Opmærksomhed nødvendig
pages.job.expired_info
Grønlands Forskningsråd søger en AC-fuldmægtig/sekretær til sekretariatet under Forskningsforvaltningen ved Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning med tiltrædelse pr. 1. juli eller snarest muligt. Stillingen byder på en spændende og udfordrende hverdag i en organisation, hvor faglig dybde, samarbejde og samfundsrelevans er i fokus.
AC-fuldmægtig/sekretær til Grønlands Forskningsråd (Genopslag) Grønlands Forskningsråd søger en AC-fuldmægtig/sekretær til sekretariatet under Forskningsforvaltningen ved Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning med tiltrædelse pr. 1. juli eller snarest muligt.
Stillingen som AC-fuldmægtig/sekretær byder på en spændende og udfordrende hverdag i en organisation, hvor faglig dybde, samarbejde og samfundsrelevans er i fokus. Du vil få en central rolle i at understøtte rådets arbejde og sikre fremdrift på vigtige strategiske områder.
Om stillingen
Grønlands Forskningsråd er et nationalt og uafhængigt forvaltningsorgan, hvis formål er at fremme og styrke udviklingen af grønlandsk forskning til gavn for samfundet. Dette gør rådet via to kernefunktioner: udmøntning af forskningsmidler og rådgivning af beslutningstagere og interessenter i forskningsfaglige og forskningspolitiske spørgsmål. Rådet skal desuden medvirke til at fremme grønlandsk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, styrke forskningsformidling og understøtte forskning til gavn for samfundet
Sekretæren skal bistå rådets arbejde ifølge den gældende lovgivning og arbejde for at realisere de visioner og målsætninger, som rådet og dets formandskab formulerer i koordination med Naalakkersuisut via det pågældende ressortdepartement.
Sekretæren vil organisatorisk blive ansat under Forskningsforvaltningen i Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning. Sekretæren refererer til rådets formand.
Vi forventer, at du har en relevant faglig uddannelse med minimum en bachelorgrad. For særligt kvalificerede kandidater med relevant erfaring vil vi kunne vurdere en ansættelse som specialkonsulent.
Arbejdsopgaver
-
Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå af: Forberedelse af sager til rådets møder, og opfølgning på beslutninger i rådet.
-
Planlægning og gennemførelse af opslag af forskningsmidler, herunder ansøgningsbehandling og rådgivning af ansøgere til rådets midler
-
Referatskrivning ved rådets møder.
-
Bidrage til udvikling af rådets forskningspolitiske og forskningsfaglige rådgivning, herunder f.eks. høringssvar og forskningspolitiske dokumenter
-
Udarbejde budget til landskassen samt regnskab til godkendelse
-
Kommunikationsarbejde Udarbejde årsrapport, pressemeddelelser og andet kommunikationsmateriale
-
Vedligeholde rådets hjemmeside på tre sprog, samt sociale medier
-
Tilrettelæggelse for et godt samarbejde med Det pågældende resortdepartement
-
Internationale institutioner som finansierer forskning og forskningsinfrastruktur i Arktis og Norden
-
Forskningsmiljøerne
-
Øvrige samarbejdspartnere og interessenter
Det kan også blive aktuelt med andre opgaver indenfor rådets ansvarsområde.
-
Ved ansættelse vil der blive lagt vægt på Kompetence indenfor forskning og viden om forskningspolitiske spørgsmål
-
Kendskab til forskningssystemet og forskningspolitik i Grønland og gerne det bredere arktiske og nordiske forskningslandskab
-
Kompetence indenfor forskningsfinansiering og -administration generelt
-
Kompetence indenfor internationalt forskningssamarbejde
-
Gode formuleringsevner mundtligt og skriftligt, herunder på grønlandsk, dansk og engelsk
-
I tillæg er det ønskeligt at kandidaten har Evne til at kunne arbejde selvstændigt, målrettet, struktureret og omhyggeligt i både et internationalt og lokalt miljø, hvor tempoet til tider kan være højt
-
Gode samarbejdsevner og god rolle- og procesforståelse
Den ansatte forventes at kunne arbejde bredt og tværfagligt, herunder uden for eget fagområde. Endvidere skal den, der ansættes, kunne se Grønlands Forskningsråds aktiviteter i en forskningspolitisk sammenhæng og rådgive om rådets videre udvikling.
-
Vi tilbyder dig En udfordrende stilling i et kompetent fagmiljø med gode muligheder for faglig udvikling
-
Stort ansvar og tilsvarende muligheder for at gøre en positiv forskel
-
En selvstændig position indenfor et fagområde i hastig udvikling
-
Et arbejdsområde med stort nationalt og globalt fokus
Stillingen indebærer en vis rejseaktivitet.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til kontorchef Kunuk Holm, telefon +299 345127, e-mail: khol@nanoq.gl
Deadline for indsendelse af ansøgning er den 25. maj 2025.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Email: Khol@nanoq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Kommunikationskonsulent
Arctic Hub søger en kommunikationskonsulent med erfaring inden for strategisk kommunikation, presse og SoMe. Du vil være ansvarlig for formidlingsopgaver, pressehåndtering, hjemmeside- og sociale medier ved et knudepunkt for arktisk forskning i Nuuk.
Souschef
Souschef søges til døgntilbuddet Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq. Ansvarlig for pædagogisk arbejde, ledelseserfaring og samarbejde med personale. Uddannet pædagog med interesse i multihandicappede børn/voksne.
Kontorchef for aeronautiskkontor i Infrastrukturafdelingen
Grønlands infrastruktur er i rivende udvikling, og vi søger en kontorchef med god samfundsøkonomisk indsigt og indgående kendskab til makroøkonomiske principper og politiske beslutningsprocesser.
Ledende Kollegieinspektør
Ledende kollegieinspektør søges til Campus Kujalleq til at lede kollegieafdelingen i en organisation i udvikling. Stillingen kræver samarbejde med ledelsen og evne til at varetage fortrolige opgaver. Ansøgere skal have relevant uddannelse, ledelseserfaring og kendskab til ejendomsvedligeholdelse og pædagogik.
Køkkenmedhjælper til KTI Sisimiut
KTI Sisimiut søger en køkkenmedhjælper til at tilberede mad til studerende og ansatte samt deltage i diverse opgaver i kantinen. Stillingen kræver fokus på kvalitet, serviceorientering og mødestabilitet.
Vis flere...
Jobtitel
AC-fuldmægtig/sekretær til Grønlands Forskningsråd (Genopslag)
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
25. maj. 2025
Kontaktperson
Kunuk Holm
Khol@nanoq.gl
+299 345127
Kategori
Undervisning /
Forskning
Ledige stillinger i samme kategori
Seniorforsker til afdelingen for Pattedyr og Fugle i Grønlands Naturinstitut
Grønlands Naturinstitut søger en seniorforsker til afdeling for pattedyr og fugle med tiltrædelse d. 1. januar 2026 eller snarest derefter. Stillingen...
Akademisk medarbejder med forskningserfaring
Allorfik søger en akademisk medarbejder med forskningserfaring til en 1-årig stilling som forskningsmedarbejder indenfor evaluering. Du forventes at h...