AC-Fuldmægtig/Specialkonsulent til Luftfartsområdet

Vil du arbejde med Grønlands samfundskritiske luftfart i en tid, hvor Grønlands trafikale og strategiske betydning er i markant udvikling? Har du lyst til at arbejde tæt på det politiske niveau og bidrage til beslutningsgrundlag, lovgivning og løsninger, der har betydning for borgere, erhvervsliv og sammenhængskraften i Grønland?

SØG DENNE STILLING Vil du arbejde med Grønlands samfundskritiske luftfart i en tid, hvor Grønlands trafikale og strategiske betydning er i markant udvikling? Har du lyst til at arbejde tæt på det politiske niveau og bidrage til beslutningsgrundlag, lovgivning og løsninger, der har betydning for borgere, erhvervsliv og sammenhængskraften i Grønland?

Så er en stilling som AC-fuldmægtig/specialkonsulent på luftfartsområdet  Aeronautisk Kontor i Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab måske noget for dig.

Tæt på politik, samfund og konkrete løsninger

Som medarbejder i Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab bliver du en del af det administrative maskinrum, hvor politiske beslutninger omsættes til konkrete initiativer. At arbejde i et departement betyder, at vi skal sikre, at det politiske niveau har et solidt beslutningsgrundlag, og at politiske beslutninger kan omsættes til konkrete løsninger.

Du vil arbejde tæt på Naalakkersuisuts politiske niveau og bidrage til beslutningsgrundlag, orienteringer, lovgivningsarbejde og analyser på et område med stor samfundsmæssig betydning.

På infrastrukturområdet er der ofte kort afstand mellem analyse, politisk beslutning og praktisk virkelighed. Dit arbejde vil derfor kunne få direkte betydning for både byer, bosteder, trafikale forbindelser og samarbejdet med eksterne myndigheder og aktører.

Generalist med fokus på luftfartsområdet

Du vil få primært ansvar for opgaver på luftfartsområdet. Du kan også få ad hoc-opgaver inden for blandt andet færdsels- og teleområdet samt servicekontrakterne for passagerbefordring.

Luftfart og lufthavne er helt centrale for Grønlands sammenhængskraft, mobilitet, forsyning, erhvervsudvikling og internationale relationer.

Aeronautisk kontor samarbejder med relevante rigsmyndigheder om lovgivning og rammevilkår for luftfarten i Grønland for at sikre kræver løsninger, der både tager højde for internationale og nationale regler samt de geografiske, klimatiske og trafikale forhold, der gør sig gældende i her i landet.

Luftfartsområdet omfatter blandt andet 13 lufthavne og 46 helikopterflyvepladser samt de generelle regler og rammer for luftfart i Grønland. Den grønlandske lufthavnsstruktur og trafikbetjening er under stor udvikling med anlæggelsen af nye landingsbaner i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. 

Aeronautisk Kontor forvalter servicekontrakten med Greenland Airports Regional A/S om drift af de offentlige lufthavne og helikopterflyvepladser i Grønland. Derudover har kontoret tæt kontakt med Air Greenland, som flyver til alle heliporte og lufthavne i landet.

Du kan læse mere om Grønlands lufthavne på https://kanat.gl/da/groenlands-infrastruktur/lufthavne [DM1] og om regler for luftfart på https://www.trafikstyrelsen.dk/arbejdsomraader/luftfart. 

Opgaverne

Du får en bred rolle med ansvar og variation. Dine opgaver kan blandt andet omfatte:

  • skrive udkast til svar på henvendelser fra borgere og politikere
  • skrive udkast til beslutningsoplæg
  • skrive orienteringer til politikerne
  • udvikle politikker, strategier og løsningsforslag
  • udarbejde analyser, notater og redegørelser om trafikale, økonomiske og driftsmæssige problemstillinger
  • udarbejde høringssvar på lovgivningsforslag og beslutningsoplæg fra andre departementer
  • repræsentere departementet på møder med interessenter og samarbejdspartnere
  • identificere nye udfordringer og muligheder på området
  • samarbejde med rigsmyndigheder, myndigheder, selskaber og eksterne interessenter
  • projektledelse og koordinering
  • give bidrag og støtte til kolleger

Der kan være tjenesterejser til Grønland, Danmark og udlandet, alt efter hvilke opgaver der skal løses.

Hvem leder vi efter?

Vi søger dig, der:

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • motiveres af samfundsudvikling, politik og ansvar
  • kan arbejde struktureret i en omskiftelig og politisk styret hverdag
  • kan formidle komplekse problemstillinger klart og præcist
  • har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem jura, politik, økonomi og praksis
  • trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger
  • har blik for både detaljer og større strategiske sammenhænge

Er du nyuddannet, sørger vi for grundig oplæring. Har du erfaring, vil du hurtigt få selvstændigt ansvar.

Hvad får du?

Du får:

  • et job på et område med stor samfundsmæssig og politisk betydning
  • indblik i og indflydelse på beslutninger om Grønlands fremtidige infrastruktur
  • en hverdag tæt på Naalakkersuisuts politiske niveau
  • mulighed for at arbejde med luftfart, lufthavne og servicekontrakter i en grønlandsk kontekst
  • et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
  • en arbejdsplads med højt tempo, høje ambitioner og plads til faglig udvikling

Aeronautiske Kontor arbejder med luftfart, lufthavne, servicekontrakter for passagerbefordring, teleområdet og færdsel.  Kontoret er den del af Infrastrukturafdelingen, som også består af Maritimt Kontor med ansvar for søfart og havne. Vi er 11 medarbejdere i alt. 

Kontoret varetager opgaver i krydsfeltet mellem jura, politik, økonomi, planlægning og konkrete driftsmæssige forhold. Opgaverne er ofte komplekse, politisk følsomme og samfundskritiske. Det gør arbejdet både fagligt udfordrende og meningsfuldt.

Arbejdet foregår i et travlt miljø, hvor ansvar, arbejdsglæde og høj faglighed går hånd i hånd. Hverdagen er præget af godt humør, kollegial sparring og respekt for, at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.

Vi lægger vægt på et godt kollegialt fællesskab og en arbejdsplads med højt til loftet. I løbet af året afholdes der også sociale arrangementer for medarbejderne i departementet, herunder blandt andet en årlig tur i Nuuk fjord med mulighed for at opleve den grønlandske natur sammen med kollegerne.

Stillingen

Der er tale om en ledig stilling med ansættelse som AC-fuldmægtig. En kandidat med

de rette kompetencer og tilstrækkelig erfaring kan ansættes som specialkonsulent eller

chefkonsulent.

Sikkerhedsgodkendelse

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes

efter gældende regler. Medsend derfor indledningsvist udskrift af din straffeattest fra

kriminalregisteret. Denne kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på:

www.politi.gl/bestil-straffeattest/privat-straffeattest

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i

henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem

Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. En kandidat

med de rette kompetencer og tilstrækkelig erfaring kan ansættes

som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver.

Bolig

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingerne. Såfremt en ansøger allerede har

personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig.

Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved

ansættelsesforholdets ophør.

Dato for tiltrædelse

Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.

Arbejdstid

40 timer ugentlig.

Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt løbende.

Har du spørgsmål?

Kontakt kst. Kontorchef Casper Cæsar Bendixen

+299 34 52 98✉ casbe@nanoq.gl

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante

dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Kontaktoplysninger

Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter

Email: Casbe@nanoq.gl

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.

Jobtitel

AC-Fuldmægtig/Specialkonsulent til Luftfartsområdet

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

25. aug. 2023

Kontaktperson

Casper Cæsar Bendixen
Casbe@nanoq.gl
+299 34 52 98

Kategori

Kontor og økonomi /
Offentlig administration

Ledige stillinger i samme kategori

Retssekretær

Vil du gøre en reel forskel for familier og borgere i Grønland – samtidig med at du bliver en del af et stærkt og varmt fællesskab? Hos Sermersooq Kre...

Læs mere

AC-fuldmægtig / specialkonsulent

Vil du arbejde med naturforvaltning i Grønland? Som kollega i Naturafdelingen bliver du en del af arbejdet med at udvikle og implementere Grønlands na...

Læs mere

AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent

Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol (GFJK) søger en proaktiv, struktureret og analytisk medarbejder til IT & Internationalt Samarbejde. Opgaver inkluder...

Læs mere

Jagtbetjentassistent

Jagtbetjentassistent til Grønlands Fiskeri og Jagtkontrol (GFJK), Ittoqqortoormiit/Nuuk. Vi søger en velkvalificeret og servicemindet jagtbetjentassis...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...