Konsulent til Borgerservice i Nuuk. Ansvarsområder inkluderer sagsbehandling af vielser og udlevering af hvallicenser. Kræver baggrund indenfor administration/kontor, positivt menneskesyn, struktur og overblik, samt gode mundtlige og skriftlige kundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk.
Er du god til at servicere kunder/borgere? Og kan du se dig selv fra borgerens side og være med til at højne serviceniveauet? Så er du måske den vi søger.
Ansvarsområder
Borgerservice er en central funktion i Kommuneqarfik Sermersooq, både overfor borgere og internt i organisationen. Et område med stor bevågenhed, hvor god og korrekt service overfor borgerne ses som kommunens kerneydelse. Ansvarsområdet er meget bredt - lige fra sagsbehandling af vielser til udlevering af hvallicenser. Der er mange områder medarbejderen skal have indsigt i og dagligt kan operere med disse oplysninger.
Om dig:
·Har baggrund indenfor administration/kontor
·Har et positivt menneskesyn og er imødekommende
·Har struktur og overblik og kan prioritere mellem opgaver
·Har erfaring eller interesse i selvbetjeningsløsninger
·Har gode mundtlige og skriftlige kundskaber indenfor grønlandsk, dansk og engelsk
·Kan bevare stressniveauet nede i travle perioder
Vi tilbyder:
·Gode faglige udviklingsmuligheder
·Alsidige opgaver
·Fokus på udvikling af afdelingen
·Selvstændig opgaveløsning indenfor ansvarsområderne
·Gode og engagerede kollegaer
Intern Service er en forvaltning der med base i Nuuk, indgår som en tværfaglig enhed på tværs af geografi samt forvaltningsmæssige opdelinger. Intern Service består af HR & Kommunikation, Økonomi, Personaleservice, IT, Erhvervsafdeling samt Staben med borgerservice. Borgerservice i Nuuk består af 6 konsulenter og 2 elever borgerservicemedarbejdere samt 2 i telefonomstillingen.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre. Interesserede kan se overenskomsten på følgende hjemmeside: www.kanukoka.gl under emnet: "Personale, løn og arbejdsmiljø".
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Afdelingsleder Laila Egede Ignatiussen tlf. +299 36 71 94 eller e-mail: laei@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 186-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Kontaktoplysninger
Kommuneqarfik Sermersooq
Kuussuaq 2
3900 Nuuk , Grønland
Email: Laei@sermersooq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Værkstedsfaglærer til Pilersitsivik Paamiut
Værkstedsfaglærer til Pilersitsivik Paamiut søges til at undervise unge i et produktionsskolelignende forløb i Paamiut. Målet er at styrke arbejdet omkring unge i alderen 18-25 år og give dem mulighed for merit til uddannelser indenfor maritime områder.

Socialrådgiver
Fuldtidsstilling som sagsbehandler - socialrådgiver inden for myndighedsområdet, der arbejder med børn og unge. Opgaver inkluderer sagsbehandling af børnesager, koordineringsarbejde, foretage samtaler med borgere, vurdering af anbringelser og meget mere.

Dagplejer
Engageret og dedikeret erfaring arbejde med børn søges til Dagplejeordning Kuummiut. Vil du være med til at opbygge, vedligeholde og udvikle en børneinstitution, hvor de tætte relationer vægtes højt og hvor der er fokus på det enkelte barns og gruppens udvikling og trivsel?

Sagsbehandler til pensionsområdet
SocialserviceKommuneqarfik Sermersooq søger 2 dygtige og engagerede sagsbehandlere til pensionsområdet. Team Pension har pt. 5 sagsbehandlere, der sikrer sagsbehandling inden for førtidspension og alderspensionsområdet i henhold til gældende lovgivning.

Støtteperson vikar
Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret og omsorgsfuld støtteperson vikar i en tidsbegrænset periode til et barn på 6 år der går i børnehave Nuka. Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen.

Show more...
Jobtitel
Konsulent til Borgerservice i Nuuk
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
2. mar. 2025
Kontaktperson
Afdelingsleder Laila Egede Ignatiussen
Laei@sermersooq.gl
+299 36 71 94
Kategori
Kontor og økonomi /
Kontor
Ledige stillinger i samme kategori
Kontorfuldmægtig
Kontorfuldmægtig søges til Aasiaat - Inoqarfik Sullissivik med fokus på borgerservice og samarbejde med fangst, fiskeri og erhvervsafdelingen. Dobbelt...
Kontorfuldmægtig
Allaffimmiumik Kontorfuldmægtig-mik MISI Kujalleq Qaqortoq Allaffimmiumik fuldmægtigimik pissarsiorpoq. MISI Kujallermi allaffimmiutut atorfik fuldmæg...