Forbruger- og Konkurrencestyrelsen søger 1-2 jurister - en sagsbehandler og en Ankechef
Naalakkersuisut
Slået op for 1 uge siden
Forbruger- og Konkurrencestyrelsen søger 1-2 jurister til Ankecenteret. Stillingen indebærer juridisk sagsbehandling, vejledning og lovgivningsarbejde. Vi søger resultatorienterede medarbejdere med erfaring og evne til at arbejde struktureret i en travl hverdag.
Forbruger- og Konkurrencestyrelsen søger 2 resultatorienterede og alsidige jurister til vores Ankecenter.
Stillingen indebærer juridisk sagsbehandling, vejledning, undervisning, lovgivningsarbejde, tværfagligt samarbejde og koordinerende funktioner. Vi søger en juridiske medarbejder med sagsbehandlererfaring.
Du skal være fleksibel, have gåpåmod, vise samfundsengagement og trives med opgaver, hvor løsningerne ikke altid er givet på forhånd. Du skal kunne sætte dig ind i nye problemstillinger og være med til at finde løsninger i komplekse sager – også når vi ikke har prøvet det før.
Samtidig skal du kunne trives i en travl hverdag med mange opgaver. Det stiller krav til din evne til at planlægge, strukturere og prioritere, ligesom du skal være proaktiv og opsøgende i forhold til at sikre fremdrift i dine opgaver.
Der kan blive tale om ansættelse som Ankechef, hvis din erfaring matcher kravene til at blive ansat som chefkonsulent eller du kan eventuelt ansættes som specialkonsulent afhængigt af erfaring.
Om jobbet
Du vil få en central rolle i vores Ankecenter, hvor du får ansvar for juridiske myndigheds- og udviklingsopgaver. Som Ankechef vil du skulle påtage dig en koordinerende rolle og sætte retningen for fagligheden. Som sagsbehandler vil du få en bred opgaveportefølje som tilpasses dine interesser og din erfaring
Du skal desuden være indstillet på at indgå i nye opgaver på tværs af styrelsen.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Juridisk lovgivningsarbejde og sparring med andre myndigheder
Juridisk koordinering
Sagsbehandling
Oplæring
Projektledelse og/eller deltagelse i projekter
Tværgående koordination med andre afdelinger og myndigheder
Generelle juridiske opgaver
Kvalifikationskrav:
Du har en juridisk kandidatuddannelse cand.jur. og gerne erfaring med én eller flere af følgende:
Erfaring fra en anden sagsbehandlende myndighed
Indsigt i en politisk styret organisation og politiske beslutningsprocesser
Interesse for og gerne erfaring med projekter, lovgivning og sagsbehandling
Stærke kommunikationsevner og evne til at formidle komplekse problemstillinger klart – både skriftligt og mundtligt
Selvstændig og løsningsorienteret tilgang med overblik over større opgaver og projekter
Evne til at arbejde struktureret og skifte fokus ved behov
Fleksibilitet, grundighed og analytisk tilgang til opgaveløsning
Gode formidlingsevner på dansk og engelsk
Evne til at skære igennem
Gode sociale kompetencer
Om os
Vi er en offentlig myndighed, hvor jura og økonomi er kernen i vores arbejde. Vi behandler mellem 600 og 800 sager årligt og bidrager samtidig til tværfaglige projekter og lovgivningsarbejde.
Vi er en ambitiøs og strategisk arbejdende organisation, hvor samarbejde, ansvar og forskellighed er centrale værdier. Vi arbejder i et miljø præget af tillid, respekt og en uformel tone.
Vi tilbyder:
En stilling med stort ansvar og mulighed for at gøre en reel forskel
En attraktiv arbejdsplads med en uformel tone præget af respekt og tillid
Et alsidigt og spændende arbejdsområde med både nationalt og internationalt fokus
Et fagligt stærkt miljø, hvor du ikke er alene som jurist
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte styrelseschef Kristina Nordby på telefon +299 539452 eller e-mail: krno@nanoq.gl
Ansøgning:
Ansøgningen skal vedlægges CV og relevante eksamenspapirer.
Ansøgningsfrist: 14. august 2026 kl. 12.00.
Samtaler afholdes løbende, og tiltrædelse sker hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Imaneq 4, 3900 Nuuk, GL
Forbruger- og Konkurrencestyrelsen søger 1-2 jurister - en sagsbehandler og en Ankechef
Naalakkersuisut · Nuuk
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.