HireMe
Kommuneqarfik Sermersooq

Kultur- og eventkoordinator til Fritid og Kultur

Kommuneqarfik Sermersooq

Slået op for 12 timer siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 10 nov. 2026 Frist: 30 nov. 2026

Kommuneqarfik Sermersooq søger en kultur- og eventkoordinator til Kulturafdelingen. Stillingen indebærer planlægning og afvikling af kulturarrangementer, samarbejde med kolleger og frivillige, samt ansvar for egne opgaver. Der er fokus på et aktivt kulturliv i kommunen.

Kultur- og eventkoordinator til Fritid og Kultur

Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret kultur- og eventkoordinator til Kulturafdelingen under Fritid og Kultur.


Har du lyst til at skabe kulturarrangementer, der samler borgere, og følge arbejdet fra de første aftaler til selve afviklingen?


Vi søger en kultur- og eventkoordinator, som kan planlægge og gennemføre arrangementer i tæt samarbejde med kolleger, kulturaktører og frivillige. Du får ansvar for egne arrangementer og opgaver, samtidig med at du bidrager til afdelingens større festivaler og kulturprojekter.


Kulturafdelingen arbejder med festivaler, børnekultur, kunst, tilskudsordninger og udviklingsprojekter. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaverne og arbejder for et aktivt kulturliv i hele kommunen.


Du refererer til afdelingslederen og arbejder tæt sammen med afdelingens event- og projektkoordinator, eventkoordinatorelev og øvrige medarbejdere.

Stillingens indhold:

Du får en central rolle i planlægning og afvikling af blandt andet nationaldagen, juletræstænding, Aasarpalaaq Festival, indvielser, mærkedage og øvrige borgerrettede kulturarrangementer. Den konkrete arbejdsfordeling aftales i afdelingen og tilpasses det enkelte arrangement.


Dine opgaver vil blandt andet være:

·Planlægning, praktisk afvikling og evaluering af arrangementer

·Udarbejdelse af drejebøger, tidsplaner og opgavefordeling samt opfølgning på aftaler

·Booking og kontakt til kunstnere, leverandører, foreninger og øvrige samarbejdspartnere

·Koordinering af frivillige, logistik, udstyr og praktiske forhold i samarbejde med relevante kolleger og aktører

·Budgetopfølgning, fakturahåndtering og kontering i forbindelse med egne arrangementer efter kommunens procedurer

·Koordinering af information og markedsføring i samarbejde med kolleger og kommunens kommunikationsfunktion

·Bidrag til Suialaa Arts Festival, Nuuk Snow Fest og andre kulturprojekter efter aftale

·Deltagelse i den daglige oplæring og sparring med afdelingens eventkoordinatorelev

·Øvrige praktiske og administrative opgaver i Kulturafdelingen efter behov


Du følger dine arrangementer til dørs, også når det gælder dokumentation og administrativ opfølgning. Opgaverne løses med sparring fra kolleger og afdelingslederen og i samarbejde med kommunens øvrige afdelinger.


Vi forventer at du:

·Er uddannet eventkoordinator eller har en anden relevant uddannelse eller tilsvarende erfaring. Du er også velkommen til at søge, hvis du afslutter din uddannelse inden tiltrædelsen.

·Har erfaring med planlægning og afvikling af arrangementer, eksempelvis fra din elevtid, dit arbejde eller frivilligt engagement.

·Kan skabe struktur og overblik og følge op på deadlines og aftaler.

·Kommunikerer klart og ordentligt både mundtligt og skriftligt.

·Kan arbejde med almindelige digitale værktøjer til planlægning, kommunikation og administration og har lyst til at lære kommunens systemer.

Vi lægger desuden vægt på at du

·Tager ansvar for dine opgaver og beder om sparring, når du har brug for det.

·Trives med både praktiske opgaver under arrangementerne og planlægning og opfølgning på kontoret.

·Har gode samarbejdsevner og kan møde kunstnere, frivillige, borgere og kolleger med forskellige forudsætninger.

·Er fleksibel og løsningsorienteret, når planer ændrer sig.

·Har interesse for kulturlivet og lyst til at udvikle dig fagligt.

·Taler og skriver både grønlandsk og dansk.


Vi tilbyder:

·En alsidig stilling med ansvar for egne arrangementer og mulighed for at præge kommunens kulturliv

·Et tæt samarbejde med kolleger, kulturaktører og frivillige

·Oplæring i kommunens arbejdsgange og systemer samt løbende faglig sparring

·Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for planlægning, afvikling og administration af kulturarrangementer


Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 40 timer om ugen med tiltrædelse efter aftale. Arbejdsstedet er Nuuk.

Arbejdet omfatter arrangementer om aftenen og i weekender. Arbejdstiden planlægges i samarbejde med afdelingslederen, og eventuelt merarbejde håndteres efter gældende overenskomst og regler.


Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.


Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.


Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Afdelingsleder Jonas Lundsgaard Nilsson, tlf. +299 36 75 23 eller e-mail: ks97jolu@sermersooq.gl


Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 1163-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.



Ansøgningsfrist: 30. november 2026

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Kuussuaq 2, 3900 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Kommuneqarfik Sermersooq

Kultur- og eventkoordinator til Fritid og Kultur

Kommuneqarfik Sermersooq · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job