Intern Revision søger en konsulent til at styrke revisionen af Grønlands Selvstyre. Du vil arbejde med revision, rådgivning og udvikling af interne arbejdsprocesser. Vi søger en kandidat med relevant uddannelse og erfaring, der kan arbejde selvstændigt og i teams. Ansøgningsfrist er 13. juli 2026.
SØG DENNE STILLING Har du erfaring med revision, flair for skriftlig formidling og lyst til at blive en del af et lille, engageret team? Så er du måske vores nye kollega i Intern Revision.
Intern Revision er, i samarbejde med ekstern revision, ansvarlig for revisionen af Grønlands Selvstyre. Vi arbejder tæt sammen, har en uformel omgangstone og lægger vægt på faglighed, kvalitet og ansvarlighed.
Om stillingen
Som konsulent i Intern Revision får du en central rolle i arbejdet med revision, rådgivning og udvikling af vores interne arbejdsprocesser. Du kommer til at arbejde både selvstændigt og i teams, og dine opgaver vil blandt andet omfatte:
-
Revision af Grønlands Selvstyres enheder
-
Udarbejdelse af revisionsrapporter
-
Godkendelse af regnskabsinstrukser, herunder inventarlister mv.
-
Rådgivning af enheder i Grønlands Selvstyre
-
Videreudvikling af arbejdsprocesser for revision og rapportering i samarbejde med revisionschefen med fokus på internationale revisionsstandarder
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
-
Har en relevant faglig uddannelse, gerne cand.merc.aud.
-
Har mindst fire års erfaring med revision
-
Har erfaring med regelsæt inden for revision
-
Er god til at formulere dig klart og præcist på skrift
Vi lægger vægt på, at du:
-
Trives med at arbejde i teams
-
Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
-
Har fokus på ansvarlighed, kvalitet og høj faglig standard
-
Er positiv, imødekommende og samarbejdsorienteret
-
Har kendskab til grønlandske samfundsforhold
-
Gerne er dobbeltsproget
Om os
Intern Revision er organisatorisk placeret i Økonomi- og Personalestyrelsen under Finansdepartement og refererer til styrelseschefen.
I afdelingen har vi en uformel tone, og udover at vi arbejder selvstændigt, arbejder vi meget i teams.
Yderligere informationer
Hvis du ønsker yderligere informationer til stillingen, er du velkommen til at kontakte Revisionschef Lea Serwin på telefon +299 34 64 39 eller mailadresse lese@nanoq.gl
Tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter nærmere aftale. Ansøgningsfristen er den 13. juli 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 29 eller efter nærmere aftale.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Grønlands selvstyre
Email: Lese@nanoq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Jurist til udvikling af boliglovgivning og politisk betjening – med personalebolig
Vil du arbejde med lovgivning og politisk betjening tæt på den politiske beslutningsproces på et område med stor betydning for borgernes hverdag og samfundets udvikling? Som jurist i Bolig- og Ejendomsområdet bliver du en del af arbejdet med at udvikle og forvalte rammerne for boligområdet i Grønland.
HR Udviklingspartner
Vi søger 1-2 HR Udviklingspartnere til at styrke ledelse og arbejdsliv i Grønlands Selvstyre. Du vil arbejde med ledelsessparring, trivsel og arbejdsmiljø, samt udvikling af HR-indsatser. Vi leder efter dig med erfaring i ledelsessparring og organisationsudvikling.
Jobtitel
Intern Revision søger en konsulent - Vil du være med til at...
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
13. jul. 2026
Kontaktperson
Lea Serwin
Lese@nanoq.gl
+299 34 64 39
Kategori
Kontor og økonomi /
Økonomi og regnskab
Ledige stillinger i samme kategori
Konsulent inden for økonomi og HR
Pinngortitaleriffik søger 1 til 2 konsulenter inden for økonomi og HR med alsidig erfaring. Stillingerne indeholder varierende arbejdsopgaver, hvor ma...
Økonomisk Konsulent, AC-Fuldmægtig eller Specialkonsulent
Grønlands Selvstyre søger en økonomisk konsulent til Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke. Du vil bidrage til samfundets udvikling ved...
Økonomisk Konsulent, AC-Fuldmægtig eller Specialkonsulent
I denne rolle bidrager du aktivt til samfundets udvikling ved at styrke de enkelte uddannelses-, kulturelle- og kirkelige institutioner gennem målrett...
Erfaren konsulent til Økonomi og Indkøb
Sundhedsvæsenet i Grønland søger dygtige økonomikonsulenter til specialiserede opgaver inden for økonomistyring, budgetplanlægning, strategisk indkøb...