Jurist til Ledelsessekretariatet

Grønlands Politi søger en dygtig jurist til Ledelsessekretariatet. Arbejdsopgaverne omfatter juridisk sagsbehandling, fortolkning og formidling af regler, samt intern undervisning. Stillingen indebærer samarbejde med politikredsens ledelse og understøttelse af Grønlands Politis strategiske mål.

SØG DENNE STILLING Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af juridiske opgaver, som understøtter politiets arbejde med at skabe tryghed i det grønlandske samfund? Brænder du for at gøre en forskel for både borgere og kollegaer i Grønland?

Grønlands Politi søger en dygtig jurist til at varetage de mange forskellige juridiske opgaver i Ledelsessekretariatet. Arbejdsopgaverne i Ledelsessekretariatet er en varierende kombination af konkret juridisk sagsbehandling uden for kriminalretten målrettet borgere og myndigheder, ligesom vi bidrager med fortolkning og formidling af regler og håndtering af juridiske problemstillinger relateret til politiets opgaveportefølje samt forestår intern undervisning. Derudover er sekretariatet ansvarlig for udarbejdelse af bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og høringer fra Rigspolitiet og de grønlandske myndigheder. Som jurist i Ledelsessekretariatet vil du også skulle indgå aktivt i udviklingen af Grønlands Politi som organisation.

Om stillingen

I Ledelsessekretariatet arbejder vi overordnet med at understøtte hele Grønlands Politi i at indfri de strategiske mål. Det gør vi ud fra Grønlands Politis overordnede strategi for 2023-2026 ”Sammen skaber vi tryghed”, hvor fokus er på forebyggelse, børn og unge, personfarlig kriminalitet og den gode arbejdsplads. Dit arbejde er centralt for at nå disse mål.

Du vil blive en del af Ledelsessekretariatet, der som afdeling varetager en række meget forskelligartede opgaver omfattende alt fra kommunikation og juridisk sagsbehandling, bistand til andre myndigheder til porteføljestyring, generel ledelsesstøtte og inddrivelse af politiets krav. 

Ledelsessekretariatet er en del af Grønlands Politis stabsfunktion, som har til opgave at understøtte den samlede opgavevaretagelse i politikredsen.

Dine arbejdsopgaver danner således afsæt for en bred berøringsflade med og indsigt i hele organisationen i Grønlands Politi. Stillingen indebærer derfor et nært samarbejde med politikredsens øverste ledelse og øvrige ledere på tværs af hele Grønlands Politi.

Du vil i det daglige arbejde understøtte sekretariatschefen og den øverste ledelse navnlig ved:

juridisk sagsbehandling på en lang række områder, eksempelvis tilholdssager, erstatningssager, tilladelsesager, klagesager mv.

juridisk vejledning af både borgere og kollegaer

at understøtte Grønlands Politi i forbindelse med ministerbetjening ved høringer fra de lovgivende forsamlinger

at udarbejde materiale og vejledninger, der understøtter politiets og ledelsens opgaver

at udarbejde juridiske notater, vejledninger, actioncards mv.

at sikre et godt samarbejde med en lang række grønlandske og danske myndigheder samt internationale interessenter

at styre projekter og udviklingsopgaver

Om dig

Du trives i en stor organisation, som hele tiden påvirkes af politiske beslutninger, og du forstår at tænke og handle ud fra et helhedssyn. Et godt kendskab til politiet og anklagemyndighedens område og/eller erfaring fra centraladministrationen er en fordel, men ikke et krav. 

Du motiveres af vekselvirkningen mellem selvstændigt at dykke ned i juridiske problemstillinger, og at indgå i et tværfagligt samarbejde med andre kollegaer. Du er hurtig til at sætte dig ind i nye regler og fagområder, ligesom du er hurtig til at gennemskue juridiske såvel konkrete som generelle problemstillinger – også på områder, hvor der skal navigeres mellem forskellige lovgivninger udstedt af henholdsvis grønlandske og danske myndigheder. 

Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt, ligesom du arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret på et højt fagligt niveau.

Endvidere har du personlig gennemslagskraft og trives med et til tider højt tempo og en omskiftelig hverdag samtidig med, at du er omhyggelig med dit arbejde.

Vi forventer, at du:

er uddannet cand.jur

har erfaring med forvaltningsretlig sagsbehandling samt projektarbejde

har god organisationsforståelse

ser fordelene i at arbejde udviklingsorienteret og dele ud af din viden

er god til at samarbejde og har øje for helheden

kan kommunikere tydeligt og respektfyldt, da sekretariatet understøtter den øvrige organisation, der er sammensat af medarbejdere med forskellige baggrunde og uddannelser. 

Om afdelingen

Du vil blive en del af Ledelsessekretariatet, som består af 9 medarbejdere, heraf 2 juridiske praktikanter. Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, en uformel omgangstone og sætter pris på godt humør. Der vil blive taget godt imod dig, og du vil få gode rammer for at løse dine opgaver. Du vil altid have nem adgang til faglig sparring, råd og vejledning fra kolleger og ledelse.

Vi lægger vægt på, at du får mulighed for varierede arbejdsopgaver og kompetenceudvikling. Vi har fokus på, at der skal være en fornuftig balance mellem dit arbejds- og privatliv, og du får derfor mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid. 

Løn og ansættelsesvilkår

Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau og kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation.

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Arbejdsstedet er i Nuuk, men da vi servicerer hele politikredsen i Grønland, kan rejseaktivitet forekomme.

Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din husstand. Da der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Der kan forekomme indkvartering på hotel i en kortere periode, hvis der også er ventetid på en vakantbolig. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed, såfremt du allerede er bosat i Nuuk.

Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de, til enhver tid, gældende regler herom. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Arbejdstiden i Grønlands Politi er røg- og nikotinfri.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser skal uploades i PDF-format via politiets rekrutteringssystem på job.politi.dk.

Ansøgningsfristen er den 12. August 2026.

Der vil blive afholdt samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb. Samtalerne vil enten ske ved personligt fremmøde i Nuuk alternativt via Microsoft Teams, hvis du er bosiddende uden for Nuuk.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT

Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI

Sammen skaber vi tryghed

Kontaktoplysninger

Grønlands Politi

Imaneq 22

3900 Nuuk , Denmark

Email: JBJ022@politi.dk

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.

Jobtitel

Jurist til Ledelsessekretariatet

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

12. aug. 2023

Kontaktperson

Johannes Jönsson
JBJ022@politi.dk
+299 567275

Kategori

Kontor og økonomi /
Jura

Ledige stillinger i samme kategori

Autorisation som bobehandler ved Retten i Grønland

Et antal hverv som autoriseret bobehandler ved Retten i Grønland skal besættes. Autorisationen kræver en juridisk kandidatuddannelse og erfaring med s...

Læs mere

Kredsdommer

Ledige stillinger som kredsdommer ved Qaasuitsoq Kredsret, Kujalleq Kredsret og Sermersooq Kredsret. Arbejdsopgaver inkluderer sagsbehandling, retsmød...

Læs mere

Studerende (ba.jur.)

Vil du arbejde med sagsbehandling og få indblik i Forbruger- og Konkurrencestyrelsens brede fagområder? Som student i styrelsen får du mulighed for at...

Læs mere

Jurist

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen søger 2 resultatorienterede og alsidige jurister til vores erhvervsafdeling. Stillingen indebærer juridisk vejledni...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...

Ansøg om dette job

Har du allerede en konto? Log på

Logo Grønlands Politi

Jurist til Ledelsessekretariatet

Maks. filstørrelse: 5Mb

Accepterede filtyper: .pdf, .doc, .docx, .pages

Create an account or Log på

Tilføj en besked til arbejdsgiveren (valgfri)

Tilføj din LinkedIn profil (valgfri)

Om dine personlige data

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.