Opmærksomhed nødvendig
pages.job.expired_info
Grønlands Statistik søger statistikmedarbejder til drift og udvikling af statistikker om det grønlandske samfund. Medarbejderne vil arbejde med behandling, analyse og præsentation af data gennem programmering i SAS, R, SQL og EXCEL.
Grønlands Statistik søger statistikmedarbejder Vi søger kollegaer til drift og udvikling af statistikker om det grønlandske samfund.
Næsten alle statistikker er baseret på administrative registre fra andre offentlige myndigheder. En stor del af arbejdsdagen for de nye medarbejdere består derfor i at behandle, analysere og præsentere data gennem programmering i SAS, R, SQL og gennem brug af EXCEL.
Medarbejderne i Grønlands Statistik er fælles om drift af www.stat.gl, som er den centrale hjemmeside for statistik om Grønland. Hjemmesiden er indgangen til Grønlands Statistik for alment interesserede borger og fagpersoner som journalister, politikere, studerende, embedsmænd og forskere. På hjemmesiden udgives der i 2024 mere end 450 statistikbanktabeller med over 100 tilhørende publikationer.
En udgivelsesplan fastsætter datoer for hvornår hjemmesiden skal opdateres med aktuelle informationer. Disse driftsopgaver fylder mest i hverdagen, men der er også opgaver med særlige analyser til kunder og service til forskere. Grønlands Statistik har desuden et ambitiøst program med planer for udvikling af nye statistikområder.
Vi er et lille team med kun 16 medarbejdere, hvor alle bidrager til både rutineopgaver og udviklingsopgaver. Det forventes, at du selv tager ansvar for din faglige udvikling. Der er ikke altid en kollega, der kan fortælle dig, hvordan vi plejer at gøre. Får du gode ideer er der til gengæld ofte kort fra ide til handling
Fælles arbejdsgange sikrer kvaliteten af vores udgivelser. Særligt det første år af ansættelsen kræves en betydelig indsats for at lære de nødvendige arbejdsgange. Alle statistikmedarbejdere har et eller flere statistikområder, hvor de opbygger en særlig kompetence. Fordelingen af statistikområder aftales efter interesse og kvalifikationer.
Vi vægter den gode stemning på kontoret højt og støtter hinanden ved behov. Du vil derfor blive en del af et kontor, hvor samhørighed iblandt kollegaer er prioriteret og værdsat.
Formelle kvalifikationer
Vi efterspørger kompetencer indenfor databehandling og statistik, som kan dokumenteres fra enten studie eller tidligere jobs.
Det er desuden en fordel, at du:
-
Har en videregående uddannelse
-
Har relevant joberfaring
-
Har kendskab til og gerne erfaring med regnskaber eller nationaløkonomi.
-
Har et godt kendskab til og indsigt i det grønlandske samfund samt det grønlandske sprog
Om Grønlands Statistik
Grønlands Statistik er den centrale myndighed for grønlandsk statistik, hvis primære formål er, at sikre et solidt datamæssigt grundlag for politiske og administrative beslutninger og analyser samt for samfundsvidenskabelig forskning.
Det overordnede ansvar for Grønlands Statistik varetages af en bestyrelse.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte statistikchef Anders Blaabjerg på telefon 34 57 81 eller på e-mail: abla@stat.gl.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 20. august 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For ansøgere med en kandidatuddannelse og flere års relevant joberfaring, er der mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent.
Arbejdstiden er 40 timer om ugen.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Email: Abla@stat.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Kommunikationskonsulent
Arctic Hub søger en kommunikationskonsulent med erfaring inden for strategisk kommunikation, presse og SoMe. Du vil være ansvarlig for formidlingsopgaver, pressehåndtering, hjemmeside- og sociale medier ved et knudepunkt for arktisk forskning i Nuuk.
Souschef
Souschef søges til døgntilbuddet Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq. Ansvarlig for pædagogisk arbejde, ledelseserfaring og samarbejde med personale. Uddannet pædagog med interesse i multihandicappede børn/voksne.
Kontorchef for aeronautiskkontor i Infrastrukturafdelingen
Grønlands infrastruktur er i rivende udvikling, og vi søger en kontorchef med god samfundsøkonomisk indsigt og indgående kendskab til makroøkonomiske principper og politiske beslutningsprocesser.
Ledende Kollegieinspektør
Ledende kollegieinspektør søges til Campus Kujalleq til at lede kollegieafdelingen i en organisation i udvikling. Stillingen kræver samarbejde med ledelsen og evne til at varetage fortrolige opgaver. Ansøgere skal have relevant uddannelse, ledelseserfaring og kendskab til ejendomsvedligeholdelse og pædagogik.
Køkkenmedhjælper til KTI Sisimiut
KTI Sisimiut søger en køkkenmedhjælper til at tilberede mad til studerende og ansatte samt deltage i diverse opgaver i kantinen. Stillingen kræver fokus på kvalitet, serviceorientering og mødestabilitet.
Vis flere...
Jobtitel
Statistikmedarbejder
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
20. aug. 2024
Kontaktperson
Anders Blaabjerg
Abla@stat.gl
+299 34 57 81
Kategori
Øvrige stillinger /
Øvrige
Ledige stillinger i samme kategori
Unsolicited Applications
Ansøgninger modtages løbende for uopfordrede ansøgninger. Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning til os, selvom der i øjeblikket ikke er nogen le...