Vi søger en erfaren og selvstændig kommunikationsrådgiver, der kan rådgive myndigheder på højt strategisk niveau og producere stærke kommunikationsprodukter. Du vil styrke kommunikationsindsatsen inden for beredskab, samfundssikkerhed, natur, miljø og klima. Stillingen kræver navigering i et politisk miljø og omsætning af strategiske beslutninger til konkret kommunikation.
SØG DENNE STILLING Tiltrædelsesdato: Tiltrædelse fra d. 1. maj 2026 eller snarest efter aftale.
Vi søger en erfaren og selvstændig kommunikationsrådgiver, der kan rådgive myndigheder på højt strategisk niveau og samtidig selv producere stærke, præcise og myndighedsnære kommunikationsprodukter.
Du vil skulle være med at styrke kommunikationsindsatsen inden for beredskab, samfundssikkerhed, natur, miljø og klima.
Stillingen kræver, at du kan navigere sikkert i et politisk og administrativt miljø og rådgive og bistå myndigheder på højt niveau. Det forventes, at du omsætter strategiske beslutninger til konkret kommunikation. Du skal kunne gå fra beslutning til selv at skrive pressemeddelelsen, planlægge borgermøder, workshops og producere videomateriale.
Dine primære opgaver bliver:
Strategisk rådgivning:
-
Være med at skabe en samlet kommunikation for Grønlands Selvstyre i krisesituationer
-
Rådgivning af departementschefen i PAN og sparring om Naalakkersuisoqs kommunikation.
-
Bidrag til positionering, timing og risikovurdering i aktuelle sager på ressortområderne.
-
Sikring af budskabsmæssig sammenhæng og rettidig kommunikation.
-
Strukturering af samarbejdet med eksterne rådgivere, hvis relevant.
-
Vedligehold og udvikling af pressesamarbejdet.
-
Produktion af video med Naalakkersuisoq som afsender.
-
Udarbejdelse af pressemeddelelser, talepunkter, Q&A’er, debatindlæg og baggrundsnotater.
-
Planlægning og gennemførelse af borgermøder.
-
Udvikling af kampagnemateriale og borgerrettet kommunikation.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, alternativt som journalist, og kan dokumentere resultater og erfaringer der modsvarer de store krav, der er i stillingen.
Du har flere års dokumenteret erfaring fra en offentlig myndighed, et ministerium, en styrelse eller en større organisation med politisk kompleksitet.
Derudover forventer vi, at du:
-
har dokumenteret erfaring med strategisk kommunikationsrådgivning på ledelsesniveau,
-
kan rådgive politisk og administrativ ledelse med sikker dømmekraft,
-
har indgående forståelse for krisekommunikation og myndighedsrollen,
-
kender mediernes logikker og arbejder sikkert i presselandskabet,
-
kan veksle mellem rådgivning og produktion,
-
har erfaring med tværgående koordinering i komplekse organisationer,
-
arbejder struktureret og bevarer overblikket under pres,
-
skriver klart og præcist på dansk, tager ejerskab for leverancerne og sikrer, at beslutninger omsættes til færdige og anvendelige produkter og
-
er samarbejdsorienteret, professionel og bidrager konstruktivt – også når tempoet er højt.
Kendskab til grønlandsk sprog, kultur samt det grønlandske samfund er en fordel men ikke et krav.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til grønlandske samfundsforhold og behersker grønlandsk, dansk og engelsk.
Om Departement for Natur og Miljø
I departementet er vi ca. 35 medarbejdere, hvoraf Ledelsessekretariatet skal bestå af 3 medarbejdere.
I departementet løfter vi vigtige opgaver for samfundet til gavn for Grønland. Vores hverdag er præget af en god omgangstone og med plads til at sætte sit personlige præg på resultaterne.
Vi har mange spændende udviklingsopgaver, og det er vigtigt for os, at du føler, at du kan udvikle dig i jobbet.
Ledelsen i departementet går op i at styrke og fastholde høj trivsel. Vores kendetegn for departementet er, at vi er i bevægelse, og vi er ambitiøse og tager ansvar. Vi står sammen som ét departement, hvor forskellighed er vores styrke. Du skal derfor kunne se dig selv til at trives i det miljø og bidrage til at understøtte dette.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Departementschef, Natuk Lund Meire, tlf. +299 34 64 76, e-mail: natl@nanoq.gl.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 30. april 2026 og vi tager løbende samtaler. Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Departementet for Natur og Miljø
Email: Natl@nanoq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.
Jobtitel
Kommunikationsrådgiver til ledelsessekretariatet i Departementet for Natur og Miljø
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
30. apr. 2026
Kontaktperson
Natuk Lund Meire
Natl@nanoq.gl
+299 34 64 76
Kategori
Salg og kommunikation /
Kommunikation og journalistik
Ledige stillinger i samme kategori
Content, Trail & Marketing Manager
Arctic Circle Business søger en engageret Content, Trail & Marketing Manager til vores kontor i Sisimiut. Stillingen kombinerer kreativ kommunikation,...
Content & Communications Manager
Katuaq søger en kreativ og strategisk stærk Content & Communications Manager, der kan styrke vores brand og sikre en sammenhængende og effektiv kommun...
Kommunikationsrådgiver
Vi søger en erfaren kommunikationsrådgiver til Departementet for Natur og Miljø. Du vil rådgive på højt strategisk niveau og producere kommunikationsp...
2 akademiske medarbejdere med interesse for økonomi, jura, kommunikation eller arbejdsmarkedsforhold
Grønlands Selvstyre søger to akademiske medarbejdere til Forbruger- og Konkurrencestyrelsen. Jobbet indebærer sagsbehandling, analysearbejde og tværgå...