HireMe
Avannaata Kommunia
Undervisning Ilulissat

Fagchef for skoleområde & MISI-Avannaa Ilulissat

Avannaata Kommunia

Slået op for 9 timer siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 12 aug. 2026 Frist: 25 sep. 2026

Avannaata Kommunia søger en fagchef til skoleområdet og MISI-Avannaa i Ilulissat. Stillingen indebærer ansvar for drift, faglig kvalitet og udvikling af skolerne, samt samarbejde med ledere og medarbejdere for at sikre strategiske mål og resultater for børn og unge.

Fagchef for skoleområde & MISI-Avannaa Ilulissat

Vær med til at skabe stærke skoler og sammenhængende støtte til børn og unge i Avannaata Kommunia

Vil du stå i spidsen for skoleområdet og MISI-Avannaa med ansvar for både stabil drift, faglig kvalitet og udvikling? Avannaata Kommunia søger en fagchef, der kan skabe retning, samle området og sikre, at strategier og beslutninger bliver omsat til mærkbare resultater for børn, unge og skoler.

En central lederrolle med reel indflydelse

Som fagchef for skoleområdet og MISI-Avannaa bliver du en central strategisk og faglig leder i Forvaltningen for Kultur, Skoler og Dagtilbud. Stillingen er placeret i Ilulissat. Du refererer direkte til direktør i forvaltningen og arbejder tæt sammen med skoleledere, medarbejdere og konsulenter samt kommunens politiske og administrative ledelse.

Området har stor politisk bevågenhed. Skolestrategien sætter retningen for den fortsatte udvikling, og politiske målsætninger skal omsættes til konkrete indsatser. Det kræver en fagchef, som kan bygge bro mellem politik, forvaltning og praksis og følge beslutningerne helt til dørs.

Stillingen kræver, at du både sikrer en stabil daglig drift og står i spidsen for den langsigtede udvikling. Du skal kunne prioritere, skabe følgeskab og holde fast i den fælles retning på tværs af kommunens byer og bygder.

Om skoleområdet og MISI-Avannaa

Avannaata Kommunia er geografisk stor, og skolerne arbejder under forskellige lokale vilkår. MISI-Avannaa er kommunens VSP/PPR-funktion og yder pædagogisk-psykologisk rådgivning, vejledning og tværfaglig støtte omkring børn og unge. Fagchefen skal se området som en helhed og samtidig forstå de lokale behov.

Du bliver nærmeste leder for skoleområdets konsulenter og medarbejderne i MISI-Avannaa. Du skal styrke skoleledelsernes pædagogiske, personalemæssige og administrative ledelse og sikre et tæt samarbejde mellem skoler, MISI-Avannaa, dagtilbud og andre relevante fagområder.

Dine vigtigste opgaver

• Sætte en tydelig faglig og strategisk retning for skoleområdet og MISI-Avannaa i tæt samarbejde med direktøren, skolelederne og områdets medarbejdere.

• Sikre en stabil og velfungerende drift, herunder opfølgning på økonomi, bemanding, undervisning, elevforhold, sagsgange og administrative opgaver.

• Lede arbejdet med skolestrategien og sikre, at politiske målsætninger og beslutninger omsættes til realistiske handlinger, tydeligt ansvar og løbende opfølgning.

• Understøtte skoleledelserne og sikre tydelig faglig ledelse og prioritering af opgaverne i MISI-Avannaa.

• Styrke det tværfaglige samarbejde mellem skolerne, MISI-Avannaa, dagtilbud og øvrige relevante samarbejdspartnere med fokus på tidlig og sammenhængende støtte.

• Varetage politisk betjening, herunder sagsfremstillinger, beslutningsoplæg, statusopfølgninger og faglige vurderinger.

• Sikre fagligt og pædagogisk tilsyn samt arbejde systematisk med kvalitet, data, dokumentation og evaluering på begge ansvarsområder.

• Sikre implementering og overholdelse af gældende lovgivning, aftaler og retningslinjer.

• Bidrage til rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere.

Din faglig profil

Vi forestiller os, at du:

• har en relevant uddannelsesbaggrund, eksempelvis som lærer, gerne suppleret med lederuddannelse eller anden relevant videreuddannelse

• har dokumenteret ledelseserfaring og solidt kendskab til folkeskoleområdet; erfaring med VSP/PPR, specialpædagogik eller tværfaglig rådgivning er en fordel

• har erfaring fra en politisk styret organisation eller forståelse for samspillet mellem politik og administration

• kan omsætte strategi og beslutninger til praksis og dokumenterbare resultater

• har erfaring med økonomistyring, planlægning, prioritering og opfølgning

• kommunikerer komplekse faglige problemstillinger klart og målrettet – mundtligt og skriftligt

Dine personlige kompetencer

Du er en leder, som:

• skaber retning, overblik og ro – også når der er mange samtidige opgaver

• er tydelig, tillidsskabende og god til at skabe følgeskab

• kan prioritere og træffe beslutninger med blik for både helheden og den daglige drift

• arbejder struktureret og følger aftaler og indsatser til dørs

• møder ledere, medarbejdere, politikere og samarbejdspartnere med respekt og faglig sikkerhed

Vi tilbyder

• en meningsfuld chefstilling med stor indflydelse på skoleområdet og MISI-Avannaa

• mulighed for at præge den faglige udvikling og omsætte højt prioriterede målsætninger til praksis

• et tæt samarbejde med engagerede ledere, medarbejdere, kolleger og den politiske ledelse

Løn og Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den relevante forhandlingsberettigede organisation.

Bolig og tiltrædelse
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum, husleje og forbrug efter de til enhver tid gældende regler. Hvis permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed ved tiltrædelsen, kan der for medarbejdere med ret hertil tilbydes midlertidig vakantbolig. Tiltrædelsesrejse og bohaveflytning ydes efter gældende regler.

Straffe- og børneattest
Stillingen er omfattet af reglerne om indhentelse af straffe- og børneattest. Ansættelsen kan først påbegyndes, når kommunen har modtaget tilfredsstillende attester. Børneattesten indhentes af kommunen med ansøgerens samtykke, mens ansøgeren selv indhenter straffeattesten hos politiet.

Tiltrædelse ønskes pr. 1. november 2026 – eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for Forvaltningen for Kultur, Skoler og Dagtilbud Anja Reimer på telefon +299 38 77 41 eller e-mail anja@avannaata.gl.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopier af relevante eksamenspapirer, CV samt udtalelser og referencer sendes gennem Avannaata Kommunias hjemmeside: Avannaata.gl/ledige-stilllinger

Ansøgningsfrist: 25. september 2026

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Noah Mølgårdip Aqq. 9, 3952 Ilulissat, GL

Klar til at ansøge?

Avannaata Kommunia

Fagchef for skoleområde & MISI-Avannaa Ilulissat

Avannaata Kommunia · Ilulissat

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job