Grønland står over for strukturelle udfordringer, der kræver stærke analyser og nytænkning af den offentlige sektor. Som medarbejder i Departementet for Finanser vil du arbejde med økonomiske og strukturelle analyser, der har direkte betydning for politiske prioriteringer og udviklingen af den offentlige sektor i Grønland.
SØG DENNE STILLING Fuldmægtig/konsulent til økonomiske analyser og reformarbejde i Grønland
Kunne du tænke dig at arbejde med økonomiske analyser og policyudvikling, der danner grundlag for centrale reformer? Har du stærke analytiske kompetencer og erfaring med datadrevne analyser og lyst til at arbejde tæt på politiske beslutningsprocesser? Så er du måske vores nye kollega i Afdelingen for Økonomisk Planlægning i Departementet for Finanser .
Om jobbet
Grønland står over for en række strukturelle udfordringer, som kræver stærke analyser og nytænkning af den offentlige sektor. Som medarbejder i Departementet for Finanser bliver du en del af det centrale maskinrum for Naalakkersuisuts økonomiske politik og reformarbejde.
Du vil få en central rolle i arbejdet med økonomiske og strukturelle analyser og afledte politiske beslutningsoplæg – herunder i tilknytning til reformer som led i opfølgningen på Naalakkersuisuts Holdbarheds- og Vækstplan 2 samt den kommende reformkommission. Reformarbejdet har blandt andet fokus på at skabe en mere effektiv, sammenhængende og fremtidssikret offentlig sektor, herunder gennem analyser af centraladministrationen, samspillet med kommunerne og muligheder for at frigøre ressourcer til borgernære opgaver. Du vil dermed arbejde med analyser, der har direkte betydning for den politiske prioritering og udviklingen af den offentlige sektor i Grønland og Naalakkersuisuts prioriteringer.
Arbejdet indebærer anvendelse af både kvantitative og kvalitative metoder, herunder analyse af større datasæt og formidling af resultater til beslutningstagere. Stillingen giver gode muligheder for faglig udvikling inden for økonomiske analyser og policyudvikling i et miljø tæt på den politiske beslutningsproces.
Dine arbejdsopgaver
Du vil – afhængigt af dine kompetencer – bl.a. arbejde med:
-
Udarbejde økonomiske analyser, herunder udgifts-, struktur- og effektanalyser
-
Bidrage til analyser og beslutningsoplæg i relation til reformkommissionens arbejde
-
Analysere opgavefordelingen mellem Selvstyret og kommunerne
-
Vurdere samfundsøkonomiske konsekvenser af reformforslag
-
Bearbejde og analysere større datasæt
-
Formidle analyser til både faglige og ikke-faglige målgrupper
-
Deltage i tværgående analyseprojekter
-
Bidrage til præsentation af analyser og resultater i beslutningsprocesser
Din profil
Vi forestiller os, at du:
-
Har en relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse (fx økonomi, statskundskab el.lign.)
-
Har stærke analytiske kompetencer og erfaring med kvantitative analyser – gerne fra arbejde med større datasæt
-
Har erfaring med databehandling
-
Kan formidle komplekse analyser klart og præcist til forskellige målgrupper
-
Arbejder struktureret og er hurtigt til at sætte dig ind i nye problemstillinger
-
Har interesse for at arbejde tæt på politiske beslutningsprocesser
Nyuddannede med relevant erfaring fra studiejob eller praktik opfordres også til at søge.
Departementet som arbejdsplads
Departementet for Finanser løfter den koordinerende rolle i udførelsen af Naalakkersuisuts politisk økonomiske arbejde og finanspolitiske dagsordener. Det omfatter bl.a. udarbejdelsen af den årlige finanslov, der populært sagt er budgettet for Selvstyrets udgifter og indtægter.
Det er vores opgave at arbejde for, at Naalakkersuisut har de bedst mulige forudsætninger for at føre en holdbar økonomisk politik, som styrker vækst, produktivitet og velstand og understøtter en effektiv drift af den offentlige sektor – både på kort sigt gennem ansvarlig økonomistyring og på langt sigt ved at adressere de strukturelle holdbarhedsudfordringer. Vi har stor bredde i vores opgaver, korte beslutningsgange og er tæt på det politiske niveau. Samtidig arbejder vi i høj grad datadrevet og med analyser, der omsættes direkte til politiske beslutningsgrundlag. Et job i Departementet for Finanser er derfor også kendetegnet ved en høj grad af indflydelse og ansvar i forbindelse med udarbejdelsen og formidlingen af analyser og politiske beslutningsoplæg.
Du vil komme til at arbejde i departementets afdeling for Økonomisk Planlægning og indgå i et tæt, fagligt samarbejde om analyser og udvikling af beslutningsgrundlag med afdelingen for Jura og Landsplanlægning. Derudover samarbejder afdelingen løbende med Skattestyrelsen, Økonomi- og Personalestyrelsen samt Grønlands Statistik, der hører under departementet som selvstændige enheder. Du vil i den forbindelse få mulighed for at arbejde på tværs af data, analyser og policy i samarbejde med både interne og eksterne aktører.
Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes efter overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den relevante faglige organisation og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller special-/chefkonsulent på baggrund af din dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansatte i staten har - alt efter overenskomst - ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Staten har ligeledes henstillet til kommuner og regioner at vise imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle eller samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.
Du skal som led i en eventuel samtale være forberedt på at gennemføre en kort skriftlig test med faglige spørgsmål.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Michael Pedersen, tlf. 34 69 28, e-mail: micp@nanoq.gl
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer inkl. karakterudskrifter og eventuelle bilag via knappen ”Send ansøgning” senest den 11. maj 2026.
Vi forventer at holde samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt eller efter aftale ud fra hensynet til bedst passende tidspunkt for dig og departementet.
Departementet for Finanser ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Grønlands selvstyre
Email: Micp@nanoq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Personalekonsulent
Har du lyst til at være en del af vores team, hvor vi servicerer centraladministrationen og underliggende enheder? Vi søger en personalekonsulent til behandling af personalesager, udarbejdelse af ansættelseskontrakter og rådgivning om overenskomster. Du vil arbejde bredt inden for afdelingens opgavehåndtering og have mulighed for at udvikle arbejdsgangene.
AU / HR-praktikant til HR Udvikling
Formandens Departement søger en AU / HR-praktikant til HR Udvikling i Grønlands Selvstyre, Nuuk. Praktikanten vil deltage i daglige opgaver, herunder kursusaktiviteter, udviklingsopgaver og rekrutteringsaktiviteter. Fleksibilitet, nysgerrighed og ansvarlighed er vigtige egenskaber. Praktikanten skal påbegynde akademiuddannelsen i HR.
Udbudsjurist med interesse for økonomi
Har du lyst til at arbejde med strategisk indkøb for Grønlands Selvstyre herunder gennemførelsen af indkøb og udbud? Har du styr på de udbudsjuridiske aspekter eller er du en god dataanalytiker? Så er du måske vores nye kollega i Kontoret for Strategisk Indkøb, Indkvartering og Lejemål.
Jobtitel
Fuldmægtig/konsulent til økonomiske analyser og reformarbejde i Grønland
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
11. maj. 2026
Kontaktperson
Michael Pedersen
Micp@nanoq.gl
34 69 28
Kategori
Kontor og økonomi /
Økonomi og regnskab
Ledige stillinger i samme kategori
Økonomimedarbejder / overassistent
Grønlands Universitet søger en erfaren økonomimedarbejder / overassistent til regnskabsafdelingen. Stillingen indebærer varierende opgaver inden for r...
Akademisk Controller
Grønlands Selvstyre søger en ambitiøs akademiker til økonomisk controlling i Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke. Stillingen indebære...
Regnskabsmedarbejder
En stilling som regnskabs- og administrativ medarbejder ved Retten i Grønlands administrationsafdeling er ledig til besættelse snarest muligt. Opgaver...
Fuldmægtig/konsulent til økonomiske analyser og reformarbejde i Grønland
Grønlands Selvstyre søger en fuldmægtig/konsulent til økonomiske analyser og reformarbejde. Stillingen indebærer arbejde med økonomiske analyser, poli...