aftale om ansættelse på særlige åremålsvilkår (www.imak.gl), herunder ret til frirejse og bohaveflytning.

Ansættelsesperioden fastsættes som minimum til 3 år med mulighed for forlængelse.

Der vil kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje efter gældende regler. Såfremt permanent bolig ikke kan stilles til rådighed ved tiltrædelse, tilbydes midlertidig vakantbolig efter gældende regler.

Stillingerne er omfattet af reglerne om indhentelse af børne- og straffeattest. Ansættelse kan først finde sted, når tilfredsstillende attester er modtaget.

For nærmere oplysninger kan man kontakte skoleleder Sakarine Bertelsen på telefon (+299) 817521. Mail: sakarinab@kilaas.gl

Vi taler meget gerne med interesserede ansøgere og fortæller mere om både skolen, byen og hverdagen i Maniitsoq.

Ansøgning:

Ansøgning med relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgning skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning, CV mv.

Kontaktoplysninger

Qeqqata Kommunia

Makkorsip Aqquserna 2

3911 Sisimiut , Grønland

Email: Sakarinab@kilaas.gl

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Kok

Neriusaaq søger en kok til alderdomshjemmet i Maniitsoq. Stillingen indebærer madlavning til beboere og yngre handicappede samt rengøring i køkkenet. Arbejdstiden er fra kl. 7.00 til 15.00 dagligt med weekendvagt hver anden uge. Kvalifikationer inkluderer uddannelse som kok og erfaring med storkøkken.

Company Logo
Socialrådgiver/sagsbehandler

Området for Velfærd søger en dygtig sagsbehandler til Børne og Familieafdelingen i Maniitsoq. Du vil arbejde med sagsbehandling af underretninger og beslutning om hjælpeforanstaltninger. Vi forventer, at du har erfaring med børn og unge, kan arbejde selvstændigt og har gode sproglige kundskaber.

Company Logo
Køkkenleder som barselsvikar

Køkkenleder søges som barselsvikar til Minikollegiet i Maniitsoq. Ansvar inkluderer tilberedning af måltider, madindkøb, bagning og oplæring af beboere i køkkenopgaver. Kvalifikationer inkluderer uddannelse som køkkenassistent eller tilsvarende, samt evne til at samarbejde med unge og kollegaer. Tiltrædelse 1. september 2026.

Company Logo
Leder til Integreret daginstitution 'Naasunnguit'

Leder til Integreret daginstitution 'Naasunnguit' i Napasoq. Institutionen er normeret til 4 børn i alderen 0-5 år. Personalet kan variere mellem 1,5 og 2 afhængigt af behov. Du skal være uddannet pædagog, kunne tale grønlandsk og dansk, og have erfaring med børns udvikling. Ansættelse kræver tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Company Logo
Afdelingsleder til Integreret Børnehave Kuunnguaq

Afdelingsleder til Integreret Børnehave Kuunnguaq søges. Stillingen er fuldtid med 40 timer om ugen. Kuunnguaq har plads til 88 børn, fordelt på 40 børnehavebørn og 48 vuggestuebørn. Ansøger skal have pædagogisk uddannelse, være ansvarsbevidst, fleksibel og samarbejdsvillig. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Company Logo

Vis flere...

Jobtitel

Lærere til Atuarfik Kilaaseeraq

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

14. aug. 2026

Kontaktperson

Sakarine Bertelsen
Sakarinab@kilaas.gl
+299817521

Kategori

Undervisning /
Lærer

Ledige stillinger i samme kategori

Lærer Kullorsuup Atuarfissua

Ønsker du at arbejde i én af Grønlands største bygd, som har rødder i den traditionelle fangerkultur og er samtidig åben for nye udviklinger? Vi søger...

Læs mere

Undervisere til gymnasiet

GUX Qaqortoq søger undervisere i fagene Dansk, Grønlandsk & IT. Stillingen er som udgangspunkt en fastansættelse, men tidsbegrænset ansættelse kan ogs...

Læs mere

Lærer til Isortoq Skolen

Kommuneqarfik Sermersooq søger en lærer til Isortoq Skolen i alle skolefag. Isortoq er en bygd i Østgrønland med ca. 64 indbyggere, hvoraf 7 er skolee...

Læs mere

Lærer til Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq

Ved Avannaata Kommunia, Atuarfik Edvard Kruse, Uummannaq er et lærerstilling ledig til besættelse pr. 1. September 2026 eller efter aftale. Vi søger l...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...