Souschef til Boenheden Qinngorput

Souschef søges til Boenheden Qinngorput i Nuuk. Stillingen indebærer ledelsesopgaver og støtte til beboerne med psykisk funktionsnedsættelse og misbrug. Du vil være en del af en personalegruppe på ca. 20 medarbejdere og bidrage til udviklingen af boenhedens tilbud.

Handicap og Socialpsykiatri søger en dygtig og engageret souschef til Boenheden Qinngorput. Har du lyst til at prøve ledelse og brænder du for at være med til at gøre en forskel for vores beboere, er det lige dig vi står og mangler som vores nye kollega.

Stillingen som souschef er på 40 timer ugentligt og arbejdstiden vil primært være fra kl. 08.00-16.00. Du kommer til at arbejde tæt sammen med lederen, og i dennes fravær vil du træde i lederens sted med understøttelse fra den øvrige ledelse i afdelingen. Souschefen er det primære bindeled mellem lederen og personalet. Som souschef skal du forvente at din daglige arbejdstid fordeles mellem administrative opgaver og det at indgå i den daglige drift den resterende tid.

Boenheden Qinngorput er en af vores større boenheder i Nuuk. På boenheden bor der 21 beboere med psykisk funktionsnedsættelse og misbrug. Beboerne har deres egne lejligheder, og bruger boenhedens to fælleslejligheder til at lave mad og spise sammen samt socialt samvær. Din kerneopgave bliver at hjælpe beboerne til at udvikle deres psykiske, sociale og praktiske færdigheder, således de kan leve så selvhjulpne som muligt. Du skal sammen med dine kollegaer støtte beboerne i at leve et godt og indholdsrigt liv, som de selv ønsker det. Du kommer til at være en del af en personalegruppe på ca. 20 medarbejdere som er pædagogisk- eller sundhedsfagligt uddannede eller ufaglærte.

Dine arbejdsopgaver:

·Have det daglige overblik samt den daglige kontakt med personalet ift. vagter og sygemelding.

·Udarbejde vagtplan.

·Planlægge, tilrettelægge og koordinere arbejdsopgaver i samarbejde med lederen

·Udvikling af boenhedens tilbud til beboere i samarbejde med det øvrige personale og lederen

·Påtage dig ledelses- og driftsopgaver i lederens fravær.

·Dele rådighedsvagten med lederen.

Forventninger til dig:

·At du har en relevant faglig baggrund, gerne med erfaring fra handicap og psykiatri-området.

·At du har mod på ledelse og gerne erfaring med ledelse.

·At du i samarbejde med lederen kan sætte en tydelig retning for medarbejderne.

·At du er stabil, robust og møder andre med respekt og anerkendelse.

·At du er tydelig i din kommunikation og tør sætte grænser.

·At du er en god og tillidsvækkende kollega.

·Er løsningsorienteret og omstillingsparat ift. arbejdstider.

  • Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav.

Om os:

I denne stilling vil du blive en del af et større fællesskab: Vi er en afdeling, hvor der er otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud samt tre støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut. Vi tilbyder et spændende job i en afdeling som står overfor en stor udvikling. Vi er godt i gang med en udviklingsproces, hvor faglighed, forskellighed og fællesskab er kendetegnene for udviklingen af vores kerneopgave: At understøtte borgerne på vejen mod en større selvstændighed og øget livskvalitet. Denne udvikling handler bl.a. om grundig intro til dig som ny medarbejder, løbende sparring og faglige fællesskaber.

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Leder Dorthe Ludvigsen, tlf. +299 54 62 65 eller e-mail: dolu@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 196-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Kontaktoplysninger

Kommuneqarfik Sermersooq

Kuussuaq 2

3900 Nuuk , Grønland

Email: Dolu@sermersooq.gl

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Jobtitel

Souschef til Boenheden Qinngorput

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

6. mar. 2025

Kontaktperson

Dorthe Ludvigsen
Dolu@sermersooq.gl
+299 54 62 65

Kategori

Social og sundhed /
Socialrådgivning

Ledige stillinger i samme kategori

Behandlingsleder til Indsatsområdet i MI Tasiilaq

Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret behandlingsleder til Indsatsområdet i MI Tasiilaq, Forvaltning for børn og Familier. Stillingen...

Læs mere

Socialrådgiver

Socialrådgiver søges til Kommuneqarfik Sermersooq-Tasiilaq til at koordinere det sociale arbejde på skolen i tæt samarbejde med skoleinspektøren og læ...

Læs mere

Socialrådgiver

Fuldtidsstilling som sagsbehandler inden for myndighedsområdet, der arbejder med børn og unge. Primære opgaver inkluderer sagsbehandling af børnesager...

Læs mere

Sagsbehandler - Uummannaq

Stillingen som sagsbehandler inden for- og familieområdet i Uummannaq er ledig til besættelse pr. 01. april 2025 eller efter nærmere aftale. Ansvarsom...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...