Fagchef for Skole og MISI

Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Fagchef til Forvaltningen for Børn og Skole. Vi leder efter en erfaren og faglig stærk leder, der kan tage strategisk ansvar for drift og udvikling af skole- og rådgivningsområdet (MISI) – og som formår at se sammenhængene mellem det pædagogiske, det organisatoriske og det menneskelige.

Tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale

Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Fagchef til Forvaltningen for Børn og Skole.

Vi leder efter en erfaren og faglig stærk leder, der kan tage strategisk ansvar for drift og udvikling af skole- og rådgivningsområdet (MISI) – og som formår at se sammenhængene mellem det pædagogiske, det organisatoriske og det menneskelige.

Er du en leder, der trives i spændingsfeltet mellem drift og udvikling og som motiveres af at skabe retning, trivsel og resultater gennem samarbejde og tillid? Så er du måske vores nye fagchef.

Om stillingen

Forvaltningen for Børn og Skole består de fem afdelinger: Skole & MISI, Dagtilbud, Fritid & Kultur, Udvikling, Sundhedsfremme & Forebyggelse samt Staben.

Fagchefen er placeret i Afdelingen for Skole & MISI, hvor du vil referere direkte til direktøren for forvaltningen.

Afdelingen har ansvaret for kommunens skoler, fritidshjem og rådgivningscenter (MISI) samt for en række strategiske initiativer – blandt andet udvikling af specialområdet, etablering af erhvervsklasser og udvikling af elevhjem.

Som Fagchef får du ledelsesansvaret for de to afdelingsledere, et stærkt team bestående af skole-, lærings- og børne/ungekonsulenter og psykologer samt skoleledere og fritidshjemsledere i hele kommunen.

Stillingen er på fuldtid og er placeret i Nuuk.

Dine hovedopgaver:

Som Fagchef bliver du en nøgleperson i arbejdet med at sikre kvalitet og udvikling på skoleområdet. Dine primære opgaver vil være at:

  • Sikre, at drift og opgaveløsning sker i overensstemmelse med gældende lovgivning
  • Rådgive og orientere det politiske niveau på et solidt fagligt grundlag
  • Igangsætte og forankre strategiske udviklingsinitiativer i tæt samarbejde med forvaltningens øvrige fagområder
  • Lede implementering af større udviklingsprojekter på skole- og rådgivningsområdet
  • Bidrage aktivt til åbning og etablering af nye skoler og institutioner i samarbejde med udviklingschefen og projektchefen
  • Skabe tætte samarbejdsrelationer – Både internt i organisationen og med eksterne partnere

Din profil:

Vi søger en leder, der:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund som lærer, underviser eller tilsvarende – gerne suppleret med videreuddannelse inden for pædagogik, forvaltning eller ledelse
  • Har dokumenteret ledelseserfaring, gerne fra en politisk styret organisation
  • Har solid indsigt i lovgivningen på skole- og rådgivningsområdet
  • Kan balancere faglig kvalitet, ressourcestyring og trivsel
  • Arbejder strategisk, struktureret og med godt overblik
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Er en stærk generalist med lyst til at tilegne dig ny viden og omsætte den til handling

Vi tilbyder:

Vi tilbyder dig et ansvarsfuldt, meningsfuldt og udviklende job, hvor du får mulighed for at præge fremtidens skole- og rådgivningsområde til gavn for Kommuneqarfik Sermersooqs børn og unge.

Du bliver en del af en ambitiøs forvaltning med et stærkt fagligt miljø, et engageret lederteam og i tæt dialog med den politiske og administrative ledelse.

Der vil være gode muligheder for faglig sparring, ledelsesudvikling og indflydelse på forvaltningens samlede målsætninger.

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Direktør Lone Nukaaraq Møller, tlf. +299 36 73 01 eller e-mail: lnm@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 1202-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Dane kontaktowe

Kommuneqarfik Sermersooq

Kuussuaq 2

3900 Nuuk , Grønland

E-mail: Lnm@sermersooq.gl

Udostępnij ofertę pracy na

Dostępne oferty pracy w tej samej firmie

Tytuł stanowiska

Fagchef for Skole og MISI

Typ stanowiska

Pełny etat

Termin składania aplikacji

5 gru 2025

Osoba kontaktowa

Direktør Lone Nukaaraq Møller
Lnm@sermersooq.gl
+299 36 73 01

Job category

Kierownictwo i pracownicy /
Zarządzanie instytucjami i szkołami

Dostępne oferty pracy w tej samej dziedzinie

Skoleinspektør

Qeqertarsuup Atuarfia søger en energisk og ansvarsbevist skoleinspektør til at lede en skole med ca. 110 elever og 21 lærere. Ansøgeren forventes at h...

Czytaj więcej

Leder til integreret institution

Qeqqata Kommunia søger en dygtig og engageret leder til integreret institution Ungaannguaq med fokus på skabelse af nysgerrige, robuste, sunde og glad...

Czytaj więcej

Background mountains

Zapisz się na nasz newsletter

Dołącz do rynku pracy przyszłości i wyróżnij się spośród innych, zapisując się na nasz newsletter na hireme.gl. Zapewniamy Ci informacje o najciekawszych ofertach pracy i pomagamy znaleźć wymarzoną pracę zanim inni kandydaci zdążą się zdecydować.

...