Vi søger en deltidsmedarbejder til Ekspeditionskontoret i Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning. Du vil arbejde med vedligeholdelse og forbedring af digitale løsninger, herunder hjemmesider og ansøgningsportaler. Stillingen kræver struktur, sans for detaljer og gode kommunikationsevner. Erfaring med CMS-systemer er en fordel.
IT-konsulent eller studentermedhjælper (deltid) til Ekspeditionskontoret i Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning Ansøgningsfrist: 8. juli 2026
Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 29 og 30
Tiltrædelsesdato: Efter aftale
Arbejdssted: Nuuk
Er du god til at skabe struktur i digital information og gøre det nemt for andre at finde det, de har brug for?
Vi søger en deltidsmedarbejder, der motiveres af at arbejde med hjemmeside, struktur, indhold og brugervenlighed – og som trives med at få de digitale løsninger til at fungere i praksis. Hos os bliver din rolle vigtig for, at ekspeditionsansøgere kan finde korrekt information, og at vores digitale arbejdsgange fungerer overskueligt og effektivt.
Om stillingen
Ekspeditionskontoret under Departementet for Natur, Miljø, Energi og Forskning administrerer ansøgninger om ekspeditioner og færdsel i afsidesliggende områder i Grønland. Det omfatter blandt andet krydsning af Indlandsisen og andre turistaktiviteter, krydstogter i Nationalparken i Nord- og Østgrønland og forskningsaktiviteter.
Vi oplever stigende aktivitet og behov for tydelig information og velfungerende digitale løsninger. Derfor søger en medarbejder, som kan understøtte arbejdet med vores hjemmeside og ansøgningsportal.
Stillingen handler primært om vedligeholdelse, strukturering og forbedring af eksisterende digitale løsninger, ikke om programmering eller udvikling fra bunden.
Du bliver en del af den daglige drift, hvor du er med til at sikre, at information er opdateret, overskuelig og brugbar for både nationale og internationale ansøgere.
Stillingen er på ca. 10 timer om ugen.
Dine opgaver
-
Du vil arbejde med IT-relaterede, administrative og kommunikative opgaver, herunder: opdatere og vedligeholde Ekspeditionskontorets hjemmeside https://expeditionsgreenland.gl/
-
strukturere sider, indhold og vejledninger, så de er lette at finde og forstå
-
sikre, at links, dokumenter og formularer fungerer korrekt
-
forbedre brugervenligheden og overblikket for ansøgere
-
bistå med praktiske opgaver i ansøgningsportalen
-
teste brugerflow og identificere fejl eller uklarheder
-
opsætte, korrekturlæse og kvalitetssikre webindhold
-
organisere digitale filer, skabeloner og vejledninger
-
bidrage til løbende forbedringer af digitale arbejdsgange
-
løse ad hoc-opgaver inden for hjemmeside, IT og digital administration
-
Vi søger dig, der arbejder struktureret og har sans for detaljer
-
kan gøre kompleks information mere overskuelig og brugervenlig
-
er fortrolig med hjemmesider samt digitale systemer og dokumenter
-
kan arbejde selvstændigt og følge opgaver til dørs
-
er nysgerrig, løsningsorienteret og ikke bange for at spørge
-
kommunikerer klar og præcist, både mundtligt og skriftligt
Sprogkrav: Grønlandsk, dansk og gode engelskkundskaber.
Erfaring med CMS-systemer, hjemmesider, ansøgningsportaler eller digital administration er en fordel, men ikke et krav.
Hvem kan søge?
-
Stillingen er relevant for flere typer ansøgere: studerende inden for IT, kommunikation, administration eller lignende
-
personer, der ønsker at supplere anden indkomst
-
medarbejdere sidst i arbejdslivet, som ønsker at arbejde færre timer
-
dig, der har erfaring med hjemmesider eller digital administration og ønsker en deltidsrolle
Det vigtigste er, at du er grundig, stabil og motiveres af at arbejde med struktur, indhold og brugervenlige digitale løsninger.
-
Vi tilbyder: en deltidsstilling på ca. 10 timer om ugen
-
fleksible arbejdstider efter aftale
-
oplæring i hjemmeside, ansøgningsportal og arbejdsgange
-
mulighed for at arbejde med konkrete digitale opgaver i en myndighed
-
en vigtig rolle i at forbedre brugervenlighed og information
-
et engageret team med høj faglighed og uformel omgangstone
-
en arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og ansvar.
Om os
Naturafdelingen er en del af Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning. I departementet er vi ca. 40 medarbejdere fordelt på flere fagområder og arbejder med centrale opgaver for Grønland.
Hos os er stemning præget af høj faglighed, samarbejde og en uformel tone, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingschef Mettelise Fritz Hansen på tlf. +299 34 52 57 eller e-mail: mtha@nanoq.gl.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår. For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Email: Mtha@nanoq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Styrelseschef i Socialstyrelsen
Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling søger en strategisk ledelsesprofil til at lede Socialstyrelsen. Du skal udvikle og forankre sociale og forebyggende indsatser i tæt dialog med ansatte og samarbejdspartnere. Du skal have stærke analytiske og strategiske evner samt erfaring med ledelse og beslutningstagning i en politisk styret organisation.
Afgiftsrevisor
Skattestyrelsen søger en afgiftsrevisor til kontrol af afgifter i Nuuk. Stillingen indebærer kontrol af afgiftspligtige aktiviteter, økonomisk kriminalitet og hvidvask. Du vil arbejde med data og regnskaber, og der kan være rejseaktivitet i Grønland. Kvalifikationer inden for told- og afgiftsret eller regnskab er en fordel.
Kontorchef til Tolkekontoret i Selvstyret
Tolkekontoret i Selvstyret søger en ny kontorchef til at lede den centrale tolkeenhed. Du vil have ansvar for den daglige ledelse af 12 tolke, koordinering og kvalitetssikring af opgaver, samt udvikling af kontorets strategiske retning. Erfaring med oversættelse og simultantolkning mellem grønlandsk og dansk er påkrævet.
Studievejleder
Genopslag Studievejleder til Greenland Business School, Niuernermik ilinniarfik. Arbejd tæt med studerende, undervisere og ledelse om trivsel, vejledning og gennemførsel. Du bliver en central del af arbejdet med trivsel, tilknytning og gennemførsel. Arbejdet spænder fra vejledningssamtaler og støtte i hverdagen til koordinering og administrative opgaver.
Praktik- og kvalitetskoordinator
Greenland Business School søger en praktik- og kvalitetskoordinator til at arbejde med praktikkoordinationsopgaver, praktikpladsgodkendelse og kvalitetssikring. Du vil udvikle og implementere et kvalitetssystem baseret på internationale standarder og yde ledelsesstøtte i faglige forhold. Stillingen kræver selvstændighed, løsningsorientering og evne til at overholde tidsfrister.
Vis flere...
Jobtitel
IT-konsulent eller studentermedhjælper (deltid)
Ansættelsesform
Deltid
Ansøgningsfrist
8. jul. 2026
Kontaktperson
Mettelise Fritz Hansen
Mtha@nanoq.gl
+299 34 52 57
Kategori
Informationsteknologi /
IT-vedligeholdelse og support
Ledige stillinger i samme kategori
IT-konsulent eller studentermedhjælper
Vi søger en deltidsmedarbejder til Ekspeditionskontoret i Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning. Du vil arbejde med vedligeholdelse og f...