HireMe
Kommuneqarfik Sermersooq

Teknisk Leder til Atuarfik Inussuk

Kommuneqarfik Sermersooq

Slået op for 1 time siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 30 sep. 2026 Frist: 20 okt. 2026

Vi søger en Teknisk Leder til Atuarfik Inussuk, der skal sikre drift, sikkerhed og trivsel i en moderne skolebygning. Stillingen indebærer ansvar for bygningens drift, tekniske installationer og brandsikkerhed, samt samarbejde med skolens ledelse og eksterne leverandører.

Teknisk Leder til Atuarfik Inussuk

Vil du være med til at sikre drift, sikkerhed og trivsel i en af Grønlands mest moderne skolebygninger?


Vi søger en engageret og teknisk stærk Teknisk Leder til vores nye skole. Du bliver en nøgleperson med ansvar for den daglige drift af bygningen, de tekniske installationer og skolens brandsikkerhed. Stillingen er særligt vigtig, da du samtidig bliver udpeget som bygningens driftsansvarlige i henhold til gældende krav for brandtekniske installationer og drift af komplekse bygninger.


Om stillingen:

Som Teknisk Leder får du ansvaret for at sikre, at skolens bygninger, tekniske anlæg og sikkerhedssystemer fungerer optimalt. Du bliver bindeled mellem skolens ledelse, medarbejdere, myndigheder, serviceleverandører og håndværkere. Stillingen referer til Administrationschefen.

Du skal medvirke til at skabe trygge og velfungerende rammer for elever, medarbejdere og besøgende.


Dine primære ansvarsområder:

Drift og vedligeholdelse:

∙Sikre daglig drift og vedligeholdelse af skolens bygninger og tekniske installationer

∙Planlægge og koordinere serviceeftersyn og vedligeholdelsesopgaver

∙Føre tilsyn med eksterne håndværkere og serviceleverandører

∙Sikre dokumentation og registrering af drifts- og vedligeholdelsesopgaver

∙Håndtere fejlmeldinger og iværksætte nødvendige udbedringer


Brandsikkerhed og beredskab:

Som bygningens driftsansvarlige skal du blandt andet:

∙Sikre at skolens brandtekniske installationer, passive brandsikring og ABA-anlæg vedligeholdes i henhold til gældende DKV-plan

∙Føre logbøger og dokumentation for kontrol, inspektion og vedligeholdelse

∙Sikre at flugtveje altid er frie og anvendelige

∙Kontrollere branddøre, nød- og panikbelysning, brandslukningsmateriel og øvrige sikkerhedsinstallationer

∙Følge procedurer ved fejl, nedbrud eller frakobling af brandsikringssystemer

∙Sikre at brand- og evakueringsinstrukser samt øvrig lovpligtig skiltning er korrekt ophængt og opdateret

∙Varetage kontakten til myndigheder vedrørende ABA-anlæg og øvrige brandforhold


Instruktion og uddannelse

∙Sikre at medarbejdere, rengøringspersonale, kantinepersonale og øvrige faste brugere modtager nødvendig instruktion i brandsikkerhed og evakuering

∙Introducere nye medarbejdere til bygningens sikkerhedsforhold

∙Instruktere eksterne håndværkere og leverandører i relevante brandsikkerhedsmæssige forhold

∙Medvirke til planlægning og gennemførelse af evakueringsøvelser


Ledelse og koordinering

∙Udarbejde vagt- og stedfortræderordninger, så der altid er en ansvarlig person til rådighed

∙Sikre at kompetente personer kan tilkaldes ved driftsforstyrrelser og alarmer

∙Bidrage til udvikling af skolens drifts- og vedligeholdelsesstrategi

∙Indgå i tæt samarbejde med skolens ledelse om bygningens drift og udvikling


Vi forventer, at du:

∙Har en byggeteknisk, håndværksmæssig eller teknisk uddannelse

∙Har erfaring med drift og vedligeholdelse af større bygninger og tekniske installationer

∙Har kendskab til eller erfaring med ABA-anlæg, brandtekniske installationer, CTS-anlæg, ventilation og tekniske forsyningsanlæg

∙Kan arbejde struktureret med dokumentation og myndighedskrav

∙Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere med både medarbejdere, leverandører og myndigheder

∙Er ansvarsbevidst, serviceminded og løsningsorienteret


Det vil være en fordel, hvis du:

∙Har gennemført eller er villig til at gennemføre kursus i DBI Retningslinje 005 – Automatiske brandsikringsanlæg, drift og vedligeholdelse

∙Har erfaring fra skolebyggeri, offentlige bygninger eller lignende komplekse ejendomme

∙Har erfaring med digitale drifts- og vedligeholdelsessystemer


Vi tilbyder:

∙En nøglefunktion i en ny og moderne skole

∙En spændende og alsidig hverdag med stor grad af selvstændighed

∙Mulighed for faglig udvikling og relevante efteruddannelser

∙Et tæt samarbejde med skolens ledelse og øvrige medarbejdere

∙Mulighed for at præge udviklingen af skolens driftsorganisation fra starten


Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.


Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.


Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Administrationschef Arnajarak Nielsen Lyberth, tlf. +299 36 62 17 eller e-mail: ks93arni@sermersooq.gl


Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 988-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.




Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Kuussuaq 2, 3900 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Kommuneqarfik Sermersooq

Teknisk Leder til Atuarfik Inussuk

Kommuneqarfik Sermersooq · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job