Psykolog

Vil du være med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave i Grønland? Anstalten i Nuuk søger en psykolog til sundhedsafsnittet. Opgaverne inkluderer terapi til forvaringsdømte, udarbejdelse af erklæringer, vejledning og supervision. Jobbet tilbyder en spændende hverdag med faglige udfordringer og mulighed for udvikling i Grønlands pulserende hovedstad Nuuk.

Vil du være med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave i Grønland? Så er det måske dig, der skal være kollega med de øvrige psykologer i Kriminalforsorgen i Grønland.

Anstalten i Nuuk søger en psykolog til vores sundhedsafsnit. 

Anstalten består af et lukket afsnit med 40 pladser og et åbent afsnit med 36 pladser. Det lukkede afsnit rummer primært en tilbageholdelsesafdeling og en forvaringsafdeling til forvaringsdømte. I anstalten i Nuuk er der etableret et sundhedsafsnit med 4 psykologer og 1 sygeplejerske, som udgør behandlergruppen. Derudover vejledes og superviseres psykologerne af en behandlingsansvarlig psykiater fra Danmark, som samtidig fungerer som Kriminalforsorgen i Grønlands psykiatriske konsulent.

Psykologernes primære opgave er at yde terapi til de forvaringsdømte, udarbejde erklæringer og udtalelser om de forvaringsdømte, bidrage til tværfaglige møder, yde vejledning og supervision til de ansatte og indgå i sagsarbejdet med andre særligt udsatte indsatte. Andre særligt udsatte indsatte vil typisk være tilbageholdte unge mellem 18 og 25 år.

De indsatte frembyder en bred vifte af psykiatriske, psykologiske og sociale problemstillinger. Der er således en spændende udviklingsopgave i at sikre behandlingstilbud til anstaltens indsatte i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, samt i tæt internt samarbejde med anstaltens øvrige personalegrupper. Derudover ligger der en betydelig opgave i at skabe et miljø, der motiverer til forandring hos den enkelte indsatte. Behandlergruppens arbejde udføres i tæt samarbejde med anstaltens øvrige personale; socialrådgivere, beskæftigelseskonsulenter, uniformeret personale samt ledelsen og Hovedkontoret.

Vi tilbyder

  •  En spændende hverdag med mange forskelligartede opgaver
  •   En unik mulighed for at udvikle den sundhedsfaglige indsats i kriminalforsorgen i Grønland
  •   Fagligt udfordrende opgaver i form af behandling, udredninger, vidensdeling og motivationsarbejde
  •  Mulighed for supervision og faglig udvikling.
  • Et stærkt fagligt miljø med anstaltens øvrige behandlergruppe.
  • Et job, hvor du hurtigt får indflydelse og er tæt på beslutningerne i sagsbehandlingen vedrørende de indsatte. 
  •  Et job beliggende i Grønlands lille men pulserende hovedstad Nuuk med gode spisesteder, kulturelle tilbud, skiløb og naturen lige ved hånden med gode muligheder for sejlads, vandring, fiskeri og jagt. 
  •  Et job med tæt samarbejde med kollegaer i Hovedkontoret og de øvrige anstalter i Grønland.

      Er uddannet cand.psych., gerne med autorisation

      Gerne klinisk erfaring med et psykosocialt belastet klientel

      Har interesse for/erfaring med motivationsarbejde

      Gerne erfaring med supervision af forskelligartede personalegrupper

      Har gode formuleringsevner og kan agere i et flerkulturelt og flersprogligt miljø

      Betragter tværfagligt samarbejde som en forudsætning for udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår

Det er en fuldtidsstilling på 40 timer ugentligt.

Ansættelse sker på individuel kontrakt. 

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland. Ansættelsesstedet er anstalten i Nuuk.  

Psykologerne refererer til anstaltslederen. 

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler. 

Der ydes fri- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende regler.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås hos psykolog Nanna Hildebrandt på tlf. (+299) 365092 eller mail nah@krfo.gl eller anstaltsleder Jacob Didriksen på tlf. (+299) 534142 mail jadi@krfo.gl.

Ansøgningen

Ansøgningen og relevante uddannelsespapirer samt CV indsendes senest den 2. august 2026 til hr@krfo.gl. Samtaler forventes afholdt løbende og senest uge 32 og 33.

Samtalerne afholdes i Anstalten for Domfældte i Nuuk. Befinder du dig uden for Nuuk, vil samtalerne afholdes over Skype.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgere skal give samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

 

Kontaktoplysninger

Kriminalforsorgen

Email: Nah@krfo.gl

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Jobtitel

Psykolog

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

2. aug. 2026

Kontaktperson

Nanna Hildebrandt
Nah@krfo.gl
(+299) 365092

Kategori

Social og sundhed /
Psykologi og psykiatri

Ledige stillinger i samme kategori

Talepædagog

Pissassarfik søger en talepædagog med mod på at løfte rehabiliteringsområdet i Grønland. Stillingen indebærer undersøgelse, udredning, vurdering og be...

Læs mere

Sygeplejerske

Sygeplejerske søges til Pleje- og Aktivitetscenteret Ippiarsuk. Arbejdet indebærer omsorgsfuld pleje og værdighed for beboerne. Stillingen er fuldtid...

Læs mere

Sundheds- og forebyggelseskonsulent

Sundheds- og forebyggelseskonsulent søges til Forvaltning for Børn og Skole. Arbejdet indebærer at understøtte børnenært personale i sundhedsfremmende...

Læs mere

Socialrådgiver/Sagsbehandler til Handicapområdet

Stillingen er forankret i Myndighedsområdet for Ældre og Handicap, hvor du bliver en del af et fagligt team, som arbejder med både handicapområdet og...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...

Ansøg om dette job

Har du allerede en konto? Log på

Logo Kriminalforsorgen

Psykolog

Maks. filstørrelse: 5Mb

Accepterede filtyper: .pdf, .doc, .docx, .pages

Create an account or Log på

Tilføj en besked til arbejdsgiveren (valgfri)

Tilføj din LinkedIn profil (valgfri)

Om dine personlige data

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.