Informationssikkerhedschef

Som informationssikkerhedschef hos Tusass vil du lede virksomhedens sikkerhedsarbejde, samarbejde med IT og eksterne partnere for at identificere risici og implementere sikkerhedstiltag. Du vil arbejde med ISO-27001-standarder og være ansvarlig for træning af medarbejdere samt rapportering til bestyrelsen.

SØG DENNE STILLING Om stillingen

Som informationssikkerhedschef får du ansvaret for at sætte retningen for virksomhedens sikkerhedsarbejde og sikre et højt sikkerhedsniveau på tværs af organisationen. Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og samarbejder tæt med IT, drift, teknik og forretningen samt eksterne samarbejdspartnere om at identificere risici, etablere effektive sikkerhedstiltag og sikre en robust og modstandsdygtig telekommunikationsinfrastruktur.

Informationssikkerhedsafdelingens fokus er på at modne informationssikkerhedsniveauet i Tusass. Dette sker via implementering af sikkerhedskontroller og dokumentation herpå i form af ISAE 3402, optimering af sikkerhedsprocesser, samt implementering af informationssikkerhedsteknologier i et tæt samarbejde med hele organisationen.

Herudover er vi ansvarlige for træning af medarbejdere og rapportering til bestyrelsen og relevante udvalg. Vi arbejder med udgangspunkt i ISO-27001-sikkerhedsstandarderne.

Tusass’ nuværende strategi frem mod 2028 fokuserer overordnet på at styrke Grønlands digitale infrastruktur, forbedre kundeoplevelsen, øge sikkerheden og investere i nye teknologier.

Som informationssikkerhedschef bliver du en central drivkraft i at realisere Tusass’ ambition om en sikker, robust og fremtidssikret digital infrastruktur for hele landet. Du får en afgørende rolle i at beskytte kritiske systemer, styrke cybersikkerheden og sikre, at vores digitale løsninger kan understøtte både kunder, samfund og fremtidens behov.

Dine opgaver vil bl.a. indebære:

  • Udarbejdelse af, og opfølgning på, modenheds- og risikovurderinger i vores ISMS-værktøj
  • Udvikling af awareness-årshjul og aktiviteter, som planlægges og gennemføres i tæt samarbejde med resten af organisationen
  • Understøttelse af procesudvikling i relation til informationssikkerhedsinitiativer, herunder beredskabsplaner
  • Opgavevaretagelse, vedligehold og udvikling i henhold til afdelingens årshjul for Informationssikkerhed
  • Opfølgning på revisionserklæringer og databehandleraftaler
  • Varetagelse af ISAE 3402 type 2 generhvervelse
  • Projektledelse af Enterprise Risk Management - arbejdet med at identificere, vurdere og mitigere strategiske risici

Vi søger dig, som:

  • Er bevidst om betydningen af et godt tværorganisatorisk samarbejde og en acceptskabende kommunikationsform
  • Er tydelig, involverende og nærværende
  • Har gode kommunikationsevner og formår at sætte scenen for IT-sikkerhed. Du ved at det handler om mennesker og processer – dernæst teknik. Du evner at gøre informationssikkerhed nærværende i relation til virksomhedens ansatte
  • Har erfaring med informationssikkerhedsarbejde og ledelse heraf - med en god struktur, blik for at være proaktiv og problemløsende, samt evne til at samarbejde
  • Brænder for at styrke sikkerhedsindsatsen i organisationen

Dine kompetencer matcher de beskrevne opgaver og omfatter kendskab til ISO 27001-standarderne samt relevante værktøjer inden for IT-processer og sikkerhed.

Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring fra telekommunikationsbranchen, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende lederjob med ansvar i en samfundskritiks virksomhed med et godt socialt miljø og en imødekommende kultur blandt dedikerede og dygtige kollegaer.

En god arbejdsplads med høj grad af frihed under ansvar og mulighed for at gøre en forskel.

Gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling.

Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, inkl. mulighed for personalebolig og bohaveflytning.

Stillingen er placeret på hovedkontoret i Nuuk.

Interesseret?

Stillingen kan søges ved at sende CV og ansøgning via knappen til højre.

Vi modtager ikke ansøgninger pr. e-mail.

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende ligesom samtaler afvikles løbende. Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Vil du vide mere om stillingen, er du også velkommen til at kontakte Stabsdirektør Rasmus Christensen på +299 23 69 54.

Om Tusass

Tusass er landets nationale telekommunikations- og postvirksomhed med hovedsæde i Nuuk. Vi forbinder mennesker, virksomheder og lokalsamfund gennem mobilnet, bredbånd, internet, post og logistik — og vi dækker alle beboede områder i landet gennem et omfattende net af kabel-, radio- og satellitforbindelser.

Vi består af ca. 350 medarbejdere på tværs af landet og leverer kommunikationsløsninger, der er afgørende for både hverdagslivet og udviklingen i samfundet.

I 2025 fejrede vi virksomhedens 100 års dag men kun siden 2021 har vi båret navnet "Tusass", der betyder “vi høres ved”. Navnet afspejler vores formål: at skabe forbindelser — både teknologisk og menneskeligt.

Kontaktoplysninger

Tusass

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.

Jobtitel

Informationssikkerhedschef

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

25. jun. 2026

Kontaktperson

Rasmus Christensen

+299 23 69 54

Kategori

Informationsteknologi /
IT-ledelse

Ledige stillinger i samme kategori

Teknisk mindet AC-fuldmægtig med projektledergen

Vi søger en teknisk mindet generalist, der kan projektlede mindre projekter, undervise klinikere i nye systemer, skrive notater og hjælpe med miniudbu...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...