HireMe
Naalakkersuisut

HR-konsulent i Sisimiut

Naalakkersuisut

Slået op for 2 timer siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 27 okt. 2026 Frist: 16 nov. 2026

KTI Kalaallit Nunaanni Teknikkimik Ilinniarfik søger en HR-konsulent til en fuldtidsstilling. Du vil spille en central rolle i udviklingen af HR-funktionen og have ansvar for administration af ansættelser, fratrædelser og rådgivning til medarbejdere. Stillingen kræver gode samarbejdsevner og kendskab til HR-processer.

Kalaallit Nunaanni Teknikkimik Ilinniarfik (KTI) er en moderne og ressourcestærk uddannelsesinstitution med tidssvarende undervisningsfaciliteter, lokaler og værksteder. Skolen er i forsat udvikling og udvider løbende sine aktiviteter i takt med samfundets behov.

Som HR-konsulent får du en central rolle i driften og den videre udvikling af KTI’s HR-funktion i tæt samarbejde med HR-chefen. Du får mulighed for både faglig og personlig udvikling i en stilling med selvstændigt ansvar og stor berøringsflade i organisationen.

Dine væsentligste ansvarsområder

  • Administration i forbindelse med ansættelser og fratrædelser.
  • Sikring af pre-, on- og offboarding i samarbejde med afdelingsledere.
  • Udarbejdelse og opdatering af stillingsopslag, samt stillings- og funktionsbeskrivelser i samarbejde med afdelingsledere.
  • Deltagelse i ansættelsesudvalg.
  • Administration af ferie, barsel og anden tjenestefrihed med eller uden løn.
  • Rådgivning og støtte til administrativt personale i forbindelse med lønrelaterede spørgsmål om merarbejde og vagter.
  • Opdatering af personalehåndbog og administrative procedurer.
  • Vedligeholdelse af HR-årshjul.
  • Udarbejdelse og sikring af HR-nøgletal for eksempel fravær, løndata, personaleomsætning.
  • Sekretariatsbetjening af MED- og arbejdsmiljøudvalg.
  • Ad hoc-opgaver.

Om dig

Du har en relevant HR- eller administrationsbaggrund – gerne med erfaring fra HR-relaterede opgaver.

  • Du arbejder struktureret, grundigt og kan håndtere flere processer parallelt.
  • Du er serviceminded og trives i en rolle med bred kontaktflade, hvor du fungerer som en naturlig go-to-person.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Selvstyrets ansættelsesrutiner og anvendte systemer.
  • Du har gode samarbejdsevner og skaber tillid i dialogen med både medarbejdere og ledere.
  • Du behersker grønlandsk og dansk.

Stillingen kræver fleksibilitet, da du jævnligt deltager i møder på tværs af lokationerne i Sisimiut og Nuuk.

Vi tilbyder

  • En alsidig hverdag med både drifts- og udviklingsopgaver.
  • Gode fysiske rammer.
  • Tæt samarbejde med engagerede ledere og medarbejdere.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

KAALLIT NUNAANNI TEKNIKKIMIK ILINNIARFIK

KTI er Grønlands største tekniske uddannelsesinstitution. Vi uddanner mennesker, der er med til at bygge og udvikle Grønlands fremtid.

Vi arbejder med erhvervsuddannelser inden for blandt andet Jern & Metal, Byggeri & Anlæg, samt gymnasiale uddannelser gennem GUX, e-GUX og de nordatlantiske gymnasieklasser.

Samtidig spiller KTI en vigtig rolle i udviklingen af videregående tekniske uddannelser gennem samarbejdet med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om ingeniøruddannelsen og som hjemsted for Maskinmesterskolen Teknika.

Det betyder, at du bliver en del af en organisation med stor betydning for uddannelse, kompetenceudvikling og samfundets fortsatte udvikling i Grønland.

Yderligere oplysninger

Ansættelsen sker med tre måneders prøvetid.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR & IT-chef Taatsi Fleischer på tafl@kti.gl eller telefon +299 86 16 18.


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst

Bolig                                                                     
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Imaneq 4, 3900 Sisimiut, GL

Klar til at ansøge?

Naalakkersuisut

HR-konsulent i Sisimiut

Naalakkersuisut · Sisimiut

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job