Behandlingsrådgiver med soucheffunktion

Behandlingsrådgiver med soucheffunktion til Kuserneq søger en engageret person til at arbejde med sårbare familier med spæd- og småbørn. Stillingen indebærer socialfaglig koordinering, dokumentationsansvar og ledelsesmæssigt medansvar. Du vil indgå i et tæt samarbejde med teamet og have egne samtaleforløb med familierne for at skabe udvikling og tryghed.

Vil du være med til at skabe udvikling og stabile livsrammer for sårbare familier med spæd- og småbørn?

Kuserneq er et bo- og behandlingstilbud for sårbare familier med spæd- og småbørn, hvor vi arbejder helhedsorienteret med forældrekompetencer, tilknytning, struktur samt barnets og forældrenes personlige udvikling.

Vi ved, at forandring tager tid, og at udvikling kun kan ske i relationer præget af nærvær, tydelighed og faglighed. Vi arbejder udviklingsorienteret og ressourcefokuseret. Det betyder, at vi både stiller krav og sætter rammer, samtidig med at vi har fokus på at se familiens styrke og ressourcer. 

Vores vision er at skabe stabile og udviklingsfremmende rammer for familierne, så børn får en anderledes start på livet end den, deres forældre måske selv har haft.

Teamet:

Teamet består af en afdelingsleder, en behandlingsrådgiver/souschef, børne- og voksenfamilievejledere samt en psykoterapeut.

Vi er et mindre, fagligt engageret team, hvor vi arbejder tæt sammen og prioriterer sparring, fælles refleksion og tydelige roller. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi spiller hinanden gode og bruger hinandens styrker aktivt og ser læring som en løbende proces.

Vi søger en behandlingsrådgiver, som samtidig vil indgå som souschef og stedfortræder for lederen. Stillingen er central i organisationen og forener socialfaglig koordinering, intern opfølgning, samarbejde med øvrige aktører, dokumentationsansvar og ledelsesmæssigt medansvar.

Du vil samtidig have egne samtaleforløb med familier og indgå aktivt i behandlingsarbejdet.

Du skal kunne balancere faglig tydelighed med empati og nærvær og have evnen til at skabe tryghed, både i mødet med familier og i samarbejdet med medarbejdere.

Arbejdstid og rammer:

·Stillingen er på 40 timer om ugen

·Arbejdstiden er som udgangspunkt 8.00-16.00

·Der indgår vagttelefon, som planlægges forud

·Der må forventes deltagelse i koloni og planlagte ture med familier

Vores værdier:

I Kuserneq arbejder vi ud fra:

·Stabilitet og forudsigelighed: rammer skaber ro

·Relationel tryghed: udvikling sker i tillidsfulde relationer

·Faglig tydelighed: vi arbejder systematisk og struktureret

·Helhedsorienteret indsats: barnet er i centrum, familien er rammen

·Ansvarlighed: vi løfter opgaver i fællesskab

Som behandlingsrådgiver bliver du en nøgleperson i at omsætte disse værdier i praksis og arbejde inden for vores anerkendende og traumeinformerede tilgang med inspiration fra neuroaffektiv pædagogik. Vi har fokus på regulering, relation og udvikling som grundlag for forandring og tror på, at struktur og tydelighed skaber tryghed.

Din rolle:

Du får en koordinerende og samlende funktion omkring familiernes forløb. Rollen er behandlingsorienteret og procesbaseret. Du arbejder behandlingsfagligt med familierne for at skabe små og større udviklingsskridt i familiernes hverdag. 

Du sikrer sammenhæng mellem:

·Den daglige behandlingsindsats og familiernes udviklingsprocesser

·Individuelle behandlingsplaner og konkrete udviklingsmål

·Systematisk dokumentation og faglig refleksion

·Tværfaglige vurderinger og beslutninger i tæt dialog med teamet

Du skal kunne bevare overblik i komplekse sager, samle trådene og skabe struktur uden at miste det relationelle blik. Samtidig skal du kunne arbejde tålmodigt og vedholdende i processer, hvor udvikling sker gradvist.

Dine opgaver:

Koordinering og samarbejde med myndigheder og eksterne aktører

·Koordinere indsatser omkring den enkelte familie

·Være fast kontaktperson for sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere

·Deltage i statusmøder og netværksmøder

·Sikre rettidig opfølgning på handleplaner

·Bidrage med faglige vurderinger og statusbeskrivelser

Faglig kvalitet og dokumentation:

·Medvirke til udarbejdelse og opfølgning på behandlingsplaner, statusbeskrivelser, afslutningsrapporter

·Sikre kvalitet og rettidighed i journalføring og observationsskemaer

·Følge op på manglende dokumentation

·Omsætte observationer til brugbar faglig viden

Intern opfølgning og ansvar

·Starte og følge sager ved tilbagefald i misbrug eller regelbrud

·Indgå i tæt dialog med teamet om vurderinger og konsekvenser

·Socialfaglig sparring med familievejledere og psykoterapeuten

·Skabe overblik og følge tæt med i behandlingsprocesser

Støtte til familier:

·Gennemføre motiverende og udviklingsorienterede samtaler med fokus på forandring, ansvar og ejerskab

·Forløbsrådgivning omkring økonomi, uddannelse og beskæftigelse

·Støtte i overgange (indflytning, udslusning mv.)

Effektmåling og udvikling:

·Indsamle relevant statistik og data

·Sikre gennemførelse af årlig effektmåling

·Bidrage til evaluering, årsrapport og kvalitetsudvikling

Forsamtaler, indskrivning og afslutningsforløb:

·Deltage i koordinerede forsamtaler

·Vurdere om indsatsen matcher familiens behov

·Koordinere afslutningsforløb og overlevering

·Sikre faglig dokumentation ved afslutninger

Souschef / stedfortræder:

Som souschef er du daglig stedfortræder for lederen og indgår i et tæt ledelsessamarbejde omkring:

·Faglig vurdering og prioritering af sager

·Håndtering af sikkerhed og akutte situationer

·Fastholdelse af faglige standarder og struktur

·Justering og kvalitetssikring af behandlingsforløb

·Støtte, sparring og rammesætning for medarbejdere

·Deltagelse i udviklings- og forandringsprocesser

·Medansvar for arbejdsmiljø og trivsel

·Beslutningskompetence i lederens fravær

Du skal kunne træde frem, når situationen kræver det, og samtidig indgå i et tæt og tillidsfuldt ledelsessamarbejde.

Fælles opgaver i huset:

Vi er et mindre tilbud, hvor vi løfter i fællesskab. Det betyder, at du også:

·Deltager i koloni og planlagte familieaktiviteter

·Indgår i praktiske fællesopgaver

·Tager medansvar for, at bygningen fremstår tryg, struktureret og velfungerende

·Hjælper med at holde hverdagen kørende, både fagligt og praktisk

Vi forestiller os, at du:

·Er uddannet socialrådgiver

·Har erfaring med sårbare familier og småbørnsområdet

·Har erfaring med eller solid interesse for familiebehandling

·Har stærke skriftlige og analytiske kompetencer

·Har ledelsesmæssig modenhed og naturlig autoritet

·Kan træffe og stå ved svære beslutninger med ro og tydelighed

·Ser struktur som en forudsætning for tryghed og kan arbejde både systematisk og relationelt

·Er kreativ og fleksibel i behandlingsarbejdet og kan finde nye veje i komplekse forløb

·Bidrager med energi, engagement og faglig nysgerrighed

·Trives i en rolle med både fagligt og ledelsesmæssigt medansvar

·Er robust, stabil og bevidst om egne styrker og begrænsninger

  • Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

Det er en fordel, hvis du har efteruddannelse inden for:

·Traumeinformeret praksis

·Tilknytning og spæd-/småbørnsudvikling

·Familiebehandling eller systemisk arbejde

Personligt og fagligt matcher du vores tilgang:

Vi søger en profil, der:

  • Er venlig, imødekommende og har en naturlig, rolig tilgang til hverdagen
  • Skaber tillid uden at miste tydelighed
  • Forstår, at udvikling tager tid, og at forandring sker over tid
  • Kan arbejde tålmodigt og vedholdende uden at miste retning
  • Kan balancere struktur og menneskelighed

I Kuserneq arbejder vi procesorienteret. Vi ved, at forandring sjældent sker lineært, og at tilbagefald og modstand kan være en del af udviklingsarbejdet. Derfor har vi brug for en behandlingsrådgiver, der kan bevare roen, holde fast i de faglige rammer og samtidig møde familierne med respekt og anerkendelse.

Vi tilbyder:

  • En nøglefunktion i et meningsfuldt og værdibåret tilbud
  • Indflydelse på faglig retning og udvikling
  • Tæt ledelsessamarbejde
  • Engageret og fagligt stærkt team
  • Mulighed for faglig udvikling og relevant efteruddannelse inden for traume- og familiebehandling

Straffe- og børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Afdelingsleder Solveig Mølgaard, tlf. +299 55 56 97 eller e-mail: solm@sermersooq.gl.

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 303-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Kontaktoplysninger

Kommuneqarfik Sermersooq

Kuussuaq 2

3900 Nuuk , Grønland

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Medarbejder til Støttekorpset Paamiut

Handicap og Socialpsykiatri søger en omsorgsfuld medarbejder til støttekorpset i Paamiut. Stillingen er på 40 timer med skiftende vagter og weekendarbejde. Du vil arbejde med beboere med psykisk funktionsnedsættelse for at udvikle deres færdigheder og livskvalitet. Erfaring med mennesker er en fordel.

Company Logo
Ufaglært medarbejder som Flyver til Soralu

Ufaglært medarbejder søges som Flyver til institution Soralu. Du vil arbejde i hele institutionen og støtte op om børnenes hverdag. Vi søger en proaktiv og selvkørende person med gode samarbejdsevner. Arbejdstiden er fuldtid mellem kl. 7 og 17. Institutionen ligger i Nuussuaq og er normeret til 54 børn.

Company Logo
Sommerferiejobs i Ammassalik Museum

Sommerferiejobs i Ammassalik Museum tilbyder studerende en mulighed for at få praktisk erfaring inden for deres uddannelsesretning. Jobbet indebærer registrering af genstande, alsidige arbejdsdage og interaktion med kollegaer og turister. Vi søger nysgerrige, engagerede og servicemindede personer, der kan kommunikere klart og respektfuldt.

Company Logo
Pedel

Vi søger en dygtig og engageret Pedel til hjemmehjælp/plejehjem i Tasiilaq. Stillingen er fuldtid, 40 timer pr. uge. Du vil arbejde 8-16, samt tilkald ved akutte opgaver uden for almindelig arbejdstid. Opgaver inkluderer drift og vedligeholdelse af plejehjemmet, affaldshåndtering, og madudbringning.

Company Logo
Konsulent til Politisk Sekretariat

Dygtig og engageret konsulent søges til Politisk Sekretariat i Paamiut. Stillingen indebærer betjening af bygdebestyrelser og lokaludvalg, mødeforberedelse, budgetopfølgning og sekretariatsopgaver. Vi søger en ansvarlig og samarbejdsvillig person med kontoruddannelse, der kan bevare roen i pressede situationer. Tiltrædelse afhænger af tilgængelighed af personalebolig.

Company Logo

Vis flere...

Jobtitel

Behandlingsrådgiver med soucheffunktion

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

20. mar. 2026

Kategori

Social og sundhed /
Socialrådgivning

Ledige stillinger i samme kategori

Studentermedhjælper til rettighedsarbejde på handicapområdet

Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq i Sisimiut søger en studentermedhjælper til at udvikle og præge handicapområdet med afsæt i FN’s handicapkonvent...

Læs mere

Sagsbehandler Qaanaaq

Stillingen er placeret i familieafdelingen i Qaanaaq og er sagsbehandler for førtids og alderspensionister vedrørende sociale forhold. Opgaverne inklu...

Læs mere

Sagsbehandler til Børn og Ungeafdelingen

Kommune Qeqertalik søger en sagsbehandler til Børne- og Ungeafdelingen i Aasiaat. Arbejdsopgaver inkluderer behandling af sager vedrørende børn og ung...

Læs mere

Socialrådgiver til Børn, Unge og Familie

Kommune Qeqertalik søger en socialrådgiver til Socialforvaltningens afdeling for Børn, Unge og Familier i Qasigiannguit. Du vil arbejde tæt sammen med...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...