Tasiilami Alivarpi søger en lærer eller pædagog som specialkonsulent til The Polar Academy Greenland. Du vil være en central nøgleperson i skolens engagement i projektet, der styrker unges trivsel og kompetencer. Du vil arbejde tæt med elever, familier og kollegaer i et unikt program, der kombinerer fysisk træning, fællesskab og arktisk pædagogik.
Tasiilami Alivarpi søger en lærer eller pædagog som specialkonsulent, der vil gøre en forskel for unge i Tasiilaq. Du bliver en central nøgleperson i skolens engagement i etableringen og gennemførelsen af The Polar Academy Greenland, et nyt udviklings- og uddannelsesprojekt for unge og deres familier, der starter hold op som pilotprojekt i henholdsvis skoleåret 2026/2027 og 2027/2028.
Projektet bygger på dokumenterede erfaringer fra The Polar Academy i Skotland og tilpasses de særlige muligheder og udfordringer i Tasiilaq. Formålet er at styrke unges mentale, sociale og fysiske trivsel, og at give dem kompetencer, livsmod og målrettethed i forhold til uddannelse, fællesskab og fremtid.
Om stillingen:
Du bliver skolens gennemgående tovholder i The Polar Academy Greenland projektet, og en central relation for de deltagende elever og familier.
Du indgår i:
-
Et lokalt team sammen med to kollegaer på Tasiilami Alivarpi
-
Et tværgående team med Igdlo og Mountain Leader Teamet (Ungdomskulturhuset), Vi Samarbejder i Tasiilaq, fritids- og kulturafdelingen i Tasiilaq
-
Et internationelt samarbejde med den skotske NGO The Polar Academy, som bidrager til træning, sparring og faglig ekspertise
-
Du vil være med til at realisere et ambitiøst og unikt program, der kombinerer fysisk træning, fællesskab, naturbaseret læring, familieinddragelse og arktisk pædagogik
Dine primære arbejdsopgaver:
Du bliver den daglige drivkraft fra skolen i programmet og vil arbejde tæt sammen med både eleverne, deres familier og skolens personale
Dine opgaver vil blandt andet være:
·Løbende programaktiviteter
·Deltage i og medfacilitere to ugentlige intensive fysiske træningssessioner (“insanity training”)
·Afholde eller støtte ugentlige fællesspisninger for elever og familier
·Indgå i træning i outdoor-færdigheder, inkl. sikkerhed, samarbejde og naturforståelse
·Bidrage til at planlægge og gennemføre 2–3 træningsekspeditioner om året på Ammassalik Ø
·Deltage en gang om året i den afsluttende ekspedition i det skotske højland sammen med de unge
·Være medarrangør til alumne-aktiviteter for elever og familier, der har gennemført programmet
Relation og udvikling:
·Skabe stabile, trygge og respektfulde relationer til elever og deres familier
·Understøtte eleverne i at afholde foredrag og formidlingsaktiviteter
·Styrke familiers engagement og fællesskab gennem dialog, aktiviteter og støtte
·Bidrage aktivt til udviklingen af Arktisk Pædagogik i samarbejde udvalgte kollegaer fra skolens lærergruppe
Samarbejde og koordinering:
·Være skolens faste tovholder og primær kontaktperson til projektets samarbejdspartnere
·Samarbejde tæt med The Polar Academy (Skotland) om skolens faglig metode og kvalitetssikring
·Bidrage løbende til udvikling og tilpasning af projektets metoder, struktur og årshjul
·Derudover indgå i skolens undervisning, fx idræt eller fag afhængigt af din profil
Vi søger dig, der:
Vi leder efter en medarbejder, der både fagligt og menneskeligt kan stå stærkt i et projekt, der kræver energi, vedholdenhed og relationelt nærvær.
Du:
·Er lærer- eller pædagoguddannet (eller har anden relevant uddannelse)
·Har stærke relationelle kompetencer og stor tålmodighed
·Har respekt for og lyst til at arbejde på østgrønlandske kulturpræmisser
·Har dyb interesse for og erfaring med outdoor-liv – også når vejret er barskt
·Trives i både fysisk krævende opgaver og processer med unge i sårbare livssituationer
·Kan skabe tillid, struktur og tryghed i unges og familiers udviklingsprocesser
·Er psykisk og fysisk robust og motiveres af at gøre en reel forskel
·Vil lærer østgrønlandsk, hvis du ikke allerede taler sproget
Det er en fordel hvis du:
·Har erfaring med naturpædagogik, friluftsliv, ekspeditioner eller idræt
·Har arbejdet med unge i sociale eller mentale udfordringer
·Har kendskab til grønlandske samfundsforhold
·Har lyst til at arbejde med udvikling af nye pædagogiske metoder (Arktisk Pædagogik)
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et banebrydende pilotprojekt med stor lokal og national betydning. Vi tilbyder:
·Mulighed for at være med til at skabe mental, social og fysisk livsændring for unge og deres familier
·Tæt samarbejde med stærke lokale og internationale partnere
·Faglig udvikling i samarbejde med The Polar Academy (Skotland)
·Deltage i struktureret gruppe- og individuel supervision og faglig sparring
·Et engageret lokalsamfund og et arbejdsfællesskab i udvikling
·Mulighed for at få ansvar og indflydelse på opbygningen af projektet
·Et unikt arbejdsliv i Østgrønlands natur og kultur
Vilkår:
Der må påregnes aften- og weekendarbejde i projektperioder.
Rejseaktivitet til Skotland forekommer.
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:
Skoleinspektør Miriam Vang, tlf. +299 36 78 01 eller e-mail: miwa@sermersooq.gl eller til:
Head of Program, Tasiilami Tsuleralingiippuu – Vi samarbejder i Tasiilaq, Søren Skov, tlf. +299 55 06 47 eller e-mail: soren@susnow.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 219-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Kontaktoplysninger
Kommuneqarfik Sermersooq
Kuussuaq 2
3900 Nuuk , Grønland
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
TNI-elev
Borgerservice i Kommuneqarfik Sermersooq søger en TNI-elev. Du vil blive en del af et team, der fokuserer på at levere fremragende service til borgerne. Ansvarsområderne inkluderer sagsbehandling og udlevering af licenser. Vi søger en nysgerrig og engageret person med gode sprogkundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk.
Lærere og forskolelærere
Kommuneqarfik Sermersooq søger dygtige og engagerede lærere til skolen i Tasiilaq. Vi søger uddannede lærere og forskolelærere til at indgå i skolernes lærerteam og til samtlige af skolens almene fag. Fokus er på grønlandsk, specialundervisning, inklusion, IT-kompetencer samt naturfag og matematik.
TNI-elev
Borgerservice søger en TNI-elev til Kommuneqarfik Sermersooq. Du vil arbejde med sagsbehandling og udlevering af hvallicenser, og være en del af et team, der fokuserer på god service. Vi søger en nysgerrig og engageret person med gode sprogkundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk.
Kontorfuldmægtig/sagsbehandler
Majoriaq Paamiut søger en kontorfuldmægtig/sagsbehandler til fuldtidsansættelse. Stillingen er oprettet grundet øget opgavemængde og kompleksitet inden for Majoriaqs myndigheds- og administrationsområde. Arbejdsopgaverne inkluderer sagsbehandling, registrering og kvalitetssikring. Ansøgere forventes at have kontoruddannelse eller socialfaglig baggrund. Tiltrædelse ønskes senest 1. april 2026.
Medarbejder til Dagplejeordning
Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret medarbejder til Dagplejeordning i Kapisillit for børn mellem 0-6 år. Arbejdstiden er fra kl. 7:30 - 16:30. Vi søger en socialmedhjælper eller en med erfaring i børneudvikling, der er samarbejdsvillig, stabil og fleksibel. Kendskab til IT er en fordel.
Vis flere...
Jobtitel
Specialkonsulent
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
28. feb. 2026
Kategori
Undervisning /
Pædagog
Ledige stillinger i samme kategori
Pædagog til Skolepasning
Skolepasning Angajo i Ilulissat søger en pædagog til ansættelse pr. 1. april 2026. Arbejdsopgaver inkluderer at tage vare på børnene, samarbejde med t...
Pædagog
Integreret institution Tikiusaaq søger en pædagog, der er nærværende, omsorgsfuld og kan give børnene tryghed. Vi forventer, at du er uddannet pædagog...
Socialhjælper
Annersuaq søger en socialhjælper til en fuldtidsstilling. Institutionen er normeret til 64 børn og har åbent fra kl. 07:00 til 17:00. Vi tilbyder en a...
Støtteperson
Paarsisoq søger en engageret og omsorgsfuld støtteperson til et barn i børnehaveafdelingen. Stillingen er fuldtids med 40 timer om ugen. Vi søger en r...