Ungecenteret Nuuk søger 2 Ungerådgivere til Efterværnsafdelingen, der støtter unge i alderen 18-23 år med ekstra støtte til selvstændighed og struktur i overgangen til voksenlivet.
Kommuneqarfik Sermersooq – Ungecenteret Nuuk søger 2 Efterværns-Ungerådgivere
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
Arbejdssted: Ungecenteret Nuuk
Om Ungecenterets Efterværn
Efterværnsafdelingen er en del af Ungecenteret Nuuk, der arbejder for at skabe tryghed, trivsel og udvikling for unge i overgangen fra barn til voksen. Efterværnet støtter unge i alderen 18–23 år, som har brug for ekstra støtte til at opnå selvstændighed, struktur og et stabilt hverdagsliv efter endt børnestøtteforløb.
Som Efterværns Ungerådgiver bliver du en del af et engageret og tværfagligt team, hvor relationer, nærvær og udvikling er i centrum.
Dine primære opgaver
-
Arbejde med unge i efterværnsforløb (18–23 år) i tæt samarbejde med myndighedssagsbehandler
-
Sammen med den unge udarbejder og følge op på mål og udviklingsplaner
-
Støtte og vejlede den unge i forhold til uddannelse, arbejde, bolig og sociale relationer
-
Planlægge og gennemføre aktiviteter, der styrker fællesskab, ansvar og selvstændighed
-
Skabe struktur i dagligdagen for de unge, fx ved arbejde i hybler eller gennem planlagte aktiviteter
-
Udarbejde statusrapporter og dokumentation til myndighedssagsbehandler hver 3. måned
-
Deltage i tværfaglige møder og samarbejde med relevante partnere, som skoler, uddannelsessteder og arbejdspladser
-
Deltage i personalemøder, planlægningsmøder og interne sagsmøder
-
Bidrage til udvikling af efterværnets tilbud og Ungecenterets øvrige indsatser
Vi søger dig, der
-
Har en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse, fx pædagog, socialrådgiver, lærer el.lign. - Men det er ikke et krav – du kan også søge, hvis du har erfaring med lignende arbejde med unge eller socialt arbejde uden formel uddannelse
-
Du er praktisk anlagt og trives med at lave aktiviteter sammen med de unge, både indenfor og udenfor
-
Du skal have lyst og evne til at deltage i fx kajakture, cykling, gåture, madlavning, jagt, fiskeri og andre oplevelser i naturen
-
Har erfaring med unge, der har særlige udfordringer, og som har brug for støtte i overgangen til voksenlivet
-
Er empatisk, stabil, ansvarsbevidst og god til at skabe tillid
-
Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
-
Kan planlægge, dokumentere og følge op på indsatser
-
Er fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver
-
Har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt, på grønlandsk og dansk
-
Har kendskab til og forståelse for unge med sociale, psykiske eller familiemæssige udfordringer
Vi tilbyder
-
Et meningsfuldt og alsidigt job i et hus i udvikling.
-
Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, faglig sparring og tryghed
-
Mulighed for at præge og udvikle efterværnets arbejde og aktiviteter
-
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser og efteruddannelse
-
En arbejdsplads, hvor vi arbejder med nærvær, respekt og humor i hverdagen
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Afdelingsleder Mikael-Erik Larsen, tlf. +299 58 40 63 eller e-mail: mirl@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 1256-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Contact Details
Kommuneqarfik Sermersooq
Kuussuaq 2
3900 Nuuk , Grønland
Email: Mirl@sermersooq.gl
Share the job on
Available jobs at the same company
Leder til den integrerede institution Timmiaaqqat i Nuuk
Brænder du for ledelse og det gode børneliv? Den integrerede institution Timmiaaqqat har plads til 100 børn i alderen 0 – 6 år, som er fordelt på 7 stuer.
Socialhjælper
Engageret og dedikeret Socialhjælper søges til Puiaq. Arbejde med at opbygge, vedligeholde og udvikle en børneinstitution med fokus på børnenes udvikling og trivsel.
Socialhjælper
Meeqqat er en integreret institution beliggende i naturskønne omgivelser ved havet. Vi søger en socialhjælper til at styrke børnenes selvværd og selvtillid samt støtte deres nysgerrighed over for verden. Vi vægter et sundt og udviklende arbejdsmiljø højt.
Pædagogisk uddannet medarbejder
Engageret og dedikeret pædagogisk uddannet medarbejder søges til Sikkersoq. Vil du være med til at opbygge, vedligeholde og udvikle en børneinstitution, hvor de tætte relationer vægtes højt og hvor der er fokus på det enkelte barns og gruppens udvikling og trivsel?
Ernæringsassistent
Ernæringsassistent søges til PuiaqKommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Ernæringsassistent til Integreret Institution Puiaq med tiltrædelse snarest.
Show more...
Job Title
Ungerådgiver
Job Type
Piffissaq tamakkerlugu
Application Deadline
22. dec 2025
Contact Person
Mikael-Erik Larsen
Mirl@sermersooq.gl
+299 58 40 63
Job category
Inunnik isumaginninneq /
Social counselling
Available jobs in the same field
Socialrådgiver
To socialrådgivere søges til FamilieteamForvaltning for Børn og Familie søger 2 socialrådgiver i FamilieteamMed ansættelse snarest eller efter aftale.
Barselsvikar: koordinator til Partnerskabsprojektet
Barselsvikar søges til koordinatorstilling i Partnerskabsprojektet mellem Avannaata Kommunia og Selvstyret. Stillingen indebærer koordinering, impleme...
Opsøgende Ungerådgiver til Ungecenteret
Kommuneqarfik Sermersooq søger 1 Unge Rådgivere til Ungecenteret i Nuuk. Stillingen indebærer arbejde med unge mennesker med forskellige udfordringer,...
Barselsvikar som sagsbehandler - socialrådgiver
Fuldtidsstilling som sagsbehandler - socialrådgiver inden for myndighedsområdet, der arbejder med børn og unge. Opgaver inkluderer sagsbehandling af b...