Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Teamleder til afdelingen for job- og vejledning i Majoriaq Nuuk. Stillingen indebærer ansvar for vejledning til arbejdsmarkedet, arbejdsanvisning, ledighedsregistrering, og faglig opkvalificering af ledige. Du vil motivere unge og voksne til at blive parate til job eller uddannelse.
SØG DENNE STILLING Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Teamleder til afdelingen for job- og vejledning i Majoriaq Nuuk med ansvar for vejledning til arbejdsmarked som er i rivende udvikling i henhold til gældende retningslinjer således, at den nye teamleder kan deltage i fortsættelsen af den igangværende udvikling. Tiltrædelse ønskes at ske 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er placeret under Kommuneqarfik Sermersooq’s forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked, hvor Centerleder for Majoriaq Nuuk er nærmeste overordnede.
Opgaverne i afdelingen for job- og vejledning i Majoriaq består primært af arbejdsanvisning, ledighedsregistrering, faglig opkvalificering af ledige, aktivering af ledige, opsøgende vejledning af unge, virksomhedskontakt, ansøgninger om ansættelse af udefra kommende arbejdskraft, ansøgninger om mobilitetsydelse, ansøgninger om jobsøgningsydelse, afklaringsforløb for ledige, revalidering og fleksjob, arbejdsevnevurdering af førtidspensionister og førtidspensionsansøgere og dertil vejlednings- og motivationsforløb.
Alle medarbejdere i Majoriaq arbejder ud fra værdigrundlagene, hvorfor alle ansøgere til stillingen forventes at ville følge værdierne, som er:
·Faglighed – at mestre faget på rette niveau
·Samfundssyn – at have forståelse for lokalsamfundet i opgaveløsningen
·Udførelse – at komme godt i mål med kerneopgaven
·Helhedsforståelse – at se Majoriaq som helhed
·Strategi – at sætte retning og rammer for Majoriaq
·Kommunikation – at indgå i dialog indadtil og udadtil
·Udvikling – at styrke mennesker, processer og organisation
·Vejledning – at arbejde professionelt med kerneopgaven.
Du kommer til at arbejde som teamleder i Majoriaq, hvor din opgave er at motivere unge og voksne til at blive parate til at starte på job eller uddannelse.
Stillingens indhold:
·Sikre at forretningsgange og sagsbehandling tilrettelægges og følges
·Sikre løbende indberetninger til udarbejdelse af statistik
·At sikre udvikling af medarbejderne og sparring
·Medvirke til kompetenceudvikling af medarbejderne
·Medvirke til samarbejdet med øvrige ledere i Majoriaq Nuuk
·Medvirke til samarbejdet med arbejdsmarkedets parter samt uddannelsesinstitutioner
·At samarbejde med de øvrige forvaltninger i kommunen
·At bistå med udarbejdelse af sags oplæg til det politiske udvalg
·At deltage i løsningen af forskellige ad hoc-opgaver.
Forventninger:
·Du har uddannelse indenfor det sociale fagområde
·Du har ledelseserfaring
·Du har kendskab til lovgivningen indenfor social-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet
·Du har kendskab til arbejdet med budget og regnskab
·Du er resultatorienteret og gennemslagskraftig
·Du bevarer overblikket i alle situationer og håndterer konflikter
·Du har gode organisatoriske evner
·Du er igangsætter og inspirator
·Du møder mennesker i øjenhøjde med respekt og har en anerkendende ledelsesstil
·Du kan deltage i afdækning af ønsker og behov på arbejdsmarkedet
Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet. Der vil være mulighed for at tage en lederuddannelse.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:
Fagchef Bea Mølgaard Lennert, tlf. +299 36 81 35 eller e-mail: bmle@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 449-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
Kontaktoplysninger
Majoriaq Nuuk
Email: Bmle@sermersooq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.
Jobtitel
Teamleder til Job- og Vejledning i Majoriaq Nuuk
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
17. maj. 2026
Kontaktperson
Bea Mølgaard Lennert
Bmle@sermersooq.gl
+299 36 81 35
Kategori
Ledelse og personale /
Ledelse
Ledige stillinger i samme kategori
Souschef til Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium
Vi søger en driftsstærk og engageret souschef til Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium. Du vil spille en central rolle i ledelsen af...
Souschef for Børn- og Familieområdet
Qeqqata Kommunia søger en engageret og strategisk stærk souschef til Børne- og Familieområdet. Du vil være en central aktør i udviklingen af velfærdso...
Afdelingsleder
Kommuneqarfik Sermersooq forvaltning for Børn og familie Paamiut søger en dygtig afdelingsleder. Er du socialrådgiver med ledererfaring, og brænder du...
Teamleder til Job- og Vejledning i Majoriaq Nuuk
Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret Teamleder til Majoriaq Nuuk. Ansvar for vejledning til arbejdsmarkedet i udvikling. Opgaver inkluderer arb...