Medicinansvarlig Sundhedsassistent eller Sygeplejerske

Boenheden Seernaq i Nuuk søger en medicinansvarlig sundhedsassistent eller sygeplejerske til en fuldtidsstilling. Du vil have ansvar for medicinhåndtering og sundhedsfaglige opgaver for 19 beboere med handicap. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling.

SØG DENNE STILLING Brænder du for sundhedsfagligt arbejde, og ønsker du at gøre en forskel for voksne med handicap? Så har du nu mulighed for at blive en del af Boenheden Seernaq som medicinansvarlig sundhedsassistent eller sygeplejerske.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen, med primært dagvagter og weekendfri.

Boenheden Seernaq er en af de større boenheder i Nuuk og rummer 19 beboere med fysisk og/eller psykisk handicap, herunder udviklingshæmning og autisme.

Vi arbejder målrettet med at støtte beboerne i deres trivsel, sundhed og dagligdag, så de kan leve et trygt og meningsfuldt liv med størst mulig selvstændighed.

Du bliver en del af en engageret personalegruppe på ca. 19 medarbejdere med pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund samt ufaglærte medarbejdere. Samarbejde, respekt og faglighed er centrale værdier i vores arbejde.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

·At have det overordnede sundhedsfaglige ansvar i samarbejde med lederen

·At være medicinansvarlig for boenheden, herunder håndtering, dispensering og opfølgning på medicin

·At planlægge og deltage i stuegang med sundhedsvæsenet efter aftale samt følge op på lægelige vurderinger og behandlinger

·At sikre korrekt dokumentation i henhold til gældende retningslinjer

·At observere, vurdere og følge op på beboernes sundhedstilstand

·At samarbejde med sundhedsvæsenet, læger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere

·At introducere og oplære nye medarbejdere i medicinhåndtering i henhold til gældende instrukser

·At planlægge og afholde brush up, temadage eller løbende undervisning i medicinhåndtering for medarbejdergruppen

·At vejlede og støtte kollegaer i sundhedsfaglige spørgsmål

·At bidrage til et højt fagligt niveau og et godt tværfagligt samarbejde

Vi forventer, at du:

·Er uddannet sundhedsassistent eller sygeplejerske

·Har erfaring med medicinhåndtering og sundhedsfagligt arbejde

·Kan koordinere sundhedsfaglige indsatser, herunder stuegang og opfølgning

·Arbejder struktureret, ansvarsbevidst og selvstændigt

·Har gode samarbejdsevner og kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet

·Har interesse for at arbejde med voksne med handicap

·Kan bevare overblik og handle professionelt i forskellige situationer

·Har gode dokumentationskompetencer

Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder:

·En spændende og meningsfuld stilling med ansvar og indflydelse

·Et godt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer

·Mulighed for faglig udvikling og sparring

·Grundig introduktion til arbejdsopgaverne

·Et arbejde, hvor du gør en reel forskel for beboernes trivsel og sundhed

Om os:

Boenheden Seernaq er en del af en større afdeling, som omfatter flere boenheder, botilbud og støttetilbud i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut. Vi arbejder løbende med udvikling af faglighed, kvalitet og samarbejde.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12.

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Leder Tupârnak´ K. Raage, tlf. +299 54 78 46 eller e-mail: tuki@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 185-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 13. marts 2026

Kontaktoplysninger

Seernaq

Email: Tuki@sermersooq.gl

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Jobtitel

Medicinansvarlig Sundhedsassistent eller Sygeplejerske

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

13. mar. 2024

Kontaktperson

Tupârnak´ K. Raage
Tuki@sermersooq.gl
+299 54 78 46

Kategori

Social og sundhed /
Pleje og omsorg

Ledige stillinger i samme kategori

Souschef for hjemmehjælpsleder

Plejehjemmet i Kommunen søger en souschef til hjemmehjælpslederen. Du vil have ansvar for ca. 100 hjemmehjælpsbrugere og medansvar for ledelse og koor...

Læs mere

Social eller barnehjælper

Vi søger en socialmedhjælper til den integreret daginstitution Apisseq, som er aldersintegreret med 69 børn. Din daglige placering vil være hos Aajukk...

Læs mere

Portørredder med ledelseserfaring

Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag med mangeartede udfordringer og indflydelse på eget arbejde. Vi søger en uddannet portørredder med led...

Læs mere

Sundhedsassistent

Utoqqaat Illuat i Nuuk søger sundhedsassistenter med skiftende vagter. Arbejdsopgaver inkluderer grundlæggende sygepleje, omsorg og behandling af deme...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...