HireMe
Naalakkersuisut

Afdelingsleder til ekstern fondsfinansiering i Anlægsafdelingen

Naalakkersuisut

Slået op for 6 dage siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 30 jul. 2026 Frist: 17 aug. 2026

Vi søger en afdelingsleder til Anlægsafdelingen, der skal sikre ekstern finansiering til samfundsprojekter. Stillingen indebærer ansvar for fundraising, projektbeskrivelser og koordinering med fonde. Du vil spille en central rolle i udviklingen af Selvstyrets arbejde med fondsfinansiering.

Vil du være med til at sikre ekstern finansiering til vigtige samfundsprojekter? Trives du med ansvar, koordinering og strategisk udvikling? Så er du måske vores nye afdelingsleder i Anlægsafdelingen, hvor du får en central rolle i udviklingen og koordineringen af Selvstyrets arbejde med ekstern fondsfinansiering.

Om stillingen

Anlægsafdelingen søger en engageret og selvstændig afdelingsleder med ansvar for udvikling og koordinering af Selvstyrets arbejde med ekstern fondsfinansiering.

Stillingen kombinerer et selvstændigt ansvar for udvikling og koordinering af fundraisingindsatsen med en central rolle i understøttelsen af afdelingschefens arbejde med planlægning, koordinering og den strategiske udvikling af området.

Som afdelingsleder bliver du ansvarlig for at identificere relevante fonde og puljer, udvikle finansieringsmuligheder og omsætte komplekse anlægs- og udviklingsprojekter til målrettede projektbeskrivelser og fondsansøgninger.

Du bliver samtidig den gennemgående kontaktperson for fondene gennem hele projektforløbet og fungerer som bindeled mellem fondene og projektorganisationen. Det indebærer løbende dialog, koordinering, statusorientering, afrapportering og opfølgning, så fondene til enhver tid har et fyldestgørende grundlag for deres engagement i projekterne.

Stillingen indebærer desuden en fast funktion som ledelsesstøtte for afdelingschefen og omfatter varetagelse af afdelingschefens funktion på området ved ferie, tjenesterejser og andet fravær.

Du bliver en nøgleperson i opbygningen af stærke og langvarige relationer mellem Selvstyret og eksterne fonde og bidrager til den fortsatte udvikling af ekstern fondsfinansiering som et strategisk indsatsområde.

Dine primære opgaver

  • Identificere og formidle projekternes samfundsmæssige, sociale og strategiske værdiskabelse samt omsætte denne til målrettede projektbeskrivelser og fondsansøgninger.
  • Udvikle fundraisingstrategier og identificere relevante finansieringsmuligheder.
  • Udarbejde projektbeskrivelser og fondsansøgninger.
  • Være den gennemgående kontaktperson for fondene og sikre løbende dialog, statusorientering, koordinering, afrapportering og opfølgning gennem hele projektets levetid.
  • Koordinere projekter med fondspotentiale på tværs af departementer.
  • Koordinere tværgående udviklingsopgaver og samarbejder med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Understøtte afdelingschefen i planlægning, koordinering og opfølgning på områdets opgaver.
  • Bidrage til den strategiske udvikling af fundraisingområdet og arbejdet med ekstern fondsfinansiering.
  • Udvikle og implementere arbejdsgange og processer, der understøtter fundraisingområdet og arbejdet med ekstern fondsfinansiering.
  • Sikre sammenhæng og fremdrift i tværgående initiativer med relevans for ekstern fondsfinansiering.
  • Bidrage til kompetenceudvikling og intern forankring af fundraisingarbejdet.
  • Fungere som afdelingschefens stedfortræder på området ved ferie, tjenesterejser og andet fravær.

Om dig

  • Er analytisk, struktureret og arbejder selvstændigt.
  • Har stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt.
  • Har en særlig evne til at omsætte komplekse faglige, politiske og samfundsmæssige problemstillinger til klare og overbevisende projektbeskrivelser og fortællinger.
  • Kan identificere og formidle de samfundsmæssige, sociale og strategiske værdier i de initiativer og indsatser, der gennemføres.
  • Har stærke organisatoriske og koordinerende kompetencer.
  • Kan skabe overblik, koordinering og fremdrift i komplekse og tværgående opgaver.
  • Trives med et stort ansvar og en rolle med både strategiske og koordinerende opgaver.
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af organisationer og interessenter.
  • Har erfaring med udarbejdelse af fondsansøgninger.
  • Har erfaring med samarbejde med offentlige og politiske aktører.
  • Behersker grønlandsk og dansk i skrift og tale.

Vi tilbyder

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor samfundsmæssig betydning.
  • En central rolle i udviklingen af et nyt strategisk indsatsområde.
  • Mulighed for at præge og udvikle Selvstyrets arbejde med ekstern fondsfinansiering.
  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
  • Tæt kontakt til den politiske beslutningsproces.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring.
  • Fleksibilitet og respekt for balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat fra 15. august 2026 eller efter aftale. 

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Embla Kristjánsdóttir på emki@nanoq.gl.

Send din ansøgning, CV og eventuelle bilag snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Om Anlægsafdelingen

Anlægsafdelingen er en af fire afdelinger i Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab og har en bred og samfundsbærende opgaveportefølje. Vi arbejder med udvikling, planlægning, finansiering og gennemførelse af initiativer, der understøtter Naalakkersuisuts politiske målsætninger og skaber værdi for borgerne og samfundet.

Afdelingen varetager den centrale bygningsmyndighed og den centrale bygherrerolle for Selvstyrets nybyggeri. Derudover har vi ansvaret for Bolig- og Ejendomsområdet, området for Yderdistrikter, Selvstyrets forsikringer samt udvikling og koordinering af ekstern fondsfinansiering.

Vores opgaver spænder fra lovgivning, strategisk udvikling og reformarbejde til myndighedsopgaver, administration, finansieringsordninger og gennemførelse af større udviklings- og anlægsprojekter.

Vi har desuden ansvar for departementets økonomiopgaver samt administration af anlægsbevillinger på tværs af Selvstyrets ressortområder.

Vores arbejde er præget af høj faglighed, tværgående samarbejde og tæt politisk kontakt. Vi omsætter politiske ambitioner til konkrete løsninger gennem udvikling, lovgivning, investeringer og projekter, der bidrager til et bæredygtigt og velfungerende samfund.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Imaneq 4, 3900 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Naalakkersuisut

Afdelingsleder til ekstern fondsfinansiering i Anlægsafdelingen

Naalakkersuisut · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job