Presse og kommunikationsrådgiver

Arktisk Kommando søger en presse- og kommunikationsrådgiver i Nuuk. Stillingen kræver politisk tæft, evne til at håndtere pressehenvendelser og skabe relationer i Grønland og Færøerne. Du vil rådgive ledelsen, producere indhold til sociale medier og samarbejde med Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling. Rejseaktivitet og arbejde uden for normal arbejdstid kan forekomme.

SØG DENNE STILLING Alle øjne er på Arktis – kan du håndtere presse og kommunikation for Arktisk Kommando?

Forsvaret er i gang med en større kapacitetsopbygning i Arktis, mens særligt Grønland er centrum for skærpet international opmærksomhed – politisk og sikkerhedsmæssigt verden over.Arktisk Kommando søger derfor en ny presse- og kommunikationsrådgiver til Arktisk Kommando i Nuuk, der har politisk tæft, kan fortælle den vigtige historie om kommandoens opgave, håndtere pressehenvendelser, lave aftaler med produktionsselskaber og skabe en god relation til lokalbefolkningerne i Grønland og på Færøerne.

Om stillingen

Som presse- og kommunikationsrådgiver ved Arktisk Kommando arbejder du bredt med kommunikation og rådgiver den øverste ledelse om både pressehenvendelser og løbende kommunikationsbehov. Du har samtidig en nøglerolle i forhold til de kommunikationsplaner, der vedrører Arktis i Forsvaret og samarbejder med Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling.

Dine opgaver i Arktisk Kommando vil blandt andet være at:

  • Producere indhold til Arktisk Kommandos sociale medier og Forsvaret.dk – herunder fra øvelser, besøg og aktiviteter.Noget indhold kan du selv fotodække, men meget kan komme ind fra Forsvarets forskellige enheder, eksempelvis skibene.

Du vil organisatorisk blive placeret i Ledelseselementet, der yder ledelsesstøtte og rådgivning til cheferne i Arktisk Kommando.

Om dig 

Du er uddannet journalist eller har en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra det arktiske område eller militære erfaringer, men det er dine kommunikationsmæssige kompetencer, der er afgørende. Det vigtigste er dog, at du har de rette kompetencer i forhold til arbejdsopgaverne og kan medvirke til at fremme fortællingen om Forsvaret i Arktis og Nordatlanten.

Det er vigtigt, at du har forståelse for den politiske virkelighed, som Forsvaret befinder sig i. Det er desuden vigtigt, at du skriver og taler dansk og engelsk, ligesom grønlandsk ligeledes vil tale til din fordel. Du vil få adgang til både uddannelse og sparring med erfarne kolleger.

Som person har du en god situationsfornemmelse og motiveres af at arbejde i en politisk styret organisation, hvor der skal tages hensyn til forskellige interessenter. Dine stærke kommunikative kompetencer gør, at du er god til at præsentere dine konklusioner på en let forståelig måde. Du har høje faglige standarder, er en stærk analytiker og har evnen til at styre detaljerne samtidig med, at du kan holde fokus på de strategiske mål.

Du arbejder struktureret og målrettet, trives med at arbejde selvstændigt, og det falder dig naturligt at samarbejde med andre og danne relationer såvel internt, på tværs af organisationen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Stillingen er for dig, der ønsker at arbejde i en organisation i stor udvikling med gode muligheder for kompetenceudvikling og spændende opgaver.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Nuuk Grønland.

Arktisk Kommando anviser bolig for hvilken du skal betale husleje efter de til enhver tid gældende regler om boligbetaling i Selvstyret og kommunernes ejendomme i Grønland. Ved misligholdelse af anvist bolig med ophævelse af lejemålet til følge vil der ikke blive stillet yderligere bolig til rådighed.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Ledelseselementet Lea Møberg Kristensen på FKO-A-CHLE@MIL.DK eller telefon +299 482921

Du kan kontakte, Arktisk Kommandos HR-partner Louise Duarte på mail: FPS-LYD@mil.dk eller på telefon +299 491104, såfremt du har spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 27. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. august 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Arktisk Kommando

Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder. Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder ca. 80 medarbejdere.

At flytte til Grønland er en stor oplevelse. Vi kan derfor tilbyde en enestående oplevelse ved at komme til Grønland. Der er rig mulighed for store naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, jagt og fiskeri. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, biograf og butikker. Udover at have et stærkt kollegialt sammenhold gør vi som arbejdsplads meget for at have et godt socialt sammenhold med arrangementer for hele familien. Derudover har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug, hvilket giver mulighed for at komme ud og nyde naturen uden for Nuuk.

Kontaktoplysninger

Arktisk Kommando i Nuuk,

Email: FKO-A-CHLE@MIL.DK

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.

Jobtitel

Presse og kommunikationsrådgiver

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

27. maj. 2026

Kontaktperson

Lea Møberg Kristensen
FKO-A-CHLE@MIL.DK
+299 482921

Kategori

Salg og kommunikation /
Kommunikation og journalistik

Ledige stillinger i samme kategori

AC-fuldmægtig til Bispeembedet

En stilling som AC-fuldmægtig ved bispeembedet i Nuuk under Grønlands Selvstyre er ledig. Fuldmægtigen skal koordinere kirkelige uddannelser og deltag...

Læs mere

Oplevelsesskaber

Nunatta Atuagaateqarfia søger en Oplevelsesskaber til at idégenerere, planlægge og gennemføre kulturelle arrangementer. Du vil blive en del af Team Op...

Læs mere

AC-fuldmægtig eller specialkonsulent i Grønlands Filminstitut

Grønlands Filminstitut søger en engageret medarbejder til en nyoprettet stilling som AC-fuldmægtig eller specialkonsulent. Opgaverne inkluderer sagsbe...

Læs mere

Content, Trail & Marketing Manager

Arctic Circle Business søger en engageret og selvstændig Content, Trail & Marketing Manager til vores kontor i Sisimiut. Stillingen kombinerer kreativ...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...