Stillingen er udløbet
Ansøgningsfristen for denne stilling er overskredet. Du kan stadig kontakte virksomheden direkte.
Vi søger to dygtige og engageret projektledere til vores Cyber- og Informationssikkerhedsafdeling. Som projektleder vil du spille en central rolle i at styrke sikkerhedsbevidstheden i Grønland.
2 projektledere til opgaver med cyber- og informationssikkerhed Vi søger to dygtige og engageret projektledere til vores Cyber- og Informationssikkerhedsafdeling. Som projektleder vil du spille en central rolle i at styrke sikkerhedsbevidstheden i Grønland.
Du bliver en del af en nyoprettet afdeling, der har til opgave at højne viden indenfor cyber- og informationssikkerhed i Grønland. Afdelingen er normeret til fire ansatte inkl. afdelingschefen, og du vil have tværgående sparring med dine kollegaer i afdelingen og afdelingens samarbejdspartnere.
Ansvarsområder:
Som projektleder får du spændende opgaver, hvor du vil udvikle og implementere strategier og initiativer for at øge cyber- og informationssikkerhedsbevidstheden blandt myndigheder og befolkningen i Grønland.
Afdelingen for cyber- og informationssikkerhed har det overordnede ansvar for den tværgående indsats i forhold til at bistå grønlandske myndigheder, virksomheder og borgere med råd og vejledning om, hvordan cyber- og informationssikkerheden kan forbedres. Det er derfor vigtigt, at du gennem din kommunikation både kan bidrage til et godt samarbejde på tværs og formidle indsigten fra dit arbejde videre til andre interessenter.
-
Du får således en række spændende opgaver, herunder: Udvikling af kommunikationsstrategier med hovedbudskaber om sikkerhedsrisici og bedste praksisser og implementering af dem
-
Oplysning om de seneste sikkerhedstrusler, tendenser og opdateringer for at sikre, at myndigheder og borgere i Grønland er informeret om de aktuelle trusler
-
Projektorienterede udviklingsopgaver fra den nationale digitaliseringsstrategi, hvor de første opgaver bliver: i samarbejde med vores dygtige webdesignere at udvikle en ny hjemmeside, hvor borgere, virksomheder og myndigheder kan finde viden, vejledning og konkrete værktøjer om cyber- og informationssikkerhed, som du vil få mulighed for at lede udviklingen
-
I samarbejde med projektafdelingen drive centraladministrationens implementering af ISO 27001/2 og i afdelingen at opbygge governancestrukturen for efterlevelsen af ISO-standarden
-
Planlægning og gennemførelse af kurser og workshops om cyber og informationssikkerhed
-
Bistå kommunerne i implementering af ISO 27001/2
-
Skabelse af onlinekurser eller interaktivt indhold, der gør det muligt for borgere, myndigheder og virksomheder at lære om cybersikkerhed
-
Driftsopgaver: Foretage risikovurderinger og identificere sikkerhedstrusler
-
Rådgive og vejlede myndigheder og virksomheder i informationssikkerhed
-
Udarbejdelse af politikker og procedurer
-
interessenthåndtering
-
Vi lægger vægt på, at du er: ansvarlig ift. planlægning og tilrettelæggelse af strategiske og konkrete opgaver
-
balancerer og prioriterer aktiviteter, information, tid og ressourcer på en effektiv måde
-
resultatorienteret, og overholder deadlines og budget
-
har klar forståelse af forholdet mellem eget ansvarsområde og resten af organisationen
-
åben for samarbejde, der ønsker at etablere og vedligeholde relationer til de mange relevante aktører på området
-
god til kommunikation både formelt og uformelt med kolleger og interessenter
-
Dine faglige kompetencer: relevant videregående uddannelse, gerne med vægt på administration, jura, samfundsforhold eller kompetencer svarende hertil
-
erfaring med IT og digitalisering er en fordel
-
har erfaring indenfor projektledelse
-
kendskab til informationssikkerhed og databeskyttelse er en fordel
-
erfaring med politiskstyrede organisationer
-
taler og skriver gerne grønlandsk, dansk og engelsk
Der vil være introduktions- og uddannelsesprogram ifm. stillingen. Indholdet af programmet vil afhænge af dine kompetencer ved ansættelse.
Ansættelsesvilkår
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Om Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen sætter retningen for en sikker digital fremtid og for det grønlandske samfund ved at gå forrest i udviklingen af sikre, standardiserede digitale løsninger.
I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi både med digitalisering af Grønland og IT-drift af Grønlands Selvstyre. Styrelsens ansvarsområder er omfangsrige, og det samme er interessen og forventningerne til styrelsens rettidige leverancer. Vi er stolte af at varetage det overordnede ansvar for digitalisering af Grønland, og det er en opgave vi går til med stor ydmyghed. Det stiller krav til både vores faglighed og personlige kompetencer og giver os en travl og alsidig hverdag. Derfor arbejder vi målrettet med høj medarbejdertrivsel gennem gode samarbejdsevner med respekt for forskellighed både fagligt og personligt - og fokus på et højt niveau af integritet i opgaveløsningen.
Du kan læse mere om styrelsen og den nationale digitaliseringsstrategi på digitalimik.gl
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Kontaktoplysninger
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Tolder
Grønlands Selvstyre søger toldere til ansættelse i Nuuk og Qaqortoq. Du vil indgå i et team med øvrige toldere og have ansvar for kontrol af rejsende flypassagerer, luftfragt, post- og skibsforsendelser samt administrative opgaver forbundet med toldopgaver.
Afdelingsleder
Bliv en del af noget større som afdelingsleder på Pilutaq i Sisimiut, en socialpædagogisk døgninstitution for psykisk sårbare piger. Vi søger en engageret person til at lede og udvikle institutionen, sikre faglig kvalitet og gøre en forskel i unges liv. Arbejdspladsen er i udvikling med fokus på læring og trivsel.
Ufaglærte medarbejdere til Angerlarsimaffik Pilutaq
Ufaglærte medarbejdere søges til Angerlarsimaffik Pilutaq i Sisimiut. Vi søger personer, der brænder for relationsarbejde og ønsker at skabe stabilitet og nærvær for piger mellem 11 og 17 år. Arbejdet indebærer at skabe tryghed, struktur og omsorg, samt at deltage i aktiviteter og ture med kollegaer og beboere.
Service- og kommunikationsmedarbejder
Peqqissanermik Ilinniarfik søger en engageret og alsidig medarbejder til skolens daglige drift og kommunikationsopgaver. Stillingen indebærer serviceopgaver, SOME-indhold, PR-indsatser og oversættelse. Vi søger en struktureret, fleksibel og samarbejdsvillig person med interesse for kommunikation og praktiske opgaver.
Lektor eller Adjunkt med ph.d. indenfor læring og pædagogik
Institut for Læring ved Ilisimatusarfik søger en lektor eller adjunkt med forskningsprofil indenfor læring og pædagogik. Stillingen indebærer undervisning og udvikling af universitetsundervisning på læreruddannelsen, master- og eftervidereuddannelse. Den valgte ansøger vil indgå i forskningsgruppen og bidrage til forskning i læring og uddannelse i Grønland.
Vis flere...
Ledige stillinger i samme kategori
Erfaren og handlekraftig IT-chef til Digitaliseringsstyrelsen
Som IT-chef får du en nøglerolle i arbejdet med at sikre, at Centraladministrationens IT-understøttelse er robust, sikker og forretningsnær. Du skal k...