Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ved Ilisimatusarfik søger en adjunkt eller studieadjunkt. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026. Afdelingen er et forsknings- og læringsmiljø med fokus på Grønland og arktiske kulturer. Undervisningssprogene er grønlandsk, dansk og engelsk. Ansøgningsfrist er 3. marts.
Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet søger en adjunkt eller studieadjunkt.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026 eller efter nærmere aftale.
Arbejdstiden er 40 timer om ugen.
Afdelingen for Kultur- og Samfundshistorie er et sprogligt og kulturelt mangfoldigt forsknings- og læringsmiljø med 92 aktive studerende, to ph.d.-studerende, tre fuldtidsansatte adjunkter og en lektor samt et antal gæsteunderviserer og en adjungeret lektor. Afdelingen udbyder en tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse, der integrerer historiske, antropologiske, generelle kultur- og samfundsvidenskabelige og arkæologiske perspektiver. Vi lægger særlig vægt på uddannelse og forskning med fokus på Grønland og de øvrige arktiske kultur samt deres historiske og samfundsmæssige udvikling over tid.
Undervisningssprogene er grønlandsk, dansk og engelsk.
Under Institut for Kultur, Sprog og Historie hører afdeling for Kultur- og Samfundshistorie, som også omfatter:
-
Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier
-
Afdeling for Teologi
-
Afdeling for Oversættelse og Tolkning
Vi forventer, at du har:
-
Relevant universitetsuddannelse indenfor antropologi eller kulturhistorie på kandidatniveau.
-
Forsknings-, undervisnings-, og formidlingsmæssige kvalifikationer svarende til adjunktniveau.
-
Erfaring med undervisning og/eller formidling af viden inden for arktiske samfund og oprindelige folks historie, kultur og levevilkår, herunder specifikt i relation til Grønland.
-
Erfaring fra feltarbejde og/eller tværfaglige forskningssamarbejder med fokus på Inuit kultur og sprogkundskaber i grønlandsk på modersmålsniveau, samt dansk og engelsk på højt niveau
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i:
-
Undervisning på bachelor- og eller kandidatniveau i fag som bl.a. Inuitkulturer, antropologisk metode, antropologisk analyse og teori samt valgfag på bachelorniveau.
-
Vejledning og eksamination af studerende på bachelorniveau.
-
Deltagelse i planlægning og gennemførelse af faglige og sociale arrangementer ved afdelingen
-
Vidensformidling indenfor afdelingens fagområder
-
Deltagelse i det administrative og kollegiale samarbejde
Ansøgningen skal ud over selve ansøgningsbrevet indeholde følgende:
Bilag 1: Curriculum Vitae.
Bilag 2: Dokumentation for eksaminer.
Bilag 3: Kontaktoplysninger på tre personer hvorfra, der kan hentes reference.
Bilag 4: Fuldstændig og nummereret publikationsliste. Medsendte værker (jfr. Bilag 8) markeres med * i publikationslisten.
Bilag 5: Kort beskrivelse af hidtidig forskning samt en skitse til mulige fremtidig(e) forskningsprojekt(er).
Bilag 6: Dokumentation for undervisningskvalifikationer (kursusplaner, tilrettelæggelse af undervisning, undervisningsmateriale samt eventuelt portefølje og pædagogikum).
Bilag 7: Dokumentation for forskningsformidling.
Bilag 8: Ansøgeren kan udvælge op til tre publikationer som særligt relevante for bedømmelsen.
Vi tilbyder en stilling med spændende udviklingsmuligheder:
-
Universitetspædagogikum
-
Et inspirerende arbejdsmiljø
-
Stor indflydelse på egne arbejdsopgaver
-
Faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder
Du kan læse mere om Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie på www.uni.gl
Ansættelsesprocedure
Ansættelsesperioden på studieadjunkt-niveau er 6 år med mulighed for 2 års forlængelse. Herefter kan den ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgå til en fast stilling som studielektor.
Ansøgninger til studieadjunkt vil blive behandlet i et ansættelsesudvalg.
Ansættelsesperioden på adjunkt-niveau sker normalt for en periode på 4 år med mulighed for 2 års forlængelse. Herefter kan den ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgå til en fast stilling som lektor.
Bedømmelse og ansættelsesprocedure for adjunkt
Bedømmelse af ansøgerne sker ved et sagkyndigt bedømmelsesudvalg efter gældende regler. Ansøgerne vil efter ansøgningsfristens udløb blive orienteret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget. Udvalget behandler de indkomne ansøgninger og afgiver indstilling til institutleder.
Om Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 13 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.
Ilisimatusarfik består af 4 institutter:
-
Institut for Læring
-
Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik
-
Institut for Kultur, Sprog & Historie
-
Institut for Sundhed & Natur
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning
Kontaktoplysninger
Ilisimatusarfik
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Adjunkt eller lektor med afdelingslederfunktion
Afdeling for Sygepleje ved Ilisimatusarfik søger en adjunkt eller lektor inden for sygepleje- eller sundhedsvidenskab med afdelingslederfunktion. Stillingen er tidsbegrænset i 3 år med mulighed for forlængelse. Du vil have ansvar for både faglig ledelsesmæssige opgaver og konkrete undervisningsopgaver på bacheloruddannelsen og efteruddannelserne.
Professionsfaglærer
Vi søger en professionsfaglærer til undervisningsopgaver ved Afdeling for Teologi ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Stillingen ønskes besat pr 1. august 2026 eller efter aftale. Arbejdsopgaverne inkluderer undervisning, vejledning og eksamination af bachelorstuderende samt bidrag til udvikling af uddannelser. Kendskab til grønlandsk kultur og sprog er en fordel.
Ph.d.-studerende
Ph.d.-stilling til projektet 'Greenland's Alliance Dilemma Amidst Great Power Struggles'. Projektet undersøger Grønlands økonomiske ambitioner og sikkerhedsbehov i lyset af stormagtskonkurrence i Arktis. Kandidaten skal bo i Nuuk og deltage i forskningsudveksling i udlandet. Vi søger en ph.d.-studerende med viden om Grønland og udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Ledige stillinger i samme kategori
Postdoc med erfaring i dronebaseret overvågning af havfugle
Grønlands Naturinstitut søger en postdoc til en tidsbegrænset stilling i Afdeling for Pattedyr og Fugle. Stillingen kræver erfaring med dronebaseret o...
Researcher/Senior Researcher in Benthic Ecology
Greenland Climate Research Centre søger en forsker/seniorforsker inden for marin bentisk økologi. Kandidaten vil lede det nationale overvågningsprogra...
Forsker i terrestrisk økologi
Grønlands Naturinstitut søger en forsker til afdeling for pattedyr og fugle. Stillingen fokuserer på datahåndtering, logistik i feltarbejde, og formid...
Postdoc forsker i remote sensing, Computer Vision og dronebaseret havpattedyrmonitorering
Grønlands Naturinstitut søger en postdoc forsker til at udvikle og teste nye monitoreringsmetoder til havpattedyr omkring Grønland. Fokus er på UAV-ba...