Landslægeembedet søger en akademisk medarbejder med sundhedsfaglig interesse til at varetage spændende og udfordrende opgaver inden for sundhedsområdet. Opgaverne omfatter bl.a. tilsynsopgaver, klagesagsbehandling, strålehygiejne, og rådgivningsopgaver.
Landslægeembedet søger akademisk medarbejder med sundhedsfaglig interesse Landslægeembedet varetager en række myndighedsopgaver inden for sundhedsområdet. Vi søger nu en fagligt stærk akademiske medarbejder til at varetage spændende og udfordrende opgaver inden for vores arbejdsområder.
Landslægeembedet er Grønlands sundhedsmyndighed. Arbejdsområderne i enheden omfatter blandt andet tilsynsopgaver, klagesagsbehandling, strålehygiejne, opgaver vedrørende smitsomme sygdomme, sager vedrørende miljømedicin og retsmedicin samt rådgivningsopgaver inden for bl.a. sundhedsjuridiske spørgsmål.
Vi er en lille arbejdsplads, som aktuelt har fem faste medarbejdere og en studentermedhjælper.
Landslægeembedet varetager en række medicinalstatistiske opgaver. Der opretholdes bl.a. et dødsårsagsregister, cancerregistrering, tuberkulose og statistikker over seksuelt overførte sygdomme. Ud over arbejde med data består opgaverne i afrapportering og offentliggørelse af notater om data.
Strålebeskyttelsesområdet omfatter en række opgaver med implementering og udvikling af Strålebeskyttelsesloven som omfatter brug af ioniserende stråling, registrering og tilsyn med radioaktive kilder og røntgenudstyr i uddannelses- og forskningssektoren, sundhedsvæsenet og industrien.
Opgaverne på klagesagsområdet består i indledende sagsbehandling af sundhedsfaglige klager samt udvikling af en samlet sekretariatsfunktion på området. Sekretariatsfunktioner er et led i en større udvikling af klageadgangen på sundhedsområdet.
Opgavesammensætningen for den enkelte medarbejder aftales internt og der er derfor gode muligheder for at arbejde med særlige interesseområder.
-
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver.
-
at blive en del af et lille, men meget aktivt fagligt miljø.
-
en arbejdsplads, hvor faglighed og et godt socialt arbejdsmiljø bliver vægtet højt.
-
Vi forventer at du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. en sundhedsfaglig baggrund eller inden for folkesundhedsvidenskab, samfundsvidenskab eller jura. Erfaring med sundhedssektoren er ikke et krav, men betragtes som en fordel.
-
erfaring med sagsbehandling i den offentlige sektor.
-
du er god til at arbejde projektorienteret i et lille tværfagligt miljø
-
evnen og lysten til både at arbejde selvstændigt og i team.
-
er struktureret og har sans for orden, logistik og systematik.
-
kan kommunikere skriftligt på et højt niveau.
-
har en stærk kvalitetsbevidsthed og ansvarsfølelse for løsning af opgaverne.
-
har kendskab til grønlandske samfundsforhold og det grønlandske sprog.
Der vil for den rette ansøger med dokumenterbare kompetencer samt relevant anciennitet kunne forhandles ansættelse som specialkonsulent. Der vil for en kandidat med en uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske kunne ske ansættelse efter sygeplejerske-overenskomsten.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Dane kontaktowe
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
E-mail: N/A
Udostępnij ofertę pracy na
Dostępne oferty pracy w tej samej firmie
Underviser i gymnasiets samlede fagrække
GUX Qaqortoq søger undervisere i gymnasiets samlede fagrække til fastansættelse kommende skoleår. Du vil primært komme til at undervise på GUX Qaqortoq, men der er også mulighed for, at du kommer til at arbejde på skolens andre afdelinger.
Underviser i gymnasiets samlede fagrække
GUX Qaqortoq søger undervisere til fastansættelse kommende skoleår. Du vil undervise i gymnasiets samlede fagrække på Campus Kujalleq. Vi søger kandidatniveau undervisere med erfaring og kendskab til det gymnasiale område.
AC-fuldmægtig/administrator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik
Nyoprettet stilling som AC-fuldmægtig/administrator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik. Stor mulighed for at være med til at opbygge administrationsopgaven på forskningskontoret. Administrativ bistand til Historisk Udredning og generel drift af forskningskontoret.
AC-fuldmægtig/administrator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik
Nyoprettet stilling som AC-fuldmægtig/administrator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik. Stor mulighed for at være med til at opbygge administrationsopgaven på forskningskontoret. Administrativ bistand til Historisk Udredning og generel drift af forskningskontoret.
Programkoordinator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik
Stillingen som programkoordinator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik indebærer administrativ bistand til UArctic, herunder administration af forskellige programmer og puljer. Der vil være fokus på kvalitetssikring af projektansøgninger, fundraising, budgetlægning og generel drift af forskningskontoret.
Show more...
Tytuł stanowiska
Akademisk medarbejder med sundhedsfaglig interesse
Typ stanowiska
Pełny etat
Termin składania aplikacji
14 lut 2025
Osoba kontaktowa
Paneeraq Noahsen
N/A
+299 34 51 91
Job category
Nauczanie /
Badania
Dostępne oferty pracy w tej samej dziedzinie
Bentisk økolog og undervisningskoordinator til Grønlands Klimaforskningscenter
Grønlands Klimaforskningscenter søger en forsker inden for marin bentisk økologi med dokumenteret erfaring i undervisning. Den succesfulde kandidat sk...
Programkoordinator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik
Stillingen som programkoordinator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik indebærer administrativ bistand til UArctic, herunder administration af fo...
AC-fuldmægtig/administrator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik
Nyoprettet stilling som AC-fuldmægtig/administrator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik. Stor mulighed for at være med til at opbygge administra...
AC-fuldmægtig/administrator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik
Nyoprettet stilling som AC-fuldmægtig/administrator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik. Stor mulighed for at være med til at opbygge administra...