Underviser og tovholder for efteruddannelser

PI/SPS søger en underviser og tovholder til efteruddannelser i Ilulissat. Stillingen indebærer undervisning og koordinering af socialfaglige uddannelser. Vi søger en fleksibel og udviklingsorienteret medarbejder med erfaring inden for socialt arbejde og undervisning. Der vil være mulighed for rejseaktiviteter og arbejde fra andre steder i Grønland.

Underviser og tovholder for Rådgivningsuddannelse og pædagogisk diplomuddannelse

Har du mod på nye udfordringer og vil du være med til at gøre en forskel for den enkelte studerende og samfundet, så har vi en stilling til dig som underviser og tovholder ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat.

Seminariet har i alt ca. 300 studerende fordelt på otte forskellige uddannelser, herunder tre efteruddannelser.

Vi har i alt ca. 50 ansatte, hvoraf omkring 20 er undervisere.

PI/SPS dækker hele Grønland med følgende væsentlige funktionsområder:

- at uddanne og efteruddanne kvalificeret pædagogisk personale til hele Grønland

- at inspirere til fagligt og uddannelsesmæssigt udvikling i den socialpædagogiske sektor

- at medvirke til at øge det samlede uddannelsesniveau i samfundet

Vi søger en undervise-/tovholder til det socialfaglige og socialretlige fagområde, som også skal være tovholder for de tre modulopbyggede efteruddannelsesforløb:

- Erhvervsuddannelsen til Rådgivningsassistent (RAU)

- Akademiuddannelse til Rådgiver i Socialt Arbejde (RSA)

- Akademiuddannelse i Pædagogiske Diplomuddannelse

Vi søger en fleksibel og udviklingsorienteret medarbejder, som brænder for det socialfaglige område og som er interesseret i at skabe gode muligheder for de studerende i samarbejde med sine kolleger. Du skal være interesseret i at møde dine omgivelser og arbejdsopgaver med en positiv tilgang.

Du tilknyttes PI/SPS’ hovedafdeling. Der vil være mulighed for at arbejde fra andre steder i Grønland. Hvis du flytter til Ilulissat vil der være en bolig til rådighed.

Du skal kunne varetage koordinering af rammerne for de tre uddannelser samt selv have undervisningsopgaver, når det er muligt.

Du skal forvente, at der vil være rejseaktiviteter. Der kan blive tale om undervisningsopgaver i hele Grønland.

Du bliver en del af et dygtigt arbejds- og underviserteam ved PI/SPS med mulighed for at samarbejde omkring det tværprofessionelle arbejde. Desuden får du som tovholder mulighed for at præge og videreudvikle undervisningsforløb i tråd med Seminariets vision om at bidrage til at gøre en forskel på det sociale og pædagogiske område i hele Grønland.

Stillingen er placeret i vores Kursusafdeling.

Følgende faglige og personlige kompetencer vægtes:

- du er enten uddannet socialrådgiver eller uddannet indenfor de sociale fag på bachelorniveau - gerne suppleret med en master- eller en kandidatuddannelse

- du har erhvervserfaring med enten rådgivningsarbejde eller socialt arbejde indenfor det sociale område

- du har undervisningserfaring og motiveres af at undervise voksne

- du skal kunne arbejde selvstændigt i en i perioder travl hverdag og bevare et administrativt overblik

- du kan arbejde strategisk og langsigtet

- du skal kunne skabe netværk med andre omkring undervisningsopgaven både internt og eksternt

- du har kendskab til det grønlandske samfund

- du er åben over for andre kulturelle tilgange

- du kan tage ansvar for egen undervisning samt sammenhæng og progression på hele uddannelsen

- du ser styrker ved at samarbejde, herunder tværfagligt samarbejde

- du har en anerkendende tilgang, er tillidsfuld og ansvarsbevidst.

- vi ser helst, at du er grønlandsksproget – da en stor del af undervisningen vil foregå på grønlandsk

Stillingen ønskes besat:

01.02.2026 eller snarest muligt

Ansøgningsfrist:

14. januar 2026 kl. 8:00 (vestgrønlandsk tid)

Ansættelsessamtaler vil blive umiddelbart efter

Kontaktperson ved yderligere oplysninger:

Teamleder Kirsten P Jensen eller Uddannelseschef Laila Thorsen på +299 38 35 50 eller på mail: allaffik@pi.sps.gl

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Kontaktoplysninger

PI/SPS

Marralinnguaq 40B

3952 Ilulissat , Denmark

Email: Allaffik@pi.sps.gl

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.

Jobtitel

Underviser og tovholder for efteruddannelser

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

14. jan. 2026

Kontaktperson

Kirsten P Jensen Eller Uddannelseschef Laila Thorsen
Allaffik@pi.sps.gl
+299 38 35 50

Kategori

Undervisning /
Pædagog

Ledige stillinger i samme kategori

Sungiusarfik Ikinngut søger 2 pædagoger

Sungiusarfik Ikinngut søger to socialpædagoger til en landsdækkende døgninstitution for unge og voksne med fysisk- og psykisk udviklingshæmninger i Il...

Læs mere

Underviser og tovholder for efteruddannelser

Underviser og tovholder søges til socialfagligt og socialretligt fagområde ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. Stillingen indebærer un...

Læs mere

Isumaginninnermi Ikiorti

Meeqqerivik 'Inneriilat' isumaginninnermi ikiortimik pissarsiorpoq ulloq martsip ulluisa aaqqaataa 2025 atorfinittussamik. Meeqqerivik 76-nut naatsors...

Læs mere

Kollegietilsyn/Kollegievejleder

Grønlands Selvstyre søger en kollegietilsyn/kollegievejleder til et nyt kollegie for elever under 18 år i Campus Kujalleq. Stillingen kræver uddannels...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...