Pedel og servicemedarbejder til Indsatsområdet Børn og Familie
Kommuneqarfik Sermersooq
Slået op for 4 timer siden
Kommuneqarfik Sermersooq søger en serviceminded pedel og servicemedarbejder til Børn og Familie. Stillingen indebærer drift og vedligeholdelse af bygninger og faciliteter, samt praktisk assistance. Vi tilbyder en alsidig stilling med ansvar og mulighed for at påvirke den daglige drift.
Pedel og servicemedarbejder til Indsatsområdet Børn og Familie
Har du hænderne skruet rigtigt på, trives du med alsidige opgaver, og motiveres du af at få hverdagen til at fungere for andre? Så søger Kommuneqarfik Sermersooq en engageret og serviceminded pedel og servicemedarbejder til Indsatsområdet Børn og Familie.
Du bliver en vigtig del af den daglige drift og skal være med til at sikre, at vores bygninger, udearealer, køretøjer og øvrige faciliteter fungerer optimalt, så medarbejdere, børn, unge og familier møder trygge og velfungerende rammer.
Om stillingen:
Som pedel og servicemedarbejder bliver du den centrale praktiske ressource på tværs af indsatsområdet. Du får en varieret hverdag med både planlagte og akutte opgaver, hvor du selvstændigt prioriterer og planlægger arbejdet i tæt dialog med områdets ledere.
Stillingen omfatter blandt andet:
∙Drift, tilsyn og vedligeholdelse af områdets bygninger og tekniske installationer
∙Løbende tilsyn med fyrrum, herunder forebyggelse af frost- og vandskader
∙Påfyldning af olietanke og øvrige driftsmæssige opgaver
∙Koordinering af skorstensfejning og kontakt til eksterne håndværkere og leverandører
∙Mindre håndværksmæssige reparationer og vedligeholdelsesopgaver
∙Ophængning af billeder, tavler, skabe og inventar
∙Samling, flytning, justering og reparation af møbler
∙Klargøring af lokaler til møder, kurser og arrangementer
∙Flytning af inventar og praktisk assistance ved interne rokeringer
∙Snerydning og glatførebekæmpelse ved områdets bygninger i vinterperioden
∙Mindre indkøb samt afhentning af materialer, reservedele og udstyr
∙Vedligeholdelse og klargøring af områdets tjenestebiler, herunder vask, mindre vedligeholdelse og praktisk koordinering
∙Medansvar for drift og vedligeholdelse af indsatsområdets hytter og både, herunder sæsonklargøring, løbende tilsyn samt kontrol efter brug og stormvejr
∙Andre praktiske serviceopgaver, der understøtter den daglige drift
Vi søger en medarbejder, som:
∙Er praktisk anlagt og har erfaring med pedel-, vicevært-, håndværks- eller serviceopgaver
∙Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
∙Har sans for orden, kvalitet og vedligeholdelse
∙Er serviceminded og trives med at hjælpe kolleger
∙Er fleksibel og kan håndtere både planlagte og akutte opgaver
∙Har kørekort (minimum kategori B)
∙Gerne har erfaring med mindre håndværksmæssige opgaver, VVS-, tømrer-, maler- eller lignende praktisk arbejde
∙Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
∙En alsidig og selvstændig stilling med stor frihed under ansvar.
∙En arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor samarbejde og hjælpsomhed vægtes højt.
∙En vigtig funktion, hvor dit arbejde har stor betydning for både medarbejdere og de borgere, vi hjælper.
∙Mulighed for at præge udviklingen af den praktiske drift på tværs af indsatsområdet.
Om arbejdspladsen:
Indsatsområdet Børn og Familie består af flere afdelinger med omkring 100 medarbejdere, som arbejder med forebyggelse, rådgivning, behandling, kriseindsatser og støtte til børn, unge og familier. Pedelfunktionen understøtter hele indsatsområdet og bidrager til, at vores fysiske rammer fungerer sikkert, effektivt og professionelt.
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:
Fagchef Maliina Junge Jørgensen, tlf. +299 36 80 53 eller e-mail: ks28maju@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 741-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 26. august 2026
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Nuuk, GL
Pedel og servicemedarbejder til Indsatsområdet Børn og Familie
Kommuneqarfik Sermersooq · Nuuk
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.